Frøken Vilhelmine Møller.
Det er med en vis Forventning, at jeg efter den uhyggelige Sag i Børnehjemmet „Kana” har grebet Kvindebladet „Hvad vi vil” for at se, hvad Kvinderne selv vilde sige om denne opsigtvækkende og sørgelige Katastrofe, men til min Forundring - og lad mig tilføje Skuffelse - har Bladet endnu ikke omtalt den med et eneste Ord. Dette synes mig absolut at være en Fejl og ikke rigtigt overensstemmende med Bladets Hensigt, som jo netop er den at samle os Kvinder til fælles Deltagelse og Drøftelse af alt, hvad der vedrører os, det være sig enten godt eller ondt. Naar der nu er mødt os en saadan oprigtig Sorg, som Begivenheden i „Kana” uden Tvivl har vakt i enhver tænkende Kvindes Bryst, føler man dog uvilkaarligt Trang til at udtale sig for hinanden for lige som at mildne lidt paa Saaret. Desuden - er det ikke fejgt at tie? især naar det, som her, gælder en Kvindes Nederlag? Jeg finder, det er urigtigt at gaa udenom Sagen, thi da kan Mændene med god Ret sige: „Ja, se nu, om Kvinderne frit og aabent vil bekende, at en af deres eget Køn har bragt Skam og Skændsel over Samfundet. Nej, havde det været en Mand!” - Det er ogsaa noget af den Grund, at jeg vil gøre Begyndelsen med at bringe denne sørgelige Sag frem, og jeg haaber, flere vil tage Ordet efter mig.
Jeg behøver vel ikke at sige, at det naturligvis ingenlunde er min Mening at forsvare Frøken Vilhelmine Møllers ubegribelige Handlemaade. Den er i sig selv saa raa og modbydelig, at man skulde synes, at selv en Defensor vil have Besvær med at forsvare den for Retten. Mit Indlæg skal kun være en inderlig og dyb Beklagelse over hendes Adfærd, der har voldet os alle baade Sorg og Harme, og vi indrømmer villigt, at vi føler Skammen paa vort Køns Vegne fuldt ud. Jeg vil endogsaa sammenligne Frøken Møller med en kvindelig Lars Oftedal. Men fordi hun har gjort sig uværdig til sin Stilling, vilde det dog være Synd at tabe Interessen for Børnehjemssagen i det hele, der jo er en for Samfundet saa velgørende Institution. Man bør ikke lade Tusinder af fattige ulykkelige Børn undgælde for de voksnes Fejltrin. Der findes sikkert dygtige og samvittighedsfulde Kvinder, der vil omfatte Sagen med Lyst og Alvor og uden dette afskyelige Hykleri, der har været der fremherskende Træk hos V. M. Hvorledes hun saa længe har kunnet gaa Bestyrelsen under Øjnene, er næsten ufatteligt, men for Fremtiden vil man vist nøje undersøge Forholdene, før end man træffer noget Valg til en saa betroet Stilling som Plejemoder og Opdragerinde for den opvoksende Ungdom; det bør være dens absolute Pligt.
E. W.
Vi vil i næste Numer af Bladet svare den ærede Indsender.
Redaktionen.
