Et delikat Emne.

I et belgisk Kvindeblad „La revendication des droits féminènes” findes en Artikel af en Moder under ovenstaaencle Titel. Hun vil, at Smaapiger skal have ren Besked om alle naturlige Ting.

I Lande, hvor Klosterskolen og Præsterne har Indflydelse, er dette en farlig Sag.

Man holder der stærkt paa Uvidenhed hos de unge Piger, og er endogsaa gaaet saa vidt, at man har skrevet en „Botanik” for unge Piger, hvori man har undladt at fortælle om Planternes Befrugtning.

Artiklens Forfatterinde, Nellie, skriver blandt andet:

Lige siden jeg blev Moder, har jeg tænkt over dette alvorlige Spørgsmaal og det skadelige for de unge Kvinder i at være uvidende om Livets væsenligste Akt. Jeg havde været Lærerinde, før jeg blev gift, og jeg følte over for den lille Verden af Smaapiger, at her var et Hul i Undervisningen. Ved Fortielse af det naturlige fremkaldes en falsk Blufærdighed, og dette hemmelighedsfulde bliver ofte Aarsag til de, unge Pigers Fald. Jeg har altid set, at utilfredsstillet Nysgerrighed er Ormen, der gnaver paa de unge Hjerter.

Som Lærerinde følte jeg det, men var selv Offer for en falsk Blufærdighed; jeg undgik at tale herom, jeg gjorde som alle andre Lærere, jeg overlod det til Forældrene at fortælle dem det. Og de, ja de fortæller noget tosset Snak, som f. Eks. en Moder: „Da min Datter spurgte mig: „Hvorfra kommer Børnene?” svarede jeg: det skal jeg sige dig, naar du er 18 Aar. Men, heldigvis, tænkte jeg, vil hendes Kammerater inden den Tid have oplyst hende derom ” - Saaledes tænker mange Mødre, og hvilke Resultater har man set af denne Methode? De unge Piger betragter Barnefødsler mere som en pikant Hemmelighed end som en naturlig og videnskabelig Ordning, der maa fremkalde Beundring for denne hellige Akt: Fødslen af et helt nyt Væsen, der bliver skabt, idet to Væsner bliver et i Kærlighed. Ved at tilbagevise Børnenes uskyldige Spørgsmaal eller binde dem en Usandhed paa Ærmet, taber Forældrene hele deres moralske Indflydelse paa deres Børn, og jeg er vis paa, at mere end en ung Mand vilde have bevaret en sund Sjæl i et sundt Legeme, dersom hans Moder havde haft Mod til ogsaa i hans kønslige Opdragelse at være hans Vejleder, Raadgiver og Fortrolige.

Selv har jeg sagt min lille Pige Sandheden fra hun var ganske lille. Jeg havde mistet en lille Dreng, Fred, men skulde have en lille igen, hvilket jeg fortalte min lille 4-Aars Pige. Hun saa mig op i Ansigtet med sine kloge Øjne og spurgte: „Er det Fred, som kommer igen?” „Nej”, sagde jeg. „Fred er død for os for bestandig, men nu faar vi et andet lille Barn”. „Er det en Dreng eller Pige?” spurgte hun i den højeste Spænding, hvortil jeg svarede; „Det véd Moder ikke selv, men det er lige meget, vi vil tage imod det og holde rigtig meget af det.”

Siden den Dag viste hun en rørende Interesse, og jeg velsignede den Stund, da jeg fik Mod til at være sand imod hende. Den samme Maade vil jeg anvende over for min Dreng, som nu kun er to Aar. Jeg vil ikke give ham Tid til at blive nysgerrig i kønslig Henseende eller tillade andre at give ham pirrende og hemmelighedsfulde Meddelelser.

For at meddele Børnene Sandheden i kønslig Retning, behøver man ikke at være grov, men man meddeler dem Naturens Orden i Plantelivet, i Dyrelivet og i Menneskelivet. Hvor der meddeles om Menneskets Nerver, Muskler og Bygning, kommer selvfølgelig den seksuelle Meddelelse uden Skade for Barnet.

Fru Nellie fortæller endvidere mange smaa Eksempler paa, hvorledes Mødre i det daglige Liv med hensynsfuld Finhed kan give Børn og de Unge seksuelle Oplysninger.

Mon danske Mødre ikke lider meget af falsk Blufærdighed, og er det rigtigt at overlade den seksuelle Opdragelse af sine smaa Drenge og Piger til den rene Tilfældighed eller til de smudsige Individer, de Smaa kan møde i Livet. Den Opdragelse, der dog har den allerhøjeste Betydning for dem selv og Slægten?