Fra vor Brevkasse.
Kære Frue!
De gør ofte stærke Udfald over for os Mænd, fordi vi ikke vil arbejde for Kvindens Stemmeret og hendes Ligestilling med Mændene i det sociale Liv; men jeg haaber, at Historien med Skuespillerinden, Fru Anna Christensen, vil gøre Dem og andre Kvindesagsvenner opmærksomme paa, at det i Virkeligheden er et ørkesløst Arbejde - eller snarere vise Dem, at Kvinderne er det ikke værd, og at Henrik Ibsen har Ret, naar han viser, at Kvinderne besidder en Slags Hundetroskab, som ytrer sig hos dem lige som hos disse Dyr, jo mere man sparker dem, desto ydmygere kryber de til ens Fod. Thi endskønt Bladene og maaske det halve København vil prise Fru Anna Christensens Forsonlighed over for sin Mand som en høj og ædel Daad, saa tror jeg, at De, kære Frue, er klog nok til at gennemskue hende og forstaa, at hendes Forsonlighed ikke kan hædres med dette skønne Navn, men kun er et Udtryk for Kvindernes sædvanlige slaviske Underkastelse og Fejghed over for Manden og Samfundet.
Har man ikke her i Danmark Tusinde Tilfælde paa, at en fordrukken Tyran af en Ægtemand mishandler sin Hustru baade sjæleligt og legemligt, og hun desuagtet vedbliver ansvarsløs Aar efter Aar at sætte Børn i Verden med denne samme Mand, der i det ene Øjeblik gennemprygler hende for i næste Øjeblik at forlange hendes Kærtegn. Kender ikke De, Frue, unge Piger, som har Begavelse baade til Skuespil, Musik og Sprog, som gladelig nedlægger deres Studier og giver Afkald paa deres Kald, naar den unge Mand ganske ugenert forlanger det, idet han gør hende den Ære at tage hende til sin Hustru?
Er Kvinderne derfor værd at arbejde for, og er Samfundet tjent med, at der slippes en Skare viljeløse Væsener ind ved Valgene?
Justice.
Kære Hr. Justice! De beviser selv allerbedst, at det er paa høje Tid, at Kvinderne bliver ligestillede med Mændene i det sociale Liv. Thi saa dybt er Kvinderne sunkne ved Aarhundreders Underkuelse, at de som Slaverne hellere vil have en Herre og være under Svøben, end de vil være herreløse og staa paa deres egne Ben. Da vi har set, at baade Negerne og Bønderne ved Stemmeretten er blevne opdragne til Ansvar og Selvfølelse som Borgere, ser vi heller ingen anden Vej for Kvinderne. Eksemplet med Fru Anna Christensen statuerer netop, at det haster; vi beder Dem derfor, kære Hr. Justice, at tage fat med fordoblet Anstrengelse som Talsmand for Kvindens Stemmeret.
Redakt.
