« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet d. 29. april 1884
Tirsdagen d. 29de April afholdtes Fællesmøde.
Til Ordstyrer valgtes Hr. Folketingsmand F. Bajer, til Sekretær Frk. E. Grundtvig. Ordstyreren gav Ordet til
Hr. Bibliothekar Elberling, som oplæste Beretningen.
Da ingen ønskede Ordet i Anledning af denne, gaves Ordet atter til Bibliothekar Elberling, som oplæste Regnskabet.
Postkontrollør Faber udtalte, angaaende den Bemærkning, han havde tilføjet ved Regnskabet, at det var hans Hensigt derved at fremkalde det Spørgsmaal, hvorledes Styrelsen havde at forholde sig over for de Medlemmer, der ikke betalte. Saafremt Forsamlingen ikke udtalte sig derimod, var det rimeligt, at der herved for Fremtiden var givet Styrelsen Bemyndigelse til at slette saadanne Medlemmer af Listen. Dette tiltraadtes.
Derpaa fremsattes Punkt 1 af Lovændringerne, som begrundedes af Styrelsens Ordfører. Flere Lovændringer vare ønskelige, men burde formentlig opsættes, da Tilgangen til Samfundet netop nu var meget stærk; - særlig ønskeligt var det kun at holde ét Fællesmøde om Aaret. – Da Styrelsens Arbejde stadig steg, var det rimeligt at forøge dens Medlemstal; ellers udsatte den sig for at miste Medlemmer, som den satte Pris paa; desuden gav en større Styrelse mere Sikkerhed for Traditionens Bevarelse.
Punkt 1 af Lovændringerne vedtoges enstemmig, og da Punkt 2 var en konsekvens af dette, afstemtes ikke herom.
Derefter foretoges Valg af 5 Styrelsesmedlemmer.
Valgte blev:
Fru Stampe Feddersen med 31 Stemmer
Frøken Falbe-Hansen med 31 Stemmer
Cand.mag. & pol. Neergaard med 30 Stemmer
Frøken Wilhelmine Brun med 31 Stemmer
Hr. Overretsprokurator Høgsbro med 23 Stemmer
Derefter havde Hr. Kriminalretsassessor Andræ 8 Stemmer.
Da Dagsordenen hermed var udtømt, besvarede Hr. Folketingsmand Bajer nogle i Beretningen fremkomne Ytringer om hans Skrift: ”Om Ægtefællernes formueretlige Ligestillelse.” I hvor nær eller fjærn Forbindelse dette stod med den udsatte Prisopgave, kunde kun de tre Herrer Censorer vide. Skriftet, som det forelaa i Trykken, var meget forskjelligt fra det oprindelige Udkast, det indeholdt bl.a. intet Lovforslag, men maatte indeholde andet og mere end Udkastet. Forfatteren havde ved Velvilje faaet en af Censorernes Bedømmelse at se, og de deri gjorte Udsættelser ramte kun til Dels den trykte Bog. Hr. Bajer udtalte en Tak til nogle Jurister, som havde ydet ham Hjælp, samt til adskillige Damer, der havde medvirket til, at Sagen var kommen i Gang, især til Frk. Kirstine Frederiksen, som havde taget Initiativet. – Skriftet var betydelig affilet og Forf. havde deri optaget alt, hvad der i den nyeste Tid var fremkommet til Belysning af Sagen. Desuden udtaltes en Tak til Bibliothekar Elberling og et Haab om, at Kvindesamfundet ikke vilde tabe Sagen af Syne, saavidt han vidste, havde Styrelsen en Sum til det særlige Formaal. – Han beklagede, at Kvindesamfundets Diskussionsmøde var afholdt saa sent, at de fleste af Rigsdagens Medlemmer vare forhindrede fra at være til Stede; et lignende Spørgsmaal burde bringes frem igjen i Begyndelsen af Oktober Maaned. – Der var adskillige Lejligheder, hvor man burde sørge for, at Kvindesagen kom paa Tale, saaledes ved Juristmødet i Stockholm 1884. Vilde nogen Jurist bringe Sagen frem der? - - Sluttelig takkede Taleren Kvindesamfundet, fordi hans Bog solgtes til halv Pris til dets Medlemmer; han anbefalede at lade en trykt Blanket til Boghandleren følge med Dagsordenen til Samfundets Efteraarsmøde. Han ønskede, at Bogen snart maatte blive forældet og blive Støttepunkt for en større Bygning. Punkter af den vilde kunne optages til Udarbejdelsen af Lovforslag; ønskeligt var det for Samfundet at komme saa vidt som Foreningen til ”gift Qvinnas eganderat” i Stockholm.
Frøken Falbe Hansen takkede Hr. Bajer for hans gode Hjælp; han havde en egen Evne til at fremkomme med gode Forslag. Derpaa udtaltes et Ønske om at faa Medlemmerne til Medarbejdere; dels vilde man gjærne have en Udtalelse af dens Ønsker, dels Oplysninger om Forholdene anden Steds. Dansk Kvindesamfund burde have Medlemmer hele Landet over; Forbindelse mellem disse og Drøftelse af Spørgsmaal vilde kunne tilvejebringes ved Udgivelsen af et Brev. Desuden burde Mænd og Kvinder opfordres til at holde Foredrag rundt om i Landet.
Etatsraadinde Casse spurgte Kvindesamfundets Styrelse, om der ikke var Anledning til at overtage det allerede existerende ”Tidsskrift for Kvinder”.
Frøken Falbe-Hansen oplyste, at dette i sin Tid havde været paa Tale men var opgivet paa Grund af den forlangte store Afstaaelsessum.
Hun takkede de to Kvinder, der havde talt paa Diskussionsmødet, især Fru Casse. - Forsamlingen sluttede sig hertil ved at rejse sig.
Frøken V. Brun mente, at man vilde komme til at mangle Stof til et regelmæssig udkommende Blad, anbefalede at sende Smaaskrifter rundt med de allerede udgaaende Blade.
Hr. Postkontrollør Faber oplyste, at dette vel kunde ske – ad privat Vej – i Kjøbenhavn, men ikke paa Landet.
Folketingsmand Bajer raadede til at faa Smaaafhandlinger trykte i Provinsbladene, især i den stoftomme Sommertid.
Overretsprokurator Høgsbro troede ogsaa, at man hellere maatte bruge de Blade, man havde, end stifte et nyt Blad. Desuden burde man bruge det levende Ord. – Ved Juristmødet i Stockholm 1884 optoges ikke flere Emner; muligvis var dog Kvindesagen blandt de optagne. Ikke blot Juristerne maatte være enige, men hele Folket maatte være enigt med dem; Kvindesagen burde bringes frem paa Folkehøjskolerne.
Folketingsmand Bajer gjorde nogle Spørgsmaal om den af Kvindesamfundet udstedte Opfordring, hvorpaa Frk. Falbe Hansen oplyste, at den agtedes sendt til Rigsdagens Medlemmer, Nationaløkonomisk Foren. o.s.v. Tillige opfordrede hun Medlemmerne til at udbrede Kjendskab til Kvindesamfundet, naar de i Sommerferien tog paa Landet.
Hr. Cand. Neergaard opfordrede ligeledes Medlemmerne til Virksomhed. Især burde der virkes for Kvindens Valgret og Valgbarhed til Kommunale Hverv; - dette forekom ham rigtigere end Forandring af Hustruens formueretlige Stilling; Deltagelsen det offentlige Liv vilde modne Kvinden til Nydelsen af den fulde Borgerret. Paa sager vedrørende Skole- og Fattigvæsen havde hun megen Forstand. Materiale, som belyste dette Spørgsmaal, f.Ex. Meddelelser fra Udlandet, vilde være meget velkomne.
Folketingsmand Bajer haabede paa Plads i ”Tilskueren” for Kvindespørgsmaalet. Styrelsen burde træde i Forbindelse med lignende Foreninger i Udlandet, f. Ex. den allerede omtalte i Stockholm. Overretsprokurator Høgsbro mente, at Kvindens Adgang til Valg af Præster var mere nærliggende end Spørgsmaalet om den kommunale Stemmeret.
Da ingen flere ønskede Ordet, hævede Ordstyreren Mødet, idet han udtalte sin glæde over den livlige Deltagelse deri, det var det bedste Fællesmøde, Kvindesamfundet havde haft.
Fredrik Bajer, Mødets Ordstyrer Elisabeth Grundtvig, Mødets Sekretær
Til Ordstyrer valgtes Hr. Folketingsmand F. Bajer, til Sekretær Frk. E. Grundtvig. Ordstyreren gav Ordet til
Hr. Bibliothekar Elberling, som oplæste Beretningen.
Da ingen ønskede Ordet i Anledning af denne, gaves Ordet atter til Bibliothekar Elberling, som oplæste Regnskabet.
Postkontrollør Faber udtalte, angaaende den Bemærkning, han havde tilføjet ved Regnskabet, at det var hans Hensigt derved at fremkalde det Spørgsmaal, hvorledes Styrelsen havde at forholde sig over for de Medlemmer, der ikke betalte. Saafremt Forsamlingen ikke udtalte sig derimod, var det rimeligt, at der herved for Fremtiden var givet Styrelsen Bemyndigelse til at slette saadanne Medlemmer af Listen. Dette tiltraadtes.
Derpaa fremsattes Punkt 1 af Lovændringerne, som begrundedes af Styrelsens Ordfører. Flere Lovændringer vare ønskelige, men burde formentlig opsættes, da Tilgangen til Samfundet netop nu var meget stærk; - særlig ønskeligt var det kun at holde ét Fællesmøde om Aaret. – Da Styrelsens Arbejde stadig steg, var det rimeligt at forøge dens Medlemstal; ellers udsatte den sig for at miste Medlemmer, som den satte Pris paa; desuden gav en større Styrelse mere Sikkerhed for Traditionens Bevarelse.
Punkt 1 af Lovændringerne vedtoges enstemmig, og da Punkt 2 var en konsekvens af dette, afstemtes ikke herom.
Derefter foretoges Valg af 5 Styrelsesmedlemmer.
Valgte blev:
Fru Stampe Feddersen med 31 Stemmer
Frøken Falbe-Hansen med 31 Stemmer
Cand.mag. & pol. Neergaard med 30 Stemmer
Frøken Wilhelmine Brun med 31 Stemmer
Hr. Overretsprokurator Høgsbro med 23 Stemmer
Derefter havde Hr. Kriminalretsassessor Andræ 8 Stemmer.
Da Dagsordenen hermed var udtømt, besvarede Hr. Folketingsmand Bajer nogle i Beretningen fremkomne Ytringer om hans Skrift: ”Om Ægtefællernes formueretlige Ligestillelse.” I hvor nær eller fjærn Forbindelse dette stod med den udsatte Prisopgave, kunde kun de tre Herrer Censorer vide. Skriftet, som det forelaa i Trykken, var meget forskjelligt fra det oprindelige Udkast, det indeholdt bl.a. intet Lovforslag, men maatte indeholde andet og mere end Udkastet. Forfatteren havde ved Velvilje faaet en af Censorernes Bedømmelse at se, og de deri gjorte Udsættelser ramte kun til Dels den trykte Bog. Hr. Bajer udtalte en Tak til nogle Jurister, som havde ydet ham Hjælp, samt til adskillige Damer, der havde medvirket til, at Sagen var kommen i Gang, især til Frk. Kirstine Frederiksen, som havde taget Initiativet. – Skriftet var betydelig affilet og Forf. havde deri optaget alt, hvad der i den nyeste Tid var fremkommet til Belysning af Sagen. Desuden udtaltes en Tak til Bibliothekar Elberling og et Haab om, at Kvindesamfundet ikke vilde tabe Sagen af Syne, saavidt han vidste, havde Styrelsen en Sum til det særlige Formaal. – Han beklagede, at Kvindesamfundets Diskussionsmøde var afholdt saa sent, at de fleste af Rigsdagens Medlemmer vare forhindrede fra at være til Stede; et lignende Spørgsmaal burde bringes frem igjen i Begyndelsen af Oktober Maaned. – Der var adskillige Lejligheder, hvor man burde sørge for, at Kvindesagen kom paa Tale, saaledes ved Juristmødet i Stockholm 1884. Vilde nogen Jurist bringe Sagen frem der? - - Sluttelig takkede Taleren Kvindesamfundet, fordi hans Bog solgtes til halv Pris til dets Medlemmer; han anbefalede at lade en trykt Blanket til Boghandleren følge med Dagsordenen til Samfundets Efteraarsmøde. Han ønskede, at Bogen snart maatte blive forældet og blive Støttepunkt for en større Bygning. Punkter af den vilde kunne optages til Udarbejdelsen af Lovforslag; ønskeligt var det for Samfundet at komme saa vidt som Foreningen til ”gift Qvinnas eganderat” i Stockholm.
Frøken Falbe Hansen takkede Hr. Bajer for hans gode Hjælp; han havde en egen Evne til at fremkomme med gode Forslag. Derpaa udtaltes et Ønske om at faa Medlemmerne til Medarbejdere; dels vilde man gjærne have en Udtalelse af dens Ønsker, dels Oplysninger om Forholdene anden Steds. Dansk Kvindesamfund burde have Medlemmer hele Landet over; Forbindelse mellem disse og Drøftelse af Spørgsmaal vilde kunne tilvejebringes ved Udgivelsen af et Brev. Desuden burde Mænd og Kvinder opfordres til at holde Foredrag rundt om i Landet.
Etatsraadinde Casse spurgte Kvindesamfundets Styrelse, om der ikke var Anledning til at overtage det allerede existerende ”Tidsskrift for Kvinder”.
Frøken Falbe-Hansen oplyste, at dette i sin Tid havde været paa Tale men var opgivet paa Grund af den forlangte store Afstaaelsessum.
Hun takkede de to Kvinder, der havde talt paa Diskussionsmødet, især Fru Casse. - Forsamlingen sluttede sig hertil ved at rejse sig.
Frøken V. Brun mente, at man vilde komme til at mangle Stof til et regelmæssig udkommende Blad, anbefalede at sende Smaaskrifter rundt med de allerede udgaaende Blade.
Hr. Postkontrollør Faber oplyste, at dette vel kunde ske – ad privat Vej – i Kjøbenhavn, men ikke paa Landet.
Folketingsmand Bajer raadede til at faa Smaaafhandlinger trykte i Provinsbladene, især i den stoftomme Sommertid.
Overretsprokurator Høgsbro troede ogsaa, at man hellere maatte bruge de Blade, man havde, end stifte et nyt Blad. Desuden burde man bruge det levende Ord. – Ved Juristmødet i Stockholm 1884 optoges ikke flere Emner; muligvis var dog Kvindesagen blandt de optagne. Ikke blot Juristerne maatte være enige, men hele Folket maatte være enigt med dem; Kvindesagen burde bringes frem paa Folkehøjskolerne.
Folketingsmand Bajer gjorde nogle Spørgsmaal om den af Kvindesamfundet udstedte Opfordring, hvorpaa Frk. Falbe Hansen oplyste, at den agtedes sendt til Rigsdagens Medlemmer, Nationaløkonomisk Foren. o.s.v. Tillige opfordrede hun Medlemmerne til at udbrede Kjendskab til Kvindesamfundet, naar de i Sommerferien tog paa Landet.
Hr. Cand. Neergaard opfordrede ligeledes Medlemmerne til Virksomhed. Især burde der virkes for Kvindens Valgret og Valgbarhed til Kommunale Hverv; - dette forekom ham rigtigere end Forandring af Hustruens formueretlige Stilling; Deltagelsen det offentlige Liv vilde modne Kvinden til Nydelsen af den fulde Borgerret. Paa sager vedrørende Skole- og Fattigvæsen havde hun megen Forstand. Materiale, som belyste dette Spørgsmaal, f.Ex. Meddelelser fra Udlandet, vilde være meget velkomne.
Folketingsmand Bajer haabede paa Plads i ”Tilskueren” for Kvindespørgsmaalet. Styrelsen burde træde i Forbindelse med lignende Foreninger i Udlandet, f. Ex. den allerede omtalte i Stockholm. Overretsprokurator Høgsbro mente, at Kvindens Adgang til Valg af Præster var mere nærliggende end Spørgsmaalet om den kommunale Stemmeret.
Da ingen flere ønskede Ordet, hævede Ordstyreren Mødet, idet han udtalte sin glæde over den livlige Deltagelse deri, det var det bedste Fællesmøde, Kvindesamfundet havde haft.
Fredrik Bajer, Mødets Ordstyrer Elisabeth Grundtvig, Mødets Sekretær
