En engelsk Kvinde fortæller

fra en Samtale med Bjørnstjerne Bjørnson.

Digteren sagde blandt andet:

„Intet giver mig større Glæde end at høre god Musik; jeg tror at Musiken hæver Sjælen i Stedet for, som Leo Tolstoj siger, skader den. Musik gør mig lykkelig, den vederkvæger og inspirerer mig. Flere af mine bedste Arbejder er skrevet efter at jeg har hørt god Musik. Mange af mine Sange er sat i Musik. Endskønt jeg har rejst meget, har jeg dog kun en Gang været i England. Maaske jeg dog kommer der igen, thi jeg er en Discipel af Herbert Spencer og en ivrig Læser af Eders Literatur, skønt jeg taler daarlig Engelsk. Jeg er over 60 og for gammel til at faa nye Venner, især naar jeg ikke kan tale deres Sprog.

Jeg har endnu et stort Arbejde at gøre, skønt jeg kun har en lille Tid til at gøre det. Mit Arbejde er mit Liv, jo mere Arbejde jeg har i Haanden, jo lykkeligere føler jeg mig. Musik er min Glæde, og Gravning i min Have er mit Recrealium. Eders Gladstone fælder Egetræer, jeg graver med en Spade, og er mere stolt af at have mit Navn paa en Spade end i en Bog, og jeg glædes ved at have opdyrket Jord i Guldbrandsdalen, som før var stenet Jord. De véd jeg er opdraget mellem Bønder. Min Fader var Præst og jeg var ogsaa bestemt for Kirken. Besynderlig nok var ogsaa mine første Digte Salmer, men det er mange Aar siden. Jeg mener at det smukkeste og mest fuldkomne Liv findes hos Bønderne. Den saakaldte Dannelse er altfor kunstig, den skader Hjertets inderste.”