En Rettelse.
Fru Redaktør!
Vil De i Anledning af Deres Referat fra Kvindelig Fremskridtsforenings Møde den 18. ds. unde mig Plads i Deres ærede Blad. De skriver nemlig at jeg har sagt, „at der efter Hr. Vodders System let kunde opdrages en Generation, som kun vilde gøre, hvad den havde Lyst til”. Det skulde gøre mig ondt, hvis jeg i min korte Replik ikke havde sagt mere; thi skønt jeg i Hovedtanken, nemlig, at det vigtigste ved al Undervisning er at vække Elevens Lyst saaledes at denne selv vil lære, og desuden anerkender Sløjd i Ler som meget gavnlig, saa tror jeg dog, at Hr. V.s System rummer saa alvorlige Farer, at man nøje maa overveje det, inden man følger det. Min Mening er, at Barnets Liv i Hjemmet og Skolen skal være en Forberedelse for Livet i det store Samfund, og da man jo daglig ser, at man ikke der kan følge alle sine Tilbøjeligheder og kun gøre, hvad man har Lyst til, saa mener jeg, at Barnet i Tide har godt af at lære at beherske sig og bøje sig for andres Vilje. Min anden Hovedindvending er, at Børnene opdrages til egenkærlige Væsener, der kun tænker paa sig selv, tillad mig at anføre et Eksempel herpaa. Hr. Vodder foreslog, at man ikke mere skulde lade Pigebørnene strikke Klude til deres Mødre, men hellere give det første Strikkearbejde Form af et Dukkesengetæppe, hvilket han mente, vilde være til større Fornøjelse, saa at Arbejdet vilde gaa lettere fra Haanden, heri er jeg langt fra enig med Hr. V., jeg tror, at de fleste Børn vil være gladere ved at lave en Foræring til Moderen end noget til sig selv, og er de det ikke af Naturen, saa synes jeg, at man skal gøre, hvad man kan, for at opdrage det dertil, lige som Barnet i det hele har godt af at lære, at det ikke, som Robinson, lever ene paa en Ø, men er omringet af Mennesker, til hvilke det er nødt at tage Hensyn, og derfor ikke udelukkende kan tænke paa sig selv.
