Hjælpefonden

Under ovenstaaende Navn er der kommet en Forening til Verden, som Læserne af dette Blad sikkert bør skænke Opmærksomhed og Deltagelse. Foreningens Formaal er skarpt og klart udtrykt af Indbyderne i følgende Ord: "Vi vil tage os af den unge Kvindes Uddannelse til Selverhverv, sørge for hendes Anbringelse i en for hendes Evner passende Virksomhed og saa vidt muligt staa hende bi, naar hun paa Grund af Overanstrængelse midlertidig maa standse sit Arbejde."

Som det vil ses, har man her sat sig et praktisk og opnaaeligt Formaal; man er kommet uendelig langt bort fra den ufrugtbare Sædelighedsdebat, som hele Kvindebevægelsen engang syntes at skulle løbe ud i; man har ogsaa, om end langtfra opgivet, saa dog foreløbig lagt til Side Kravet paa saadanne kommunale og statsborgerlige Rettigheder, som det dels i Øjeblikket vil være umuligt at gennemføre, og som dels ogsaa først bør komme som Afslutning paa hele Udviklingen; thi hvor meget man end theoretisk kan sympatisere f. Ex. med Tanken om Valgret for Kvinder, kan man dog ikke lukke Øjnene for det mislige i, at Kvinderne faa en uindskrænket Valgret, førend de har faaet den fornødne Uddannelse i alsidig Retning og beklæder tilstrækkelig uafhængige Stillinger paa forskellige Omraader til at kunne afgive deres Stemme uhildet og selvstændig.

Det er altsaa den nærmest liggende Opgave for Vennerne af Kvindeemancipationen og den, som den nyfødte Forening med sundt Blik har gjort til sin: at gjøre det muligt for Kvinderne at opnaa en lige saa dybtgaaende og omfattende Uddannelse som Mændene, og anvende de Kundskaber, de maatte erhverve sig, paa hvilket Omraade de føler sig kaldet til at virke.

Thi hvilke Stillinger staar, som Forholdene nu er, aabne selv for en kundskabsrig og energisk ung Pige? Hun kan blive Lærerinde i en Skole, hvor hele hendes Formiddag er optagen og hvor hun tidt faar en saa ussel Løn, at man vilde undse sig for at byde et ungt Menneske den; hun kan ogsaa tage ud paa Landet for at blive et af disse Amfibievæsner midt imellem Herskab og Tjenerskab, der kaldes Gouvernanter, - hvis hun da ikke foretrækker en Stilling som Husjomfru eller en lignende Plads, hvor hun "er Husmoderen behjælpelig", og hvor hun ofte kun derved udmærker sig fremfor Tyendet, at hun ingen Løn faar.

Dette er en ubemidlet ung Piges Fremtidsudsigter, naar hun skal bane sig selv en Vej, og om det saa er Strindberg, kan han i "Fadren" ikke tænke sig andet, end at Bertha, Ritmesterens Datter, skal uddannes til Lærerinde.

Men der er jo utallige andre Stillinger, som det vilde være absurdt at nægte, at en ung Pige lige saa godt kan udfylde tilfredsstillende som en ung Mand, og det er derfor, at ”Hjælpe fonden for arbejdsdygtige, ugifte Kvinder” griber Kvindesagen an paa den eneste rette Maade, idet det hjælper Kvinder til at komme ind i saa mange af disse Stillinger, som muligt, og der at vise sine Evner; nu til Dags er det jo nemlig mindre ved offentlige Møder og Skriverier i Aviserne end ved udholdende Arbejdsomhed og paalidelig Dygtighed i sin Gerning, at man tiltvinger sig og den Sag, man arbejder for, Respekt, og kun gennem Arbejdet kan Kvinderne blive den Magt i Samfundet, de tilstræber at være, men saa maa rigtignok først Arbejdet overhovedet gøres dem muligt.

"Hjælpefonden" har sikkert en Fremtid for sig, og at det blandt sine Indbydere tæller Repræsentanter baade for det yderste Højre og det krasseste Venstre, lover ogsaa godt. Kun er det kedeligt, at der til Fremme af enhver Sag, selv den bedste, frem for alt hører Penge, det maa ønskes, at den Tid, da Foreningen vil have samlet den i sine Statuter fastsatte Fond og altsaa vil kunne begynde sin Virksomhed, ikke maa være for fjærn.

Hvor enig vi end er med den ærede Forfatter i, at -"Hjælpe fonden" har sat sig et saa stort og godt

Formaal, at ethvert Menneske, der har Øje for vor sociale Tilstand, maa give det sin Tilslutning, maa vi dog imødegaa enkelte Bemærkninger i ovenstaaende Artikel. Det hedder nemlig deri: at Kvindebevægelsen har foreløbig lagt tilside, Kravet paa saadanne kommunale og statsborgerlige Rettigheder, som tildels Ogsaa først bør komme som Afslutning paa hele Udviklingen.

Alle Kvindesagens Venner har ingenlunde lagt dette Krav tilside, baade Kv. Fremskridtsforening og

Kvindevalgretsforeningen arbejder vedholdende og energisk for kommunal og politisk Valgret og Valgbarhed, netop fordi vi mener, at disse Rettigheder ikke er Afslutning paa Udviklingen, thi saa havde Mændene endnu idag ikke deres Valgret. Valgretten, og i det hele taget Kvindernes Deltagelse i Ordningen, er en nødvendig Betingelse for at skaffe Kvinder Adgang til den Uddannelse, "Hjælpefonden" ønsker.

Statskassen maa lukkes op for at give Tilskud til Kvinders som til Mænds Uddannelse. Kommunen maa have Kvinder med i Raadet, i Skole og til Børns og gamles Forplejning. Før bliver der ingen gennemgribende Reformer.

Men desuagtet skal det være os en Glæde at arbejde med og for "Hjælpefonden", idet vi ser den som en af Grundpillerne for Kvindesagens Fremgang.