Københavns Byraadsmøde.

I en gruelig Hede stod Masser af Mennesker pakket sammen paa Tilhørerpladsen for at høre Gæstgivernes Skæbne endelig afgjort. Men heldigvis blev den ikke afgjort. Den offentlige Mening var nu bleven for stærk; Sagen kunde ikke afsluttes, den gik i Udvalg, saa man vil nu haabe, at der naas et retfærdigere Resultat. Der er dog virkelig ikke nogen Mening i, at en Del Borgere betaler Skat af deres Næringsvej og paa samme Tid mulkteres for at drive den. Hr. Maler Jensen og Hr. Herman Trier førte Gæstgiversagen vel, for Resten var der vistnok lige saa megen Sympati inde i Salen for dem som paa Tilhørerpladsen; men Borgerrepræsentationen har den gammeldags Fornemmelse, at det er krænkende at erkende, at de har begaaet en Fejl i denne Sag, og ønsker den ikke genoptaget.

Heller ikke vakte det nogen Glæde at de ny Repræsentanter kommer med saa mange Forespørgsler. Hr. Boghandler Philipsen havde dog tilladt sig at spørge - vi tror overensstemmende med manges Ønsker - om Sygeplejesagen paa Blegdamshospitalet. Borgmesteren forsikrede, at der ikke var Spor af Grund til at nære Frygt for Børnenes Forplejning. Professor Engelsted mente, at det var stor Synd at mistænke Sygeplejerskerne, hvis Arbejde var uhyre anstrængende, og forsvarede dem i det hele taget. Hr. Professor Lange kom med en meget rigtig Udtalelse, nemlig den: at Afspærringssystemet

ikke længere burde fastholdes paa Blegdamshospitalet.

Vi giver Professoren Ret heri; det er og bliver Grundaarsagen til alle de gruopvækkende Historier fra Hospitalet. Uden at vi selvfølgelig vil forsvare den enkelte Sygeplejerskes Færd, som vi ikke kender, vil vi blot sige, at intet hidser i den Grad Fantasien hos Mødrene som dette, at de ikke maa komme ind til Børnene. Det er utroligt, hvad en saadan Moder kan indbilde sig, naar hun har maattet afstaa sit Barn netop under det Sygdomstilfælde, hvori hun mener, Barnet trænger mest til Moderen. Faar Mødrene Adgang der som paa andre Hospitaler, saa indskrænker disse Fantasier sig i en betydelig Grad.

Hr. Maler Jensen forespurgte om, hvilke Foranstaltninger Magistraten havde tænkt sig for at modvirke en Koleraepidemi. Borgmester Øllgaard mente, at Sundhedskommissionen var sin Opgave voksen, og at København i sanitær Henseende stod højt som Hovedstad.

Der var flere Sager paa Dagsordenen, men vor indskrænkede Plads tillader os ikke at give mere.