Lidt om Børns og unges Morskabslæsning
af et Foredrag.
(Fortsat.)
Paa den anden Side er mange af de Kvindefigurer, der møder os i den moderne Romanliteratnr, heller ikke saadan, at de skulde indgyde de unge Mænd Lyst til for Livet at binde sig til en af disse ørkesløse, behagelystne Væsner, der i det højeste vil kunne blive en køn Nipsgenstand i Hjemmet.
Iblandt disse viser ofte Fru Erna Juel-Hansens „unge Dame” sig i forskellig Dragt. „Nu ser vi da, hvordan de unge Piger er!” udbryder Mændene. For de fleste af de unge Piger vilde det dog være en skammelig Bagtalelse. Det har da heller ikke været Forfatterindens Hensigt i sin Heltinde at levere en Type - hun skildrer et Individ. Men det misforstaar Publikum ofte og gør derved Forfatteren baade Uret - og Skade.
I gamle Dage søgte man fra det virkelige Livs Mangelfuldhed og Disharmoni til Literaturen for der at komme i en bedre, idealiseret Verden. Nu lukker man ofte Bogen med det Udraab: „Nej, saa galt er det dog ikke i Livet!”
Det vil sige, værre kan det ikke gaa til i Bøgerne, end det gaar i Livet Men Elendigheden træder os her ikke saa koncentreret i Møde - springer ikke saadan i Øjnene. Hvorfor da svække den Unges Livslyst ved disse mørke Billeder?
Naar der tales om Varsomhed med Hensyn til de Unges Læsning, sigtes i Almindelighed til Udmaling paa det erotiskes Omraade.
Desværre gør vor Tids Journalistik al Forsigtighed i den Retning næsten unyttig. Hvad kan det hjælpe at lukke Bogskabet af, naar Aviserne ligger paa Dagligstuebordet med deres detaillerede Beretninger om uhyggelige, modbydelige Forbrydelser imod Sædeligheden.
Da vi ældre var unge, hørte man ikke saa megen Tale om, hvad man maatte læse eller ej. Der gjordes intet Udvalg. Det var heller ikke nødvendigt. Der forekom sjælden noget anstødeligt. Ikke det, at Moralen stod højere i den Tid eller rettere prædikedes strengere. Ingen vil sikkert mene, at f. Eks. Fru Gyllembourgs Anskuelser i den Retning var mere rigoristiske end de, der nu udtales. Men de fremsattes paa en anden Maade. En vis Takt, et vist Dekorum ledede hendes Pen, alt er saa paaklædt, saa sirligt og pænt, selv Letfærdigheden møder i højhalset Kjole og taler som selve Dyden - hvad der jo rigtignok ogsaa rummer en Fare.
- Stilen, Sproget var et andet end nu.
Den moderne Stilkunst vrager, forkaster, udvælger. Den søger at lægge sig saa tæt som mulig ind til Tanken, til den Genstand, der skal beskrives. Der er ikke Tale om at tilhylle - som det er, skal det males, skal det ses. Der kan være en Kraft og Sandhed i denne Stil, en Kunst, der rummer baade Plastik og Farve. Den er til stor Glæde for den, der forstaar at vurdere den fra Kunstens Standpunkt. Men for den, som møder uden denne Forudsætning - hvad den pur unge let vil gøre, kan denne Malen være farlig, fylde Fantasien for levende.
(Sluttes.)
