Det første Møde.

Med Oppositionens Indtrædelse i Raadhussalen er der kommet Liv i Borgerrepræsentationens Møder, og da vi ved, at vore Læsere vil sætte Pris paa, at Kvindebladet selv bringer sine Meddelelser direkte fra Møderne, henvendte vi os til Formanden, Hr. Højesteretsassessor Kock, om en Referentplads. Med stor Beredvillighed blev vort Ønske opfyldt, saa vi vil nu for Fremtiden kunne fortælle, hvad vi har hørt med egne Øren.

Det første Møde i Mandags var særdeles lovende. Foraarsluft og frejdig Tale fra vore nye Repræsentanter satte Tilhørerne i Stemning.

Stuvende fuldt paa Tilhørerpladsen, og Masser, der maatte gaa bort af Mangel paa Plads, det var Begyndelsen.

Den første Time gik med Valg af Formand, Næstformand og Medlemmer til Udvalg.

Imedens stod den taalmodige Tilhørerkreds og ventede paa det brændende Spørgsmaal: Hjælpen til de Arbejdsløse.

Hr. Marstrand havde forinden aabnet Talernes Række ved Spørgsmaalet om Stadens Fælleder, som Hr. Marstrand ønskede saa meget som muligt forbeholdt til Lege- og Sportspladser for Byens Ungdom.

Endelig kom da Maler Jensen, Formanden for de samvirkende Fagforeninger, med Beklagelse over den lange Tid, der var gaaet, siden Andragendet om Hjælpen til de Arbejdsløse var indgivet. Dersom Magistraten saa endda havde givet Grunde derfor, men nej, ikke et Ord. Hr. Jensen viste, hvorledes Følgerne af Vinterens Arbejdsløshed ikke var ophørt, viste ved Tal, at Arbejdsløsheden i December var 25 pCt., i Marts 44 pCt. Kommunen kunde hjælpe paa to Maader, enten ved Pengeydelse eller ved Arbejde, hvilket sidste Arbejderne helst ønskede. Magistraten burde undersøge Forholdene og ved Tal fremlægge Sagen; det stod ganske anderledes i en offentlig Myndigheds Magt end i Privates at skaffe et paalideligt Materiale. Han pegede derefter paa Magistratens Ret til at raade over Legater, beklagede, at han endnu var ny og ikke kunde komme med et Forslag, men vilde dog komme med en Henstilling om, at Magistraten skulde undersøge i hvilken Udstrækning Nøden fandtes.

Borgermester Jakobi svarede lidt gnavent, og mente vist med nogle Udtalelser om Kommunalbestyrelsens begrændsede Magt under Indenrigsministeriet og Vanskeligheden ved at træffe de virkelig Trængende, at sætte Andragendet ud af Salen.

Det mislykkedes imidlertid fuldstændigt; thi nu kom den egentlige Sukces for Oppositionen. Hr. Triers storartede Veltalenhed og hjertevindende Ord henrev ikke blot Tilhørerne bag Skranken, der har hørt ham hundrede Gange tale de Fattiges og de Smaas Sag, men vi tager neppe fejl naar vi siger, at hans Tale drog alle de humane og rettænkende Borgerrepræsentanter over i Oppositionens Rækker, som ogsaa Afstemningen senere viste.

Vore Læsere kender Triers klare, logiske Maade at tale paa, hans formfulde Handlemaade i alle Forhold, og som dog paa samme Tid er den Mand, der tør bryde alle Former, naar det gælder Sandhed og Retfærdighed. Derfor blev ogsaa hans Svar til Borgmester Jakobis Indvendinger det: „Lad kun Principerne revne, naar vi blot kan redde Mennesker”. - Hr. Trier forlangte kun, at Sagen ikke lagdes bort, men at Magistraten først skaffede et statistisk Materiale til Veje, saa at Borgerrepræsentanterne ikke kom til at stemme i Blinde, som de faktisk vilde komme til, hvis Sagen nu gik til Afstemning.

Hr. Axel Meyer gav de ny Repræsentanter en stærk Tilrettevisning, fordi de flere Gange havde sagt „vi” i Stedet for „jeg”. Det havde ikke før været Skik i denne Sal; her gik man frit om som selvstændigt Menneske uden at høre til noget Parti. - Det vakte stor Munterhed, da Trier gjorde Undskyldning for, at han som nyt Medlem havde stødt an mod Formen, men forsikrede, at han ikke havde ment andet med sit „vi” end Hr. Meyer med sit „jeg”.

Hr. Borgmester Hansen var ikke glad ved det store Arbejde, der nu vilde komme til at hvile paa Magistraten ved at skaffe statistisk Materiale om Arbejdsløsheden, maaske et stadigt foreliggende fra Dag til Dag, og medens han kastede bebrejdende Blikke over til Herman Trier sagde han med sin tilforladelige Røst: „Der ligger noget nyt bag ved denne fordring”. Det er for vanskelig en Sag at lægge en saadan Hjælp til de Arbejdsløse i Kommunens Hænder; thi det er ikke Vinteren, der har bragt denne Nød, det er vore nedadgaaende Tilstande. Gaar vi først ind paa at undersøge, saa skal vi hjælpe hver Gang det gaar lidt til den fejle Side, og hvorledes skal vi kunne være retfærdige?

Baade Hr. Jensen og Hr. Trier trøstede Borgmesteren med, at Kommunen kunde jo hjælpe ved at give Arbejde.

Hr. Jensens Forslag om, at Sagen gaar til anden Behandling og at Magistraten hurtigst mulig indhenter statistiske Oplysninger gik til Afstemning, og nu skete det vidunderlige. Ikke blot de 6 ny Repræsentanter stemte for Forslaget, men 17 Medlemmer for og 17 imod. Man gaar nu til Navneopraab og Formanden meddeler: „Da der er 17 for og 17 imod, saa gør Formandens Stemme Udslaget og jeg stemmer for Forslaget.”

Denne sympatetiske Optræden af Formanden vandt mere end en anerkendende og taknemlig Udtalelse fra de Arbejdsløses Rækker paa Tilhørerpladsen.

Det var det første Møde med vore ny Repræsentanter.