Forstanderinden for Smaabørns Vel, Fru Generalinde Harbou,
er født 1833 i Kallundborg, hvorfra hendes Forældre, Konsul H. O. Hellesen, gift med Frøken V. Schnell, Datter af den tidligere Ejer af Kallundborg Ladegaard, i 1846 flyttede ind til Hovedstaden.
Her udviklede den unge Pige sig hurtigt under Paavirkning af de store Begivenheder i 1848, og det var ogsaa en af den Tids bekendte militære, daværende Oberstløjtnant Johannes Harbou, som hun, 19 Aar gammel, ægtede og fulgte til Holsten, hvor han som Bataillonskommandør havde Garnison først 7 Aar i Altona og derpaa 4 Aar i Rendsborg.
Fra sin tidlige Ungdom elskede Fru Harbou Smaabørn, og mange Børn af de den Gang i Altona og Rendsborg garnisonerede Officerer og Underofficerer erindrer endnu de smaa Fester, hvortil hun samlede dem. Det var ogsaa i disse første Aar, at hun - som hun selv fortæller i et af sine Smaaskrifter - ved en lille Søns Dødsleje grebes af det Ønske en Gang at kunne hjælpe fattige Mødre til at pleje deres Smaabørn.
Imidlertid kom Sorgens Aar over Danmark og trængte den Slags Tanker tilbage, og det var først efter, at hendes Ægtefælle mange Aar senere havde trukket sig tilbage fra sit Embede som Udskrivningschef i Kallundborg og var flyttet til København, at Fru Harbou genoptog sine gamle Planer.
Det lykkedes hende at vinde en stor Kreds af ansete Damer for disse, og den 17. Februar 1885 samledes de i hendes Hjem og stiftede „Smaabørns Vel”, ved hvis Styrelse og Organisation navnlig Kammerherreinde Othilde Lindholm og Fru Jenny Adler var velkommen. Denne Forening tilser, som bekendt, spæde Børn i Hjemmene og hjælper dem med Mælk, Klæder og Sygepleje; men da Fru Harbou Aaret efter, som hun skriver i en Beretning, saa en Moder næsten segnefærdig ved at amme et stort Barn, medens hun selv maatte sulte, fattede hun den Tanke tillige at indrette en Bespisning for diegivende Mødre, og allerede samme Aar gjorde hun et Forsøg med en Snes saadanne Mødre i sit eget Hus. Næste Efteraar 1887 lykkedes det at interessere en ny Kreds for denne Plan og danne „Mødres og Børns Bespisning”, som nu har 5 Lokaler i København og Forstæder, hvorfra i den forløbne strænge Vinter er uddelt 66,000 Maaltider kraftig varm Mad. I Forbindelse med „Mødres og Børns Bespisning” er siden 1887 indrettet en gratis Maltkur. Malten uddeles ved godhedsfuld Assistance af „De forenede Bryggerier” i 3 Sommermaaneder til svagelige diegivende Mødre og Børn. I 1892 er saaledes uddelt over 3000 Portioner Malt. I Aar er denne Maltkur i fuld Gang.
Dog det ene fører det andet med sig. - Fru Harbou havde 200 Kroner Overskud ved en særegen Fest og oprettede i 1889 et lille Laanefond for disse Mødre. Dette udlaaner smaa Summer fra 10 Kr. til 100 Kr., til Indkøb af en Symaskine, Leje af en Rulle, Anskaffelsen af Varer til en lille Handel eller Indløsning af Bohave fra Laanekontoret, som især i København er Smaafolks Ulykke.
I de sidste 3 Aar er noget over 1200 Kr. paa denne Maade udlaant, og mærkværdigt nok efter Regnskabet, som Hr. Bankbogholder W. Budde Lund har paataget sig, er kun 23 Kr. af disse Udlaan gaaet tabte, men megen Tak og Glæde har de fremkaldt hos Laantageren.
Der er dog især én Side af Fru Harbous Virksomhed, der kræver hendes Arbejdskraft, og som synes at være denne varmtfølende Kvindes Kælebarn - det er „Børnesanatoriet.”
Ved i Spiselokalerne at se, hvor elendigt mange af de spisende Børns Udseende var, fik Fru Harbou den Idé, at Bestyrerinden for Bespisningen om Sommeren kunde forestaa et Sanatorium for svage, fattige Smaabørn, og hun skrev til Bestyrelsen for det kgl. danske Haveselskab og bad om at laane dets Have og Lokaler til en Fest for at samle Penge i dette Øjemed. Inden lang Tid sendte Selskabets Formand, Kammerherre Wolfhagen, et velvilligt Svar, og samme Efteraar indbragte en Fest i den skønne Have tilstrækkeligt til næste Sommer at gøre et Forsøg, der gentoges Aaret efter baade paa Frederiksberg og i Hellebæk.
Resultaterne heraf for Børnenes Sundhed viste sig saa fortrinlige, at en større Komité traadte til for at fremme Sagen, og der dannedes en fastere Bestyrelse med Fru Harbou som Formand og den ansete Læge, Sekretæren ved Sundhedskollegiet, Etatsraad Hoff, som Viceformand.
Der samledes nu ved Opraab i Bladene Pengebidrag, og der aabnedes i Kastrup paa Amager - hvor der ved privat Godhed, ydedes adskillige Fordele - et større Sanatorium, der erholdt Kongens og Dronningens Tilladelse til at kaldes „Børnesanatoriet af 26de Maj 1892”
Her forplejedes ifjor fra 26. Maj til 26. Oktober hver Maaned 20 fattige og svage mest scufuløse, Pige- og Drengebørn, og disse 100 Børn vendte saa godt som alle hjem med styrket Helbred. Børnene erholde fri Befordring og under Opholdet fuldstændig fri Beklædning (blaastribede Dragter med røde Filthatte, hvorfor Omegnens Beboere har kaldt dem „de smaa Rødhætter”, og stor er Glæden i de fattige Hjem, hvis Børn kan finde Optagelse.
I Aar er Sanatoriet udvidet til at kunne modtage 30 Børn, altsaa 150 i 5 Maaneder, men nu gælder det, om Publikum vil støtte dette Forehavende og bringe det til sin rette Udvikling. Fru Harbous geniale Idéer til Samfundets Vel fortjener vor dybeste Sympati, og hendes Jærnvilje vækker vor Beundring. Vi ønsker hende fremdeles Lykke til at sprede Sundhed og Glæde ud iblandt Samfundets Stedbørn.
Beretningen om Børnesanatoriet er i disse Dage udkommet, og vi vil gøre Slutningsordene i denne til vore:
„Herved bede vi gode Mennesker fra Nær og Fjern at hjælpe denne Sag til at vokse sig stor, saa den i vidt Omfang maa kunne formindske Livets Lidelser og forøge Livets Glæder for ret mange Børn fra de trange Hjem.”
