« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 3. maj 1884

« Se emneord

Lørdagen d. 3 Maj 1884 afholdtes Styrelsesmøde.

Fraværende var Hr. Neergaard.
Styrelsen konstituerede sig og valgte til Formand Fru Fru Rovsing, til Kasserer Fru Stampe-Feddersen, til Protokolfører Frk. Brun.
Paa Forslag af Hr. Elberling blev der af Styrelsens Midte udvalgt et ”Forretningsudvalg” paa 3 Medlemmer – valgte halvaarlig – med den Opgave at tage Initiativet til Samfundets Virksomhed i de forskjellige Retninger og udføre de af Styrelsen tagne Beslutninger. Valgte blev Fru Stampe-Feddersen, Frk. Brun og Overretssagfører Høgsbro.
Paa Forslag af Høgsbro vedtoges det at anskaffe en Hektograf, da Samfundet ikke ejede nogen Kopipresse.
Derpaa fremlagdes Opfordringerne. De fordeltes mellem Styrelsens Medlemmer, for at der kunde sendes 5 Expl. til de Mænd og Kvinder, der havde undertegnedes dem. Til hver af Medlemmerne bestemtes det at sende 2 Expl. Endv. Bestemtes det at sende til Rigsdagens Medlemmer, til nationaløkonomisk og juridisk Forening. Høgsbro foreslog at sende til alle Provinsblade samt til Højskolerne med særlig Opfordring til at fremdrage Sagen paa Pigeskolen og paa Efteraarsmøderne. Det overdroges ham at besørge dette.
Fru Rovsing meddelte, at Hr. Zeuthen havde skjænket Kvindesamfundet Udskriftet til sit Foredrag, og spurgte, om Styrelsen skulde udgive det. Fru St. F. foreslog først at søge at formaa Hr. Zeuthen til at holde Foredraget i nogle af de større Provinsbyer. Høgsbro sluttede sig hertil og foreslog endvidere, at man skulde tilbyde de Højskoler, der vilde fremtage Sagen til Drøftelse, at sende dem saadanne Mænd og Kvinder, der var villige til at indlede en Diskussion derom. Han tilbød sin Tjeneste. Det vedtoges at arbejde herfor.
Paa Forslag af Fru Stampe-F. vedtoges det at holde følgende Blade:
1. Droit der femmes
2. Women´s Journal
3. Englishwomen´s Review
4. Tidsskrift för hemmet
5. Frauen Anwalt
og lade dem gaa om mellem Styrelsens Medlemmer i følgende Orden:
Frk. Brun – Linnégade 10
E. Elberling – Hortensiavej
I. Falbe Hansen – Vestervold 89
S. Høgsbro – St. Pederstræde 28
N. Neergaard – N. Farimagsgade 55
M. Rovsing – Østerbrog. 28
A. Stampe Feddersen, Rathsacks Vej 30
Det besluttedes ikke at gjøre noget til Oprettelsen af et Medlemsblad, førend man havde set, om man kunde tilvejebringe tilstrækkeligt Stof. Frk. Falbe-Hansen meddelte, at Boghandler L.A. Jørgensen vilde levere et Ark st. Format om Maaneden for 40 Kr. pr. Nummer for et Oplag af 1000 Explr.