« Tilbage til søgeresultaterne

Københavns Byraad.

« Se emneord

I Mandags var to interessante Spørgsmaal til Forhandling. Magistraten ønskede nemlig en Sum af 15,000 Kr. til Restavration af Helligaandskirkens Sidebygning for derved at bevare Kirkens Oprindelighed, og herved vandtes der da et større Rum, som der kunde være Tale om at leje ud til Begravelseskontor eller Boghandlerloft. Herr Trier stillede det Ændringsforslag, at Kommunen skulde stille den Betingelse, at Salen burde kunne lejes ud til Forsamlingssal, særligt til filantropiske Møder, og beviste igennem Historien, at Helligaandsordenen oprindeligt netop var bleven oprettet for at hjælpe Samfundets Syge og nødlidende, saa ogsaa heri vilde da Kirken bevare sin historiske Oprindelighed. Det misforstodes imidlertid ganske, og Forslaget faldt med 7 Stemmer mod 16.


Det andet interessante Æmne var Hr. Maler Jensens Forespørgsel til Magistraten, med hvad Ret den nægtede Gasværksarbejderne at danne Fagforening. Det er nemlig nu Skik, at enhver Gasværksarbejder skal underskrive en Kontrakt, naar han modtager Arbejde, hvorved han forpligter sig til ikke at indtræde i nogen Forening. Hr. Jensen mente, dette var et Indgreb i private Forhold. Alle andre tillod man at organisere sig, hvorfor maatte da Arbejderne ikke? - Borgmesteren havde vanskeligt ved at besvare Spørgsmaalet. Gasværksbestyreren var af den Mening, at dersom Arbejderne kom under en anden Bestyrelse, der var i Strid med Magistraten, saa kunde Byen risikere en skøn Dag at staa uden Lys- og Kogegas, hvis man strejkede. Hr Jensen viste, at nogen anden Styrelse end Gasværksarbejderne blev det jo ikke, hvis de dannede en Forening, ti de valgte jo Styrelsen blandt deres egne Kammerater, og med Hensyn til den Ubehagelighed at være uden Lys- og Kogegas, saa var Arbejderne jo lige saa interesserede i det Spørgsmaal som andre Samfundsborgere.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder