En forstandig Moder.
Moderen, til den berømte store engelske Prædikant, Phillip Brooks, blev en Gang spurgt til Raads af en ung Moder om, hvorledes man skulde opdrage sine Sønner. Fru Brooks svarede: Der er en Alder hos Drenge, i hvilken man ikke skal udspørge eller følge dem alt for nøje. Til denne Overgangstid kan de gamle følge dem. De smaa Drenge er ikke gladere, end naar de kan fortælle deres Moder alle Ting; hun er deres bedste Ven, og de vil selv gerne fortælle hende alle deres Oplevelser og smaa Historier. Pludseligt ophører denne Fortrolighed; de ønsker ikke, der holdes Kontrol med deres Liv. De vil gaa og komme, som de vil.
Dette ængster en kærlig Moder, men i den Tid gælder det netop for hende om at praktisere sin Visdom og virkelige Kærlighed og huske paa, at hendes trofaste Omsorg og Kærlighed vil Sønnen aldrig glemme, det er umuligt. Tro da ikke alene paa din Gud, men ogsaa paa din Søn.
I denne Periode af din Søns Liv er det, at Drengen dør, og Manden bliver født. Hans Personlighed rejses, han er selv overvældet og blændet af sin egen Selvbevidsthed. Jeg har altid forstaaet, at det var Naturens Skaber, der nu talte med min Søn, og at det nu var bedst for hans Sjæl, at jeg lod ham være alene med ham, medens jeg, hans Moder, stod ventende og bedende for hans Vel, idet jeg vidste, at naar det mandige i ham var født, da fik jeg min Søn igen, og saa vilde der være en endnu dybere Sympati mellem os.
