Kvindelig Fremskridtsforening.
I Mandags holdt Folketingsmand Bajer et interessant Foredrag om „Rejseminder”. Han skildrede med stor Kærlighed til Naturskønhed de Steder, han havde besøgt i Schweitz, stansede nu og da ved kendte Kvindeskikkelser, som han havde mødt paa sin Vej, men dvælede dog mest ved den Kuranstalt i Nordradh i Schwartzwald, hvor man helbreder for Lungesyge ved flydende Luft og flydende Vand. Hr. Bajer mente, at Kvinderne maatte optage det som en Samfundsopgave at skaffe Betingelser til Veje først ved privat Initiativ og senere ved Staten til, at de fattige Arbejdere, som var mest udsatte for denne Sygdom, kunde behandles ved saadanne Kuranstalter. Den talrige Forsamling fandt Tanken smuk, men under Diskussionen herom viste der sig dog ingen Haab om hos nogen af de Tilstedeværende at turde gribe praktisk ind paa den store og smukke Tanke.