« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet d. 22. oktober 1881
22de Oct 1881 afholdtes Fællesmøde
Til Ordstyrer valgtes Folkethingsmand Bajer
Til Skriftfører valgtes Architekt Klein
Dirigenten erklærede Mødet for lovlig indvarslet.
Frøken Testmann meddelte Beretning om det forløbne Samfundsaar.
Fr. Bajer tilføiede noget om det i Foraaret til Rigsdagen indgivne Andragende, og han vilde anbefale, at man ikke foreløbig skulde indgive noget nyt Andragende om denne Sag. - Ingen forlangte Ordet –
Klein oplæste Budgettet – ingen forlangte Ordet desangaaende, og Ordstyreren erklærede ved vedtaget.
Ved Valget valgtes.
Til Bestyrelsesmedlemmer
Fru Rovsing med 13 Stemmer
Architekt Klein med 12 Stemmer
Til Revisorer valgtes:
Frøken Løbner med 10 Stemmer
Hr Fr. Bajer med 10 Stemmer
Cand Hr. Trier udtalte sig om:
En Opgave for Kvindesamfundet
Taleren henledte Opmærks. paa, at Samfundets Opgave i Alm. var at løse saavel indre som ydre Baand.
I den nyere Tid har man i mange Henseender en ganske anden Opfattelse end tidligere: tidligere stillede man f.Ex. ikke store Fordringer til Børns Lærere, til Sygepleiersker etc: nu forlanger man omvendt de dygtigste, bedst uddannede Mennesker til saadanne Opgaver.
Sammenligner man Opdragerens Opgave f. Ex. med Lægens, saa have de begge den Opgave at forebygge Sygdomme.
Rousseau lægger stor Vægt paa de første Indtryk paa Barnet, paa Vigtigheden af at holde Børn ude fra slette Indtryk. Men det gælder ikke blot det absolut onde, som ogsaa Uvaner af mange Slags, det gjælder for dem, der omgaaes de smaa Børn, at vide hvad der hæmmer og hvad der fremmer Barnets Udvikling: det gjælder at Barnet ikke lære at tale slet, hverken i Henseende til Sprogets Form eller dets Indhold………….. det vilde være ønskeligt, om unge Kvinder vilde tage den Opgave at uddanne sig til Børneopdragere … Frøbels Børnehaver sigte ikke blot paa Børnene men ere tillige en Skole for de unge Piger der beskæftige sig med Børnene. En Institution med et saadant Formaal maatte først udvikle Ansvaret hos dem der have med Børn at gjøre, dernæst maatte der gives de unge Piger en vis Grad af almen Dannelse …. endvidere maatte de have en speciel Oplæring i den maade, hvorpaa man stiller sig i det rette Forhold til Børnene. Børneopdragerne maatte f Ex. Læse endel Historier der egne sig til at fortælle Børn; de maatte have nogen psysiologisk Kundskab og endelig maatte der naturligvis gives dem Leilighed til praktisk Øvelse.
Taleren bad Dansk Kvindesamfund om at overveie hvad der lod sig udrette i saa Henseende.
Fredrik Bajer
Til Ordstyrer valgtes Folkethingsmand Bajer
Til Skriftfører valgtes Architekt Klein
Dirigenten erklærede Mødet for lovlig indvarslet.
Frøken Testmann meddelte Beretning om det forløbne Samfundsaar.
Fr. Bajer tilføiede noget om det i Foraaret til Rigsdagen indgivne Andragende, og han vilde anbefale, at man ikke foreløbig skulde indgive noget nyt Andragende om denne Sag. - Ingen forlangte Ordet –
Klein oplæste Budgettet – ingen forlangte Ordet desangaaende, og Ordstyreren erklærede ved vedtaget.
Ved Valget valgtes.
Til Bestyrelsesmedlemmer
Fru Rovsing med 13 Stemmer
Architekt Klein med 12 Stemmer
Til Revisorer valgtes:
Frøken Løbner med 10 Stemmer
Hr Fr. Bajer med 10 Stemmer
Cand Hr. Trier udtalte sig om:
En Opgave for Kvindesamfundet
Taleren henledte Opmærks. paa, at Samfundets Opgave i Alm. var at løse saavel indre som ydre Baand.
I den nyere Tid har man i mange Henseender en ganske anden Opfattelse end tidligere: tidligere stillede man f.Ex. ikke store Fordringer til Børns Lærere, til Sygepleiersker etc: nu forlanger man omvendt de dygtigste, bedst uddannede Mennesker til saadanne Opgaver.
Sammenligner man Opdragerens Opgave f. Ex. med Lægens, saa have de begge den Opgave at forebygge Sygdomme.
Rousseau lægger stor Vægt paa de første Indtryk paa Barnet, paa Vigtigheden af at holde Børn ude fra slette Indtryk. Men det gælder ikke blot det absolut onde, som ogsaa Uvaner af mange Slags, det gjælder for dem, der omgaaes de smaa Børn, at vide hvad der hæmmer og hvad der fremmer Barnets Udvikling: det gjælder at Barnet ikke lære at tale slet, hverken i Henseende til Sprogets Form eller dets Indhold………….. det vilde være ønskeligt, om unge Kvinder vilde tage den Opgave at uddanne sig til Børneopdragere … Frøbels Børnehaver sigte ikke blot paa Børnene men ere tillige en Skole for de unge Piger der beskæftige sig med Børnene. En Institution med et saadant Formaal maatte først udvikle Ansvaret hos dem der have med Børn at gjøre, dernæst maatte der gives de unge Piger en vis Grad af almen Dannelse …. endvidere maatte de have en speciel Oplæring i den maade, hvorpaa man stiller sig i det rette Forhold til Børnene. Børneopdragerne maatte f Ex. Læse endel Historier der egne sig til at fortælle Børn; de maatte have nogen psysiologisk Kundskab og endelig maatte der naturligvis gives dem Leilighed til praktisk Øvelse.
Taleren bad Dansk Kvindesamfund om at overveie hvad der lod sig udrette i saa Henseende.
Fredrik Bajer
