« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet d. 10. april 1883
Den 10de April afholdtes Fællesmøde.
Til Ordstyrer valgtes Folkethingsmand Fr. Bajer, og Protokolfører Arkitekt V. Klein
Frøken Testman oplæste Beretningen.
”Mine Damer og Herrer!
Det ligger i Sagens Natur, naar den Bestyrelse, som i over 10 Aar har arbeidet sammen for en Del udtræder, at den Beretning vi tillade os at give de ærede Medlemmer, mere bliver et Tilbageblik paa vor hele Virksomhed end paa det sidste halve Aar.
Den største Del af de i Dag tilstedeværende Medlemmer ere som jeg seer nyere og kunne derfor ikke vide med hvor store Vanskeligheder vi, som begyndte Arbeidet havde at kjæmpe. Kvindens Rettigheder til at deltage i det ydre Livs Arbeide og Kampe, var den Gang ikke, som de i Dag ere, til dels anerkjendte. Man havde nok derude fra hørt Tale derom, men de Stemmer, der herhjemme hævede sig derfor, mødte ikke alene stærk Modstand, men vakte ogsaa Latteren, og denne er, navnlig i Begyndelsen, en meget farlig Klippe for en ung Sag.
Efter at der i 1870 var oprettet en dansk Afdeling af den schweitzerske internationale Kvindeforening, forandredes denne i Slutningen af 1871 til en Dansk med det Hovedformaal at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gjøre hende til et selvstændigere og virksommere Medlem af Familien og Samfundet, navnlig ved at aabne hende Adgang til selvstændig Erhverv.
Paa dette sidste troede vi til en Begyndelse at burde lægge Vægt. ”Naar man først véd, at Kvinden praktisk er i Stand til at deltage i Livets mangfoldige Rørelser, vil man ogsaa være tilbøielig til lidt efter lidt at indrømme hende de Rettigheder, hun kan ønske at dele med Manden, og som nu ere lukkede for hende”, saaledes tænkte vi, og med denne Tanke til Baggrund begyndte vi paa at arbeide. Efter megen Overveielse besluttede vi, som privat Fagskole at oprette en Handelsskole, da Kvinden allerede anvendtes en Del i Boutikker og Springet derfra og ind paa Kontorerne ikke syntes os saa stort. 1872 oprettedes Handelsskolen for Kvinder, og det viste sig til vor Glæde, at vi ikke havde set feil. Der kom ikke alene Elever, men disse fandt ogsaa Ansættelse paa de største Kontorer, baade offentlige og private, i Hovedstaden og i Provinserne med, efter de hidtil kjendte Forhold, gode Sager. Desuden samlede vi Medlemmerne i den første Tid til Discussionsmøder hver anden Søndag, senere en Gang maanedlig, og en Del Foredrag afholdtes. Kvinderne vare den Gang ikke endnu ret vante til at deltage i Diskussioner, de faa, hvem dette faldt let og naturligt, bleve lidt efter lidt trætte af at have Arbeidet, og saalede ere disse Møder efterhaanden standsede. Maaske, det antager jeg næsten, at man nu atter kunde gjenoptage dem med Haab om godt Udfald; thi det er et glædeligt Tidens tegn at see, hvorledes Kvinder nu formaa at tage Del i offentlige Forhandlinger.
1874 aabnedes Søndagsskolen for Kvinder af de arbeidende og tjenende Klasser, den har Aar for Aar haft større Tilgang blandt disse, skjøndt der der fordres Hjemmearbeide, og vi maa kun beklage, at skjøndt den flere Gange er udvidet, der dog har været større Tilgang end vi have kunnet modtage, da Arbeidet derved næsten for alle Lærernes Vedkommende gives frit, uagtet vi hver Søndag bruge 13 Timer.
1875 aabnedes endelig Tegnestuen med 6 Kvinder, og da jeg kun har deltaget i dens Oprettelse, men intet har med dens Bestyrelse at gjøre, troer jeg nok her at turde sige, at dens Præstationer allerede ere saa vel kjendte og høit skattede af alle Sagkyndige, at den allerede har vist, hvad Kvinder formaa at yde under grundig og dygtig Ledelse. Disse Skoler virke allerede som selvstændige Institutioner, og i Dag foreligger to Forslag, som vi senere kommer til at behandle, de har til Hensigt ogsaa formelt helt at udskille dem, da Skoler Ifølge deres Natur ikke længere bør være sammen med et Samfund, der tillige har ganske andre Formaal at søge realiserede.
Efter at disse Skoler være oprettede, troede vi, at burde standse med Oprettelsen af flere, da egentlige Haandværksskoler efter alle Udlanske Erfaringer ikke havde vist sig praktiske, her maa Udviklingen i de særlige Fag hentes i Værkstederne. Et Forsøg, vi gjorde med at lade Kvinder oplære til Bogtrykkere, strandede aldeles, men senere er der med Held anvendt Kvinder i Trykkerier.
Vort sidste Arbeide, som vi have fortsat lige til i Dag, var at understøtte unge Kvinder ved Studeringerne, og vi have den Glæde, at der iblandt de af os understøttede Kvinder findes to, som have gjort udmærkede Examiner. Allerede i 1876 henvendte Fru Casse vor Opmærksomhed paa Familieforholdet imellem Ægteparter, og med Styrelsens Bemyndigelse henvendte hun sig til D´Herrer Professor Goos og Folkethingsmand Bajer, der begge lovede at støtte denne Sag. Dog, Veien var ikke let. Tiden blev lang for os, men endelig den 5te*) Mai 1880 lykkedes det Herr Folkethingsmand Bajer at bringe sit Lovforslag igjennem om Hustruens Ret til frit at raade over, hvad hun i Ægteskabet selv erhverver. Det blev understøttet ved en af Kvindesamfundet rundt om i Landet udsendt Adresse, som i Løbet af 9 Dage fik ca. 2700 Underskrifter.
Maa det nu være mig tilladt en Gang endnu at bringe Herr Bajer Samfundets hjerteligste Tak for den store Hjælp, han altid har ydet os med Raad og Daad, og ytre det Haab, at Samfundet endnu længe i ham maa have en trofast Hjælper.
Det er jo kun et lille Skridt vi ved Lov af 5te *) Mai 1880 have gjort, men Begyndelsen er skeet, og det er altid en Fordel for det store Arbeide, der foreligger.
*) 7de Maj er Lovens Dagtal; Ordstyrerens Anm.
Vi have forsøgt at trænge videre frem ad denne Vei, idet vi i Marts 1881 indgav et Andragende til Follethinget og Landsthinget om at faa nævnte Lov udvidet til ogsaa at gjælde, hvad Hustruen arvede eller fik til Gave under Ægteskabet. Dette Andragende blev velvillig modtaget af **) Justitsministeren.
**) ”henvistes af Tinget til” er Rettet af Ordstyreren.
Endvidere forsøgte vi i 1882 gjennem et Andragende, conciperet af Herr Professor Goos, at søge foranlediget strængere Straffebestemmelser for Mandens Mishandlinger af Hustruen, hvorom Aviserne stedse hyppigere bringe saa sørgelige Meddelelser. Et Forslag om dettes Henvisning til Justitsministeren faldt med én Stemme, og efter hvad Herr Bajer nu har meddelt, var Stemmeantallet nok egentlig lige, men derom tillader jeg mig at henvise til ham.*)
*) Det oplystes senere, at Folketingsmand, Kaptajn Bærentzen, ved navneopraabet havde svaret jo, men at dette – formentlig på grund på støj i salen – af sekretæren var opfattet som nej. Var den fejltagelse ikke sket, vilde andragendet have været henvist til ministeren. Ordstyrerens Anm.
Uagtet dette Andragende saaledes faldt, have vi i dag ikke ladet det ligge, men afventende det Tidspunkt, naar det igjen med Nytte kunde indbringes, have vi indsamlet Materiale til Begrundelse af et eventuelt nyt Andragende.
Det vil af de ærede Medlemmer erindres, at Herr Cand. H. Trier ved et foregaaende Fællesmøde holdt et hvist interessant Foredrag om ”Barnepigers Uddannelse”. Dette har været Gjenstand for 2 Møder, hvori Herr Trier gjorde os den Ære paa vor Opfordring at deltage, samt har beskjæftiget os i flere Møder. Fra Herr Triers Pen foreligger en meget indgaaende og værdifuld Afhandling om dette Emne, men vi have foreløbig ikke antaget, at have Kræfter til at bære denne Sag frem.
Som de ærede Medlemmer see, have vi hidtil kun beskjæftiget os med Kvindens huslige og retslige Stilling; thi efter vort Skjøn nyttede det ikke at gaa længere, før den store Almeenhed blev mere vant til at see Kvinder findes ude i Livet, see hende arbeide dygtig og paalidelig der, og til at forstaa, at hun burde have de samme sosiale og politiske Rettigheder som Manden i samme Stilling. Om denne Tid nu, skulde være kommet, drister jeg mig ikke til at sige, men næsten skulde jeg tro, at vi ogsaa her i Moderlandet kunde søge at følge Islands Exempel og opnaa kommunal Valgret for Kvinden, - dog, det maa vore Efterfølgere tage under nærmere Overveielse, om de tro nu, at burde tage dette smukke Arbeide op.
Jeg er vis paa, at jeg ogsaa udtaler mine Kollegaers Mening, naar jeg siger, at det Arbeide, som jeg lige har gjort Rede for, forekommer os ringe og tarveligt imod hvad vi kunde have ønsket at faa gjort, men vi have arbejdet efter bedste Evne, der var mange Hindringer at overvinde, og Begyndelsen er jo altid vanskelig. Gid det maa lykkes vore Eftermænd at bringe Kvindesagen langt, langt videre frem end vi have formaaet at gjøre, derfor have vi ønsket at fratræde for at ny Kræfter kunne komme frem, der ad ny Vei kunne og ville arbejde videre paa den os alle saa dyrebare Sag.
Forinden jeg Slutter, maa jeg endnu bringe først Samfundets Medlemmer, dernæst alle, som udenfor dets lille Kreds, have staaet os bi, med Raad og Daad vor varme Tak for al god Medhjælp, Tillid og Forstaaelse, vi have fundet hos dem.
Bajer udtalte en Tak til den fratrædende Bestyrelse.
Klein oplæste Regnskabet (see Pag 70) og Revisor Faber knyttede nogle oplysende Bemærkninger dertil.
Regnskabet godkjendtes eenstemmig.
Dagsordenens Post 2 sattes under Forhandling.
Forslaget vedtoges med alle Stemmer mod een saalydende:
”I den under 16de April 1877 vedtagne Plan om Forholdet mellem dansk Kvindesamfund og Handelsskolen for Kvinder skal § 1 fremtidig lyde saaledes:
Handelsskolen for Kvinder eier sig selv og staar under sin selvstændige Bestyrelse, Fagskoleraadet. Midlerne til dens Drift tilveiebringes dels af Skolepengene, dels af Fagskolefondet for Kvinder.”
Dagsordenens Post 3 sattes under Forhandling.
Efter nogen Discussion vedtoges Forslaget saalydende:
”I den under 16de April 1877 vedtagne Plan for Tegneskolen for Kvinder, § 2, skal Slutningen fremtidig lyde saaledes:
Naar Tallet paa den samlede Bestyrelse synker under 4, skal enten Bestyrelsen selv vælge et nyt Medlem i stedet for de under 1 Nævnte, eller der skal med Hensyn til Suppleringen forholdes saaledes, som det maatte bestemmes af Ministeriet for Kirke og Undervisningsnævnet.
Tegneskolens Bestyrelse vil selv have at varetage det Fornødne i saa henseende ligeoverfor Ministeriet.”
Ved den derefter følgende Afstemning valgtes til medlemmer af Bestyrelsen:
Fru Stampe Feddersen med 31 Stemmer
Herr Cand. H. Trier med 31 Stemmer
Herr Cand. Neergaard med 31 Stemmer
Frøken Falbe Hansen med 15 Stemmer
(Fru Casse havde 20 Stemmer, men erklærede, at hun ikke ønskede at modtage Valget.)
Efter at Dagsordenen var udtømt, gjorde Dirigenten en Henstilling om at lade den af Frøken Testman afgivne Beretning offentliggjøre paa en eller anden Maade.
Der rejstes derpaa fra forskjellige Sider Spørgsmaal om en Afhandling om Kvindens Eiendomsret, for hvilken nogle Damer havde udsat en Præmie. Frøken Frederiksen meddelte, at de indkomne Afhandlinger endnu ikke vare bedømte.
Sluttelig bragte Forsamlingen særlig Fru Casse en Tak for hendes Virksomhed i Samfundets Tjeneste og haabede at hun vedvarende vilde bevare Interesse for det.
Fredrik Bajer
Fællesmødets Ordstyrer.
Til Ordstyrer valgtes Folkethingsmand Fr. Bajer, og Protokolfører Arkitekt V. Klein
Frøken Testman oplæste Beretningen.
”Mine Damer og Herrer!
Det ligger i Sagens Natur, naar den Bestyrelse, som i over 10 Aar har arbeidet sammen for en Del udtræder, at den Beretning vi tillade os at give de ærede Medlemmer, mere bliver et Tilbageblik paa vor hele Virksomhed end paa det sidste halve Aar.
Den største Del af de i Dag tilstedeværende Medlemmer ere som jeg seer nyere og kunne derfor ikke vide med hvor store Vanskeligheder vi, som begyndte Arbeidet havde at kjæmpe. Kvindens Rettigheder til at deltage i det ydre Livs Arbeide og Kampe, var den Gang ikke, som de i Dag ere, til dels anerkjendte. Man havde nok derude fra hørt Tale derom, men de Stemmer, der herhjemme hævede sig derfor, mødte ikke alene stærk Modstand, men vakte ogsaa Latteren, og denne er, navnlig i Begyndelsen, en meget farlig Klippe for en ung Sag.
Efter at der i 1870 var oprettet en dansk Afdeling af den schweitzerske internationale Kvindeforening, forandredes denne i Slutningen af 1871 til en Dansk med det Hovedformaal at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gjøre hende til et selvstændigere og virksommere Medlem af Familien og Samfundet, navnlig ved at aabne hende Adgang til selvstændig Erhverv.
Paa dette sidste troede vi til en Begyndelse at burde lægge Vægt. ”Naar man først véd, at Kvinden praktisk er i Stand til at deltage i Livets mangfoldige Rørelser, vil man ogsaa være tilbøielig til lidt efter lidt at indrømme hende de Rettigheder, hun kan ønske at dele med Manden, og som nu ere lukkede for hende”, saaledes tænkte vi, og med denne Tanke til Baggrund begyndte vi paa at arbeide. Efter megen Overveielse besluttede vi, som privat Fagskole at oprette en Handelsskole, da Kvinden allerede anvendtes en Del i Boutikker og Springet derfra og ind paa Kontorerne ikke syntes os saa stort. 1872 oprettedes Handelsskolen for Kvinder, og det viste sig til vor Glæde, at vi ikke havde set feil. Der kom ikke alene Elever, men disse fandt ogsaa Ansættelse paa de største Kontorer, baade offentlige og private, i Hovedstaden og i Provinserne med, efter de hidtil kjendte Forhold, gode Sager. Desuden samlede vi Medlemmerne i den første Tid til Discussionsmøder hver anden Søndag, senere en Gang maanedlig, og en Del Foredrag afholdtes. Kvinderne vare den Gang ikke endnu ret vante til at deltage i Diskussioner, de faa, hvem dette faldt let og naturligt, bleve lidt efter lidt trætte af at have Arbeidet, og saalede ere disse Møder efterhaanden standsede. Maaske, det antager jeg næsten, at man nu atter kunde gjenoptage dem med Haab om godt Udfald; thi det er et glædeligt Tidens tegn at see, hvorledes Kvinder nu formaa at tage Del i offentlige Forhandlinger.
1874 aabnedes Søndagsskolen for Kvinder af de arbeidende og tjenende Klasser, den har Aar for Aar haft større Tilgang blandt disse, skjøndt der der fordres Hjemmearbeide, og vi maa kun beklage, at skjøndt den flere Gange er udvidet, der dog har været større Tilgang end vi have kunnet modtage, da Arbeidet derved næsten for alle Lærernes Vedkommende gives frit, uagtet vi hver Søndag bruge 13 Timer.
1875 aabnedes endelig Tegnestuen med 6 Kvinder, og da jeg kun har deltaget i dens Oprettelse, men intet har med dens Bestyrelse at gjøre, troer jeg nok her at turde sige, at dens Præstationer allerede ere saa vel kjendte og høit skattede af alle Sagkyndige, at den allerede har vist, hvad Kvinder formaa at yde under grundig og dygtig Ledelse. Disse Skoler virke allerede som selvstændige Institutioner, og i Dag foreligger to Forslag, som vi senere kommer til at behandle, de har til Hensigt ogsaa formelt helt at udskille dem, da Skoler Ifølge deres Natur ikke længere bør være sammen med et Samfund, der tillige har ganske andre Formaal at søge realiserede.
Efter at disse Skoler være oprettede, troede vi, at burde standse med Oprettelsen af flere, da egentlige Haandværksskoler efter alle Udlanske Erfaringer ikke havde vist sig praktiske, her maa Udviklingen i de særlige Fag hentes i Værkstederne. Et Forsøg, vi gjorde med at lade Kvinder oplære til Bogtrykkere, strandede aldeles, men senere er der med Held anvendt Kvinder i Trykkerier.
Vort sidste Arbeide, som vi have fortsat lige til i Dag, var at understøtte unge Kvinder ved Studeringerne, og vi have den Glæde, at der iblandt de af os understøttede Kvinder findes to, som have gjort udmærkede Examiner. Allerede i 1876 henvendte Fru Casse vor Opmærksomhed paa Familieforholdet imellem Ægteparter, og med Styrelsens Bemyndigelse henvendte hun sig til D´Herrer Professor Goos og Folkethingsmand Bajer, der begge lovede at støtte denne Sag. Dog, Veien var ikke let. Tiden blev lang for os, men endelig den 5te*) Mai 1880 lykkedes det Herr Folkethingsmand Bajer at bringe sit Lovforslag igjennem om Hustruens Ret til frit at raade over, hvad hun i Ægteskabet selv erhverver. Det blev understøttet ved en af Kvindesamfundet rundt om i Landet udsendt Adresse, som i Løbet af 9 Dage fik ca. 2700 Underskrifter.
Maa det nu være mig tilladt en Gang endnu at bringe Herr Bajer Samfundets hjerteligste Tak for den store Hjælp, han altid har ydet os med Raad og Daad, og ytre det Haab, at Samfundet endnu længe i ham maa have en trofast Hjælper.
Det er jo kun et lille Skridt vi ved Lov af 5te *) Mai 1880 have gjort, men Begyndelsen er skeet, og det er altid en Fordel for det store Arbeide, der foreligger.
*) 7de Maj er Lovens Dagtal; Ordstyrerens Anm.
Vi have forsøgt at trænge videre frem ad denne Vei, idet vi i Marts 1881 indgav et Andragende til Follethinget og Landsthinget om at faa nævnte Lov udvidet til ogsaa at gjælde, hvad Hustruen arvede eller fik til Gave under Ægteskabet. Dette Andragende blev velvillig modtaget af **) Justitsministeren.
**) ”henvistes af Tinget til” er Rettet af Ordstyreren.
Endvidere forsøgte vi i 1882 gjennem et Andragende, conciperet af Herr Professor Goos, at søge foranlediget strængere Straffebestemmelser for Mandens Mishandlinger af Hustruen, hvorom Aviserne stedse hyppigere bringe saa sørgelige Meddelelser. Et Forslag om dettes Henvisning til Justitsministeren faldt med én Stemme, og efter hvad Herr Bajer nu har meddelt, var Stemmeantallet nok egentlig lige, men derom tillader jeg mig at henvise til ham.*)
*) Det oplystes senere, at Folketingsmand, Kaptajn Bærentzen, ved navneopraabet havde svaret jo, men at dette – formentlig på grund på støj i salen – af sekretæren var opfattet som nej. Var den fejltagelse ikke sket, vilde andragendet have været henvist til ministeren. Ordstyrerens Anm.
Uagtet dette Andragende saaledes faldt, have vi i dag ikke ladet det ligge, men afventende det Tidspunkt, naar det igjen med Nytte kunde indbringes, have vi indsamlet Materiale til Begrundelse af et eventuelt nyt Andragende.
Det vil af de ærede Medlemmer erindres, at Herr Cand. H. Trier ved et foregaaende Fællesmøde holdt et hvist interessant Foredrag om ”Barnepigers Uddannelse”. Dette har været Gjenstand for 2 Møder, hvori Herr Trier gjorde os den Ære paa vor Opfordring at deltage, samt har beskjæftiget os i flere Møder. Fra Herr Triers Pen foreligger en meget indgaaende og værdifuld Afhandling om dette Emne, men vi have foreløbig ikke antaget, at have Kræfter til at bære denne Sag frem.
Som de ærede Medlemmer see, have vi hidtil kun beskjæftiget os med Kvindens huslige og retslige Stilling; thi efter vort Skjøn nyttede det ikke at gaa længere, før den store Almeenhed blev mere vant til at see Kvinder findes ude i Livet, see hende arbeide dygtig og paalidelig der, og til at forstaa, at hun burde have de samme sosiale og politiske Rettigheder som Manden i samme Stilling. Om denne Tid nu, skulde være kommet, drister jeg mig ikke til at sige, men næsten skulde jeg tro, at vi ogsaa her i Moderlandet kunde søge at følge Islands Exempel og opnaa kommunal Valgret for Kvinden, - dog, det maa vore Efterfølgere tage under nærmere Overveielse, om de tro nu, at burde tage dette smukke Arbeide op.
Jeg er vis paa, at jeg ogsaa udtaler mine Kollegaers Mening, naar jeg siger, at det Arbeide, som jeg lige har gjort Rede for, forekommer os ringe og tarveligt imod hvad vi kunde have ønsket at faa gjort, men vi have arbejdet efter bedste Evne, der var mange Hindringer at overvinde, og Begyndelsen er jo altid vanskelig. Gid det maa lykkes vore Eftermænd at bringe Kvindesagen langt, langt videre frem end vi have formaaet at gjøre, derfor have vi ønsket at fratræde for at ny Kræfter kunne komme frem, der ad ny Vei kunne og ville arbejde videre paa den os alle saa dyrebare Sag.
Forinden jeg Slutter, maa jeg endnu bringe først Samfundets Medlemmer, dernæst alle, som udenfor dets lille Kreds, have staaet os bi, med Raad og Daad vor varme Tak for al god Medhjælp, Tillid og Forstaaelse, vi have fundet hos dem.
Bajer udtalte en Tak til den fratrædende Bestyrelse.
Klein oplæste Regnskabet (see Pag 70) og Revisor Faber knyttede nogle oplysende Bemærkninger dertil.
Regnskabet godkjendtes eenstemmig.
Dagsordenens Post 2 sattes under Forhandling.
Forslaget vedtoges med alle Stemmer mod een saalydende:
”I den under 16de April 1877 vedtagne Plan om Forholdet mellem dansk Kvindesamfund og Handelsskolen for Kvinder skal § 1 fremtidig lyde saaledes:
Handelsskolen for Kvinder eier sig selv og staar under sin selvstændige Bestyrelse, Fagskoleraadet. Midlerne til dens Drift tilveiebringes dels af Skolepengene, dels af Fagskolefondet for Kvinder.”
Dagsordenens Post 3 sattes under Forhandling.
Efter nogen Discussion vedtoges Forslaget saalydende:
”I den under 16de April 1877 vedtagne Plan for Tegneskolen for Kvinder, § 2, skal Slutningen fremtidig lyde saaledes:
Naar Tallet paa den samlede Bestyrelse synker under 4, skal enten Bestyrelsen selv vælge et nyt Medlem i stedet for de under 1 Nævnte, eller der skal med Hensyn til Suppleringen forholdes saaledes, som det maatte bestemmes af Ministeriet for Kirke og Undervisningsnævnet.
Tegneskolens Bestyrelse vil selv have at varetage det Fornødne i saa henseende ligeoverfor Ministeriet.”
Ved den derefter følgende Afstemning valgtes til medlemmer af Bestyrelsen:
Fru Stampe Feddersen med 31 Stemmer
Herr Cand. H. Trier med 31 Stemmer
Herr Cand. Neergaard med 31 Stemmer
Frøken Falbe Hansen med 15 Stemmer
(Fru Casse havde 20 Stemmer, men erklærede, at hun ikke ønskede at modtage Valget.)
Efter at Dagsordenen var udtømt, gjorde Dirigenten en Henstilling om at lade den af Frøken Testman afgivne Beretning offentliggjøre paa en eller anden Maade.
Der rejstes derpaa fra forskjellige Sider Spørgsmaal om en Afhandling om Kvindens Eiendomsret, for hvilken nogle Damer havde udsat en Præmie. Frøken Frederiksen meddelte, at de indkomne Afhandlinger endnu ikke vare bedømte.
Sluttelig bragte Forsamlingen særlig Fru Casse en Tak for hendes Virksomhed i Samfundets Tjeneste og haabede at hun vedvarende vilde bevare Interesse for det.
Fredrik Bajer
Fællesmødets Ordstyrer.
