« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 2. marts 1873

« Se emneord

Den 2den Marts 1873, Klokken 12 Middag, var ”Dansk Kvindesamfunds” Medlemmer samlede til Møde.

Forstandersken foreslog følgende ny Medlemmer, som enstemmigt optages:
Fru C. Rørdam. Indmeldt af Fru Casse
Herr. Juveleer Birch. Indmeldt af Kasserer Jørgensen
At Professor Fr. Hammerich, Fredag d. 1 Marts, vilde holde et Foredrag i Dansk Kvindesamfund meddelte Medlemmerne af Forstandersken.
Herpaa indledede Forstandersken Forhandlinger om Kvinders Anbringelse i Haandværkslære, og meddelte Redakteur Zahles Tilbud om Optagelse af to unge Kvinder i Bogtrykkerilære, samt lignende Tilbud fra en Uhrmager og en Sølvvarefabrikant.
Fruerne Bajer, Casse, Rovsing og Herr. Faber meddelte derpaa, at de havde forespurgt sig hos forskjellige Haandværkere, om disse vilde tage Kvinder i lære; fra nogle vare bekræftende Svar indløbne, fra andre havde man endnu intet Svar modtaget.
En temmelig langvarig Discussion begyndte herpaa imellem Medlemmerne angaaende den bedste og hensigtsmæssigste Maade til at skaffe Arbejdsgivere og Arbejdstagere, samt en Maade hvorpaa man skulde skaffe sig de bedste Oplysninger om begge Parter.
Nedenstaaende Forslag af Fru Casse og Herr. Bajer oplæstes af Forstandersken:
De Kjøbenhavnske Medlemmer af Dansk Kvindesamfund nedsætter et Udvalg paa 9 Medlemmer til at virke for Anbringelsen af unge Kvinder i Haandsværkslære el. l.
2) Det skal være Udvalget tilladt at forstærke sig med Udenbys Medlemmer.
Efter nogen Tids Debats vedtoges dette Forslag med følgende Ændringer: Udvalget valgtes kun for til næste Møde at foretage alle forberedende Arbejder og indhente de nødvendige Oplysninger til at sætte Sagen i Gang, samt udarbejde et Udkast dertil, som til næste Møde skal forelægges Samfundet. Endvidere vedtoges at Udvalgets Medlemsantal skulde være 5. Følgende Medlemmer valgtes:
Krigsraad Lassenius-Kramp.
Etatsraadinde S. Casse
Frøken C. Testman
Frøken C. Hansen
Postexpedient Faber

Caroline Testman