Sløjdens Betydning i Pigeskoler.
II.
Når nu Sløjden kommer og gør sin retmæssige Fordring gældende i Pigeskolen, saa vil den første og maaske værste Hindring vise sig i Hjemmenes Misforstaaelse af Skolens Opgave. Vi har set, hvordan det er gaaet i Drengeskolen. - En Mængde Forældre har stillet sig vrangvillig overfor Sløjden, ofte vel af den Grund, at de har følt sig skuffet, naar de i Stedet for en nydelig udskaaret Ting har faaet bragt til Hjemmet af deres lille Søn et unøjagtig sammenslaaet Gitterværk tilmed af daarligsavede Pinde. Lad Drengen end være nok saa stolt af dette Arbejde, fordi det er hans eget, fordi han maaske har svedt mange Timer derover og ved, at det er Resultatet af hans Evner og Kræfter paa det Omraade; dersom han ingen Anerkendelse faar i Hjemmet, men tværtimod ser Stykke for Stykke med Ringeagt gaa i Kakkelovnen, saa skal selv den varmeste og skønneste Iver hos Drengen snart blive kølnet og tilsidst hel blive kvalt. Forældrene kan eller vil ikke se, hvad Skolen egentlig her har til Maal. Barnets Produkt er en fuldstændig Biting; at det kun for Barnet er et Maal, men for Opdrageren blot et Middel til at faa udviklet de bedste Evner, Barnet ejer, vil de ikke forstaa, nej, de forlange smukke og fuldendte Produkter, før de tro paa Sløjdens Nytte. Andre Hjem stille sig næsten endnu ufornuftigere, idet de erklære, at deres Søn ikke skal være Snedker, saa det er Narrestreger, han skal lære Sløjd, - som om en Dreng ikke behøvede at lære at skrive, fordi han ikke skulde være Kontorist eller lignende.
Men, er det nu saadan fat i Drengeskolen, hvordan vil det saa ikke gaa i Pigeskolen? Mødrene er vante til at se Døtrene komme hjem med nette, fuldendte Sager, paa hvilke vel ofte Lærerinden har lagt den sidste Haand, og nu kommer de med en uhøvlet Pakkasse under Armen, maaske har de tilmed faaet Rifter paa Fingrene af Sømmene, der sandsynligvis stikker ud hist og her. Det vil kun blive de virkelig gennemdannede Mødre - og deres Tal bliver vistnok kun lille, - der vil forstaa, at her er Begyndelsen til noget godt og nyttigt, nej! for de fleste Moder- og Faderhjærter vil det være mere, end de kan bære. Hvis de ikke ligefrem blive stumme af ren Betuttelse, saa vil Skolebestyrerinden faa det meget haardt, og sidder hun ikke fast og sikker i Sadlen mod alle Stormløb, og kan hun ikke taale en god Del Udmeldelser, saa bliver hun den lille i Kampen; thi bliver den end temmelig kort, saa bliver den overordentlig hidsig og bitter.
Og det maa være en Skolebestyrerindes hellige Pligt at afvise alle Forsøg paa at faa den og den Datter fritaget for Sløjdundervisningen; thi uden det, vil hun kun skade Sløjdsagen mere, end hun gavner den, thi det er nemlig ikke Barnets Lyst, man derved tager Hensyn til, men Forældrenes Fordomme og Uforstand, og sligt kan kun virke demoraliserende.
Lad os nu imidlertid tænke os, at Sløjden har overvundet denne Hindring, og at den er indført som fast Fag sideordnet de øvrige i Pigeskolen, hvad Indflydelse vil den da faa der? Hvad Virkning vil den da øve paa hele Undervisningen? Ja, jeg tænker mig, at dens Betydning vil række videre, end man let faar sig selv til at tro. I Begyndelsen vil den sikkert nærmest virke ved Nyhedens Interesse. Den vil fængsle nogle unge Piger ved sin mærkelig dragende Kraft, den vil more andre som Kuriositet, og alt i alt vil den efterhaanden erobre sig selv en saadan Plads, at den ikke kan fjærnes af Skolen igen. Er den først naaet saa vidt, begynder den at omforme et og andet i Skolen aldeles umærkelig, den sætter da Dag for Dag sine smaa Mærker, som ikke atter udslettes, den fører ligesom en ny Aand og Tone ind i alt, det er noget rationelt, der baner sig Vej til Skolens Hjærte og smitter de øvrige Fag.
Sløjdens Princip er af en saadan Beskaffenhed, at det vil gennemsyre Skolens øvrige Fag, idet det begynder med Tegning, som staar Sløjden nærmest, og som denne derfor meget hurtig vil knytte direkte til sig. Selvfølgelig kommer her først en Kamp med den vanemæssige Tegneundervisning: thi det hører jo ogsaa med til en velopdragen ung Piges Uddannelse, at kunne tegne "smukke Ting", og nu kommer Sløjdtegningen. Arbejdstegningen med sin rationelle Metode, og stiller Fordring om at se nøjagtig paa en Ting, om noget saa prosaisk som at maale rigtig med Tommestokken osv. Men det er ogsaa en Tegneundervisning, man kan lægge en ganske anden planmæssig Fremgangsmaade ind i og derved gøre den mere levende og interessant for Eleverne, fordi disse paa ethvert Trin kan komme til at staa forstaaende der overfor. Af personlig Erfaring ved jeg, at den, der i nogle Aar har beskæftiget sig med Arbejdstegning, har faaet sin Iagttagelsessans langt fyldigere og skarpere udviklet end den, der kun har faaet den almindelige skolemæssige Uddannelse. Men jeg tror, at det vilde være urigtig strax at indføre en saadan Tegneundervisning, førend Sløjden har banet dens Vej og paavist dens Nytte og ligefremme Nødvendighed ved selve Sløjdundervisningen.
Hvad Indvirkning vil imidlertid Sløjden faa paa selve Pigerne? Vil den hjælpe til at skaffe os disse noget dygtigere og selvstændigere? Ja uden Tvivl; thi den Evne, Sløjden allermest af alle vil have frem, er jo netop Selvtænkningen, og fremfor alt er dens Maal at skabe Mennesker, der baade vil og kan hjælpe sig selv. Naar vi forøvrigt undtager disse Sløjdens Hovedopgaver, som er og maa blive fælles for alle, saa vil den ellers sikkert virke helt forskellig i Almueskolen og den højere Pigeskole. I hin vil Sløjden først og fremmest lære Pigerne at bruge deres Kræfter paa hidtil fremmede Omraader, den vil vise dem. at de rigtig godt formaar at gøre Fyldest paa et Virkefelt, som hører til dem, der indtil de sidste Tider har været Mændene forbeholdt som ubetinget mandlige. De Skranker, der har holdt Pigerne borte fra disse, vil Sløjden nemt nedbryde, naar den faar Indpas hos
Almuens Døtre; thi den vil bibringe dem den Tro og Tillid til deres Kræfter og Evner, som de hidtil, har savnet, og er de først i Snedkerværkstedet, saa er der kun et Skridt til Smedjen, og den Smule Reform af Klædedragten, der maa til, før de kan komme rigtig til Vejrs som Murere og Tømrere, er kun en Biting, naar først Troen paa, at Vejen kan brydes, og Lysten til at forsøge derpaa, er vakt, og det vil og maa Sløjden kunne gøre. Maaske er vi her paa Vejen til at frelse de mange Ofre, der gaa til Grunde i Fabrikerne eller i Systuernes kvælende og udsugende Favntag, som i det hele taget den fattige Pige ved Sløjden kan hæve sig i Kraft af det videre Syn, der gives hende, til en selvstændigere Stilling i Samfundet, uden at hun for at tjene sit Brød absolut behøver at være henvist til Tjenestepigegerningen.
I de højere Pigeskoler, hvis Elever vort Samfund kun sjældent sætter i Fabrikerne eller giver haardt Arbejde, vil Sløjdens første gavnlige Virkning være den Respekt, som de smaa Damer strax faar for legemligt Arbejde, og vinder Sløjden først sin faste Plads, saa jager den Afskyen for det grove Arbejde paa Porten, og Haandværkeren, som Damerne fremfor alle er saa tilbøjelig til at betragte som en lavere staaende Person, egentlig kun som en, der nærmest er til for deres Bekvemmelighed, vil komme til at staa anderledes i deres Bevidsthed; røres de end undertiden paa hans Vegne, saa er det næsten altid kun nedladende Ynk, der kommer frem.
Her vil altsaa Sløjden kunne danne Begyndelsen til at omskabe en anden social Mislighed, og den begynder at reformere inde fra og vil saaledes i Tidernes Løb virke varigt. Men før vi se disse Frugter af Sløjden, maa der arbejdes dygtig, ihærdig og længe. I en anden Henseende vil vi derimod komme til at se dens Virkninger omtrent strax og mere direkte. Det er i fysisk Henseende. Som Modvægt mod den evige Stillesidden vil den være til overordentlig stor Gavn. De unge Piger vil føle det som en sand Vederkvægelse og Forfriskning engang imellem at faa rettet Ryggen og kunne strække Lemmerne lidt i Frihed, mere aandsfriske og lette i Sindet vil de vende tilbage efter Timen. Mod Blegsot og slattede Muskler er saadanne Timer langt gavnligere end Lægernes styrkende Piller og Mixturer, og ledes blot Timen paa rette Maade og af en dygtig Lærer, er der ingen Tvivl om, at den almindelige Rygradsskævhed hos mange Damer kan hindres eller hæmmes i sin Udvikling. Og endelig tvinger Sløjden med Magt Korsettet ud af Verden, dette Monstrum, som har krævet saa mange Ofre og vil kræve flere og flere for hver Dag, der gaar, saalænge Legemet skal presses ind i den vedtægtsmæssige Form. Mere end alt andet hjælper det til at sløve og dræbe alt aandeligt Liv og ender i Keglen tilsidst med at skabe den livsglade og frejdige unge Pige om til en æbbedæbbeagtig Rør-mig-ej eller til en falmet men opstadset Flane. Nej, i Længden kan man ikke sløjde i det stramme Korset; det maa bort, og sammen med det gaar de snævre Ærmer og det tunge Undertøj. Men galt er det jo, Kvindeligheden synes næsten at gaa bort med alt dette, et stort Skaar lider den i ethvert Fald. Dog lad imidlertid dette gaa, lad Høvlen og Saven faa Lov at passere, med Kvindeligheden er det alligevel ude; thi man kan ikke sløjde uden at svede, og som bekendt er den kedelige Sved vel omtrent noget af det mest ukvindelige. Det er naturligvis tungt for os Kvinder at miste dette Klenodie, men vi er nødt til at tie, thi fik end Kvindeligheden et helligt Stempel paa sig, vilde dog Sløjden gaa sin Vej henover den; thi den lader sig ikke standse.
