« Tilbage til søgeresultaterne

Lidt af alt.

« Se emneord

Det kvindelige Legeme vanskabt. I de tyske Naturforskeres og Lægers 61de Møde i Køln holdt Gehejmeraad Virchow et Foredrag om kunstige Vanskabninger af det menneskelige Legeme. Han kom ved denne Lejlighed ogsaa til at tale om vanskabningen af Kvindens Bryst, saaledes som den har udviklet sig under Dannelsen af den moderne "Taille". Denne er et Produkt af den nyere Tid; i Oldtiden kendte man ingen Korsetter. Den gamle hollandske Anatom Lamper har foretaget sammenlignende Maalinger paa den medicinske Venus og en Modedame og fundet, at den moderne Tailleform vansirer Brystet og berøver det dets naturlige Form. Medens nemlig Taillen hos Venus bliver bredere fra oven nedefter, er den hos vore Damer bred fra oven og smal for neden, saa at den har Insektform. En saadan Indsnøring af Brystet maa selvfølgelig bringe de indre Organer, særlig Lever og Mave, ud af sin naturlige Stilling; Følgen er alle Slags Underlivssygdomme, ofte ogsaa Galdestenskolik. Mod de voxne Kvinder er der efter Virchows Mening ikke noget at stille op; han sætter sit Haab til den opvoxende Slægt. Han retter derfor en alvorlig Opfordring til Mødrene om i det mindste at afskaffe denne Uskik hos sine Døtre, saa at man efter tre-fire Generationers Forløb atter kan faa naturlige Skikkelser at se.


- Europa bruger over Fjerdedelen af sine samtlige Statsindtægter til Militærvæsenet, Krigsstyrken er 10 1/2 Mill. Reserve, og Landstormen 17 Mill.


- 2850 Millioner Kroner betale de europæiske Folk aarligt, for at de Regeringer, som de underholde, kan være rede til, naar det lyster dem, at lade de betalende myrde hverandre.


- Kvindesagen i Danmark tiltrækker sig ikke lidt Opmærksomhed i Udlandet i den senere Tid. Saaledes har Kvindelig Fremskridtsforenings social-politiske Skole været omtalt i de fleste udenlandske Blade, der interesserer sig for Kvindesagen; de fleste Steder med anerkendende Bemærkninger dertil, som et Tegn paa., at Kvinderne tager alvorlig fat og paa rette Maade.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner