Efter Sommerferien.
Hvor skal jeg sætte min Søn i Skole? det vil altid være et alvorligt Spørgsmaal for Forældre, og hver Sommerferie drøftes det i mange Hjem. Enhver vil gerne give sine Børn den bedste Undervisning.
Det er imidlertid sikkert, at den første Undervisning for Barnet vil have Indflydelse paa hele dets Skoletid, og i samme Forhold, som Forberedelsesklassen kan bringe Barnet til at elske Skolen, i samme Forhold vil Barnet blive modtageligt for Undervisningen i Fremtiden. Legende maa Barnet føres ind i Bøgernes Verden. Det maa have Lov til at tage sin Frihedsfølelse med fra Hjemmet, sit aabne Sprog og sin spørgende Ævne samtidigt med, at det faar positive Kundskaber.
Der findes heldigvis mange Kvinder, som har Greb paa at holde Forberedelsesskole for Børn. Frøken Franziska Trier, som er kendt og afholdt af mange af vore Læsere, er en af dem, og da hun efter Sommerferien begynder en Forberedelsesklasse til de Brockske Handelsskoler, vil vi gøre Mødre opmærksom paa, at de trygt kan sende deres smaa Drenge derhen. De Brockske Handelsskoler tager ikke Børnene før i 9 Aars Alderen, og Frk. Trier vil derfor i Samraad med Bestyreren for disse Skoler forberede dem og søge at give dem det Pensum af Kundskaber, som er nødvendigt til Adgangsprøven.