Miss P. H. Peckower.
Miss Priscilla Hannah Peckower er født i Wisbeck, Cambridgeshire, den 27. Oktober 1833. Hun nedstammer fra en Kvækerfamilje, hvis Forfædre under de Stuartske Kongers Regimente og Oliver Cromwells Protektorat taalmodigt led Undertrykkelse, Plyndring og Fængsel som en Følge af den standhaftige Protest, som Georg Foxs Tilhængere nedlagde imod religiøs Ufordragelighed og borgerlig Undertrykkelse, en Protest, der fremkom som en Følge af deres samvittighedsfulde Nægtelse af at aflægge Ed og at bære Vaaben, hvilken Protest de støttede paa Lydighed over for Kristus og Læresætningerne i det nye Testamente. Hun fødtes netop som det vestindiske Slaveri i de britiske Besiddelser blev stedet til Jorden, i selve den By, hvor den bekendte Menneskeven Clarkson fødtes, og netop som den første store Reformbill blev udgivet. Det er derfor ikke saa underligt, at hun og hendes Søstre i deres Ungdom tog livlig Del i Tilvejebringelse af den store Adresse, der sendtes Kvinder i Amerika fra de engelske Kvinder, hvis inderste Følelse oprørtes, da de gennem Mrs. Stoves berømte Bog, Onkel Toms Hytte, fik et levende Indtryk af de Grusomheder, der karakteriserer Slaveriet i Amerika. Desuden ofrede hun i sine unge Aar sin Kraft til Arbejde for Bibelselskaber, Søndagsskoler og Fattigbesøg, noget, som igen affødte Ønske om at hjælpe de Fattige ved en saakaldt Working and weekly Savings Club, ved hvis Virksomhed mangt et Hjem er gjort hyggeligt, og mangen en Fattig i Nødens Time er forsynet med Klæder. Dette er sket ved en fornuftig Anvendelse af deres egne Midler, en Fremgangsmaade, der i høj Grad styrker den Hjulpnes Forudseenhed og Uafhængighedsfølelse. Saa meget som 10,000 Kr. om Aaret er paa denne Maade gaaet gennem hendes Hænder til stor Velsignelse for de Fattige.
Fattigbesøgene og hendes øvrige nævnte Virksomhed drev hende ogsaa ind paa Afholdssagen. Hun er for Øjeblikket Præsident for en Komité, bestaaende af 50-70 Damer, der i Egenskab af Tilsynshavende med Hensyn til Afholdssagen udøver stor Indflydelse i Wisbech, hvor en Fjerdedel - en Tredjedel af Befolkningen (selvfølgelig indbefattet mange Børn) staar indordnet under Afholdsorganisationen.
1879 begyndte hun systematisk at arbejde for Fredssagen. Hun begyndte med at faa Underskrifter paa følgende Erklæring: „Jeg tror, at al Krig er i Modstrid med Kristi Lære, naar han siger: Elsker eders Fjender, gør godt mod dem, som eder hade” og „jeg ønsker at gøre, hvad jeg kan, for at fremme Fredssagen.” Der forlangtes som Bidrag kun en Penny (7½ Øre) aarlig. Hun mærkede Publikums Tilslutning, hun konfererede med Londons Fredsforenings kvindelige Hjælpeafdeling, og hun blev anmodet om at tale paa dens Aarsmøde i Maj i Memorial Hall, Farringdon Street, London.
De 144 Medlemmer, der var indtegnede, da dette Møde holdtes, forøgedes hurtigt, idet saa vel Mænd som Kvinder strømmede til. „Wisbech lokale Fredsselskab” blev stiftet og tæller nu 6,000 Medlemmer fra forskellige Egne, lige som der England over er dannet lignende Selskaber med et samlet Medlemsantal, i 1891 omtrent 15,500.
- Det er jo ikke noget stort Antal for et Land som England, men upraktiske Folk, som kommer ind paa denne Ide, behøver jo ikke større Tilslutning for at faa Tro paa, at de kan erobre Verden. - Fredssagen og Afholdssagen maa jo ligge nær for varmhjertede Kvinder, at give sig hen til, og da vi allerede har leveret flere Billeder af danske Kvinder, har vi ment, at det vil interessere Læserne at se en af Udlandets mere fremragende kvindelige Fredsvenner.
