Kvindesagsmøde.
I Onsdags afholdt „De samlede Kvindeforeninger” offenligt Møde paa Vodrofflund med Fru Johanne Meyer og Hr. Borgerrepræsentant I. Jensen som Talere. Frk. Trier dirigerede. Fru Meyer viste, hvorledes der var blevet en Kvindesag, og mente, at det sociale Spørgsmaal ikke løstes, før Kvinden var ligestillet med Manden i det sociale Liv. Det var dette Grundforhold der maatte forandres, før der kunde være Tale om at arbejde med Resultater. Vejen gik igennem Stemmeretten; man saa jo, hvorledes der i Belgien, Sweitz, Norge og andre Steder sattes uhyre Arbejde ind paa at vinde den almindelige Valgret; Mænd forstod godt, at det var under Stemmerettens borgerlige Ansvar, at Mændene modnes, men mærkværdigt nok kunde de ikke forstaa, at det samme gælder Kvinderne. Fru Meyer bad Kvinderne endelig selv gøre deres Krav gældende.
Hr. I. Jensen gav Beretning om Kvindesagen paa Zürickerkongressen og meddelte, at der som et af Hovedpunkterne var kommet Forslag til en Beskyttelseslov overfor de arbejdende Kvinder, nemlig mod Natarbejde og mod Arbejde nogle Uger før og efter Nedkomsten. Ved Undersøgelse af Kvindens Stilling i de forskellige Lande kunde det paavises, at Kvinderne i de Lande, hvor de havde den korteste Arbejdstid, ogsaa havde den højeste Løn samt, at i de Lande, hvor Beskystelseslove for Kvinden var gennemførte, stod hun højst i intellektuel Henseende, og der var Tilgangen til Prostitutionen mindst. Der var dog ikke fuld Enighed paa Kongressen, idet der var Kvinder, som ikke syntes om Beskyttelseslove for Kvinder, da de saa selvfølgeligt ikke kunde staa i Konkurrencen med Mænd. Hr. Jensen betonede stærkt, at Kvinder burde staa i de samme Fagforeninger som Mænd og ikke danne særlige Fagforeninger, og mente, at netop igennem et saadant Samarbejde vilde der opnaas langt større Interesse for Kvindernes politiske Rettighed, som Hr. Jensen personligt sympatiserede med, og mente, at hvis Kvinderne blot kom med deres bestemte Fordring om Stemmeret, f. Eks. at faa denne indbragt i næste Rigsdagssamling, da vilde rimeligvis Socialdemokraterne med Glæde arbejde derfor.
Efter Foredragene blev der Diskussion, hvori Frøken Andersen samt Fruerne Nathalie Larsen og Emma Jakobsen deltog. Stemningen var mest for en Beskyttelseslov for den arbejdende Kvinde, kun Fru Meyer var lidt betænkelig ved, at Mænd nu atter skulde lave nye Love for at beskytte Kvinderne, alle deres hidtidige Love var jo netop udsprungne af Mændenes Trang til at beskytte Kvinderne, og at disse Love var gaaet ud over Kvindens personlige Frihed, var en Kendsgerning. Vilde derimod de arbejdende Kvinder virkelig selv have disse Love, saa burde de ogsaa være med i at diktere dem, hvorfor Fru Meyer henstillede til Mændene, at hvis der af mandlige Arbejdere her hjemme blev nedsat en Kommission til at undersøge Forholdene og bestemme Beskyttelseslove, de da ikke vilde glemme at tage Kvinder med.
Mødet var godt besøgt og Talerne hørtes med den største Interesse.
