« Tilbage til søgeresultaterne

Syskolen

« Se emneord

Med April Maaned sluttede Kv. Fr. Syskole sit andet Skoleaar, den begyndte i Oktober.


Sytimerne har været hver Tirsdag og Fredag Aften fra Kl. 7 - 10. I disse har saa mange unge Piger deltaget, som Arbejderkøkkenets Spisesal, der velvilligt er blevet overladt dertil, har kunnet rumme.


Eleverne mødte med Lyst, og har kun forsømt, naar paatvingende Omstændigheder, saasom Sygdom e. l., var Skyld deri.


Af Arbejder er der paa Skolen syt mange ny Kjoler, Kaaber osv., men Reparationer og Omsyning har dog været det meste.


Bestyrerinderne, hvis Nidkærhed og utrættelige Iver for Sagen ofte tidligere er berørt, er tilfredse med Resultatet, og de haaber at kunne udvide Skolens Virksomhed, naar de til Efteraaret tager Arbejdet op igen.


To Damer har tilbudt at lære ubemidlede Koner at reparere og omsy Mandsklæder, hvilket ganske sikkert vil være af stor Betydning for mangt et Hjem.


Men Lokalet, som i Vinter benyttedes, er for lille, og Midlerne, Skolen arbejder med, kun smaa, saa det var meget ønskeligt, om der vistes dem nogen Interesse, om de, der har Evne til at støtte dette gavnlige Foretagende, vilde træde til, saaledes, at der til Efteraaret kunde begyndes i et større Lokale.


Ligeledes behøves der Penge til at købe Tøj for, da mange af de unge Piger ikke selv har Raad til at anskaffe alt, hvad de kan sy, og Skolen heller ikke endnu er saa heldig stillet.


« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder