« Tilbage til søgeresultaterne

Fra vor Brevkasse.

« Se emneord

Fru Johanne Meyer!


Det glæder mig at se Fru Nico Beck-Meyers Billede og læse om hende i Deres Blad. Men saa kom det svære Punkt. Hun maatte forlade sin Tro og beholdt kun som sin hele Religion Paulus 133 Kap., Brevet til Korintherne. Ja, det er dejligt at kunne leve efter det; men hvordan kan det skilles fra Troen lige saa lidt som Troen kan skilles fra et saadant Liv, nemlig at kunne praktisere Kristendommen i Livet.


Ja, kunde vi Kvinder leve os ind i at praktisere Kristendommen, da har vi noget evigt, der er værd at kæmpe og leve og dø for i Fredens og Kærlighedens Aand.


Vor kære gamle Pastor Svejstrup er nu gaaet bort. Han troede og han praktiserede Kristendom og han optog „Fredssagen”. Hvorfor jeg kunde ikke nægte mig selv den Tilfredsstillelse at skrive nogle af mine Tanker ved hans Bortgang.


Det Fredens Ord, som evigt, evigt varer,


det var han Talsmand for paa Jord som faa


hvad Under, at det i vort Hjerte genlydt svarer,


han leved i det, paa det hans indre Øje stadig saa.


Derfor det faldt ham let paa Jordens Fred at tænke,


ja han gik med, han glæded sig derved og vi slog


Følge -


om mulig nu ved Voldgift at bryde Krigens Lænke,


til Fjenden række kærlig Haand, vort Venskab


aldrig dølge.


Vort Ønskers Land, vort Længslers Land,


som har holdt ud i Vintre haarde og strænge,


du skal se Sommer ved vor danske Strand,


vi ber Gud Fader det ej skal vare saa længe.


Mon der ikke nogen kan og vil virke paa Tydskerne for Fredssagen?


Kunde ikke nogle Fredsvenner rejse til Tydskland og virke paa Tydskerne for at der kunde vindes Forstaaelse for det sønderjydske Spørgsmaal.


Kolding, i August.


f.


Fru Redaktør!


Ved at læse om den Agitation, som Socialdemokratens Læsere har udfoldet, kom jeg til at tænke paa Kvindebladets Læsere; kunde vi ikke gøre lige saa? I faa Uger har de samlet 2,600 nye Holdere til deres Blad. De har følt, at det er de nye Idéer, der maa spredes; - dersom vi, der forstaar, at netop Kvindens Ligestilling med Manden betyder Arbejderspørgsmaalets Løsning, kunde vi ikke gøre det samme for vort eget Blad?


Det lille Kvindeblad er virkelig saa mangesidigt og interessant, at jeg blot vilde ønske, det kunde blive rigtig udbredt og læses af saa mange som muligt. Det vilde gøre Gavn i vide Kredse!


Derfor, lad os prøve en Agitation hver i sin Kreds.


m.



« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner