« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Finland

« Se emneord

Vore Læsere vil vist mindes Frøken Alli Trygg fra Nordisk Kvindesagsmøde i Fjor Sommer, hvorledes hun med sin Livlighed og store Interesse for sociale Spørgsmaal saa at sige, tændte Ild ved sit Ord.


Vi har erfaret, at hun heller ikke er mindre energisk, naar det gælder praktiske Opgaver i sit eget Land. Hun har nemlig faaet oprettet et Arbejderkøkken i disse Dage, hvorfra der kan udleveres 500 Portioner Mad ved hvert Maaltid. Impulsen har hun faaet fra det københavnske "Arbejderkøkken"; hun skrev Artikler i alle Hovedstadsblade og indsamlede Penge hos Venner af Sagen. Ligeledes har hun faaet oprettet to Læsestuer for Arbejdere.


Et nyt Blad, ogsaa udgivet af Frøken Alli Trygg, er begyndt at udkomme 15. April paa svensk ("Hemmet och Samhället"), som indeholder mange oplysende Sager, men som i Bunden selvfølgelig tager Sigte paa det store, dybe Spørgsmaal: ”Kvindens Menneskeret”.


Paa samme Tid er udgaaet et andet Blad, redigeret af en anden af de kendte Kvinder, Baronesse Alexandra Gripenberg. Bladet, som hedder "Kati ja Yhteiskunta", er skrevet paa finsk, thi som Forfatteren siger: "der er mange, der vil skrive for de svenske Kvinder, men der er kun faa, der vil skrive for de stakkels finske Kvinder."


Vi byde begge Blade velkommne og ønske dem Held og Lykke til at vinde Deltagelse i vide Kredse.


« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner