Bladenes Betydning.

Det kan ikke nytte, man nægter det, i vore Dage har Pressen en Betydning saa stor som ingen Sinde. Pressen er en Magt. Den kan løse og binde. Den tager Folks Meninger fangen og leder dem i den Retning, som den finder tjenligst; den er det, som blødgør Folks Hjerter og aabner deres Hænder for de fattige og de nødlidende, men den er det ogsaa, som, uden selv at ville det, kan gøre ubodelig Skade ved at fortælle om Sager og Ting, som kan forstaas paa to Maader, alt efter som de, der læser det, stiller sig som Ven eller Fjende over for Sagen.

For at give et Par Eksempler:

I en af Københavns usleste Gader boede en fattig Arbejdsmand med sin store Familie, Kone og en Flok smaa Børn. Vinteren havde for ham været haardere end for de fleste. Lige siden de første Frostdage havde han ikke haft Spor af Arbejde, Børnene var for smaa til selv at fortjene noget til Hjælp til Føde og Klæder ved Bygang eller Fabrikarbejde, og Konen gik med det niende Barn. De sled sig dog igennem Vinteren, som de kunde bedst; hver Stump, som der kunde laanes saa meget som ti Øre paa, var sat ud, og tilsidst, da Konen mærkede, at hendes Time nærmede sig, ejede de ikke andet i Huset end en ussel Madrasse, paa hvilken hun fødte sit Barn, der var friskt og sundt, som de andre, og to haltende Stole samt et Bord, der maatte stilles til Støtte ved Væggen, for ikke at falde omkuld; ellers var Lejligheden fuldstændig tom.

De arme Forældre vidste i deres Fortvivlelse ikke, hvad de skulde gøre, og Manden beredte sig allerede, skønt modstræbende, til at gaa den tunge Gang til Fattigvæsenet, denne Gang, der vel vilde skaffe ham og hans det daglige Brød, men som saa til Gengæld berøvede ham hans Menneskerettigheder og satte ham i Klasse med umyndige og Forbrydere. Allerede havde han sagt Farvel til den syge Kone og var halvt ude af Døren, da Konen kaldte paa ham. „Aftenbladet!” sagde hun; „hvad om Du gik til Aftenbladet og fortalte om vor Elendighed?” „Man kan jo sagtens prøve det med”, mente Manden, og i Stedet for at gaa til Distriktets Fattigforstander, gik han til Aftenbladets Kontor.

Jeg antager nu, at Redaktionen undersøgte Forholdene og virkelig fandt det værd at tage Familien under Armene; thi samme Dag fortaltes der i Bladet i faa men varme Ord om de stakkels Menneskers Nød.

Paa Skolen, hvor de ældste af Børnene gik i Skole, havde nogle af Lærerinderne læst Aftenbladet, og en Indsamling sattes straks i Gang. Der kom adskillige Kroner ind, samt Tøj m. m., og en af Lærerinderne paatog sig at gaa hen med det og samtidig nærmere tage Rede paa, hvad de haardest trængte til.

Da hun kom til Huset, blev hun forbavset over at se saa mange velklædte Mennesker gaa ud og ind af Gadedøren, og da hun kom til Lejligheden, hvor Døren stod aaben ud til Trappen, troede hun, at hun drømte. Den fattige Kone laa i en god og smuk Jernseng med Fjeder- og Krølhaarsmadras og gode Dyner, baade hun og den Nyfødte havde rent og pænt Tøj paa, Børnene var velklædte og saa straalende ud, medens de spiste paa Kager og Kringler, Stuen var overfyldt med Møbler, Sofa, Bord, Skab, en Lænestol og en Del andre Stole, Køkkentøj, Spisevarer, Kolonialvarer, og store Bunker, der laa i Dynger fra Loft til Gulv af Klæder, saa vel Linned som Overtøj og Kjoler, Frakker og deslige, baade til Konen, til Børnene og til Manden. Der var sendt tillavet Mad og Raaprodukter, Vin og Syltetøj, og saa desuden en hel Del Penge. Det lignede, fortalte Lærerinden, et Vintermarked i det smaa. Folk kom og gik stadig, Manden var gaaet ud at søge Arbejde - han kunde ikke holde ud at være hjemme og modtage alle de velsignede Guds Gaver sagde Konen, der saa ophidset og feberagtig ud, hun længtes blot efter, erklærede hun, at komme op og tage Haand i med det alt sammen, saa rige havde de aldrig i deres Dage været. Jeg tror, det var 400 Kr. de havde faaet i rede Penge, og der kom stadig flere Folk med Gaver.

Det var, synes mig, et smukt Eksempel paa Pressens Magt. Og Aftenbladet er jo oven i Købet ikke de Riges Blad.

Et andet Eksempel:

En Forening staar i Begreb med at leje et nyt Foreningslokale; der er truffet de fornødne Aftaler, og der mangler nu blot at underskrive Kontrakten. Saa er der Møde i Foreningen; et for øvrigt meget venligsindet Blad refererer dette Møde paa en saadan Maade, at Udenforstaaende maa faa den Tro, at det er en rigtig Rabalderklub, og Følgen heraf er, at Foreningens Bestyrelse samme Dag, det har staaet i Bladet, faar tilsendt en Skrivelse med Meddelelse om, at Klubben ikke kan faa Lokalet, da Ejeren først af vedlagte Referat har faaet Øjnene op for, at denne Forening ikke kan bo i Hus sammen med ordentlige Folk. - Saaledes omtrent lød i alt Fald Ordene.

Det var altsaa et andet Eksempel paa Pressens Magt.

Og saaledes kunde man regne dem op i Dusinvis.

Men jeg vil lade det være nok med disse. Man ser heraf, at man gør vel i at i bruge sin sunde Fornuft og ikke blindt lade sig lede af det, Bladene siger. Det kan være sandt og rigtigt nok i, hvad der angaar det egentlige, men der kan gives Referenter, dygtige Journalister, som, om det saa galdt deres Eksistens eller deres Liv, ikke kan lade være med at tilføje et og andet Krydderi, der af Aandsbeslægtede erkendes for at være Krydderi og ikke andet, men som derimod af alle andre læses og forstaas som ramme Alvor.

Men hvorom alting er: Pressen er en Magt! Ingen kan unddrage sig dens Indflydelse. Og selv ganske uafvidende paavirkes vi af vort Yndlingsorgans Anskuelser, som lidt efter lidt bliver til vore, og derfor er et Blad, som ikke bruger alt for stærke Krydderier, bedst skikket til at vejlede sine Læsere.