« Tilbage til søgeresultaterne
Trykt opfordring om at melde sig ind i Dansk Kvindesamfund
Opfordring.
Det vil være iøjnefaldende for enhver, at Kvindernes Stilling i de sidste Aartier ogsaa her hjemme har forandret sig betydelig. Tidligere var Kvinden udelukkende henvist til huslige Sysler og Haandarbejder; saa godt som det eneste Arbejde af anden Art, hvortil hendes Kræfter anvendtes i større Omfang, var Lærervirksomheden. Forholdene have imidlertid nødt hende til i langt videre Omfang at benytte sine Kræfter, og Samfundet i sin Helhed har ogsaa erkjendt, at der er en Mængde Opgaver, som kun kan løses ved, at hun giver sit ejendommelige Bidrag at Arbejde dertil. Paa den anden Side er der ikke gjort tilstrækkeligt for at uddanne hende til denne forandrede Art af Virksomhed, og der er her en rig Arbejdsmark for de Mænd og Kvinder, som ville hjælpe til at forbedre Kvindens Stilling. Den berettigede Klage over det kvindelige Arbejdes ringe Løn vilde en bedre Uddannelse sikkert bidrage til at afhjælpe. Ved en mere mangesidig Uddannelse vilde det ogsaa opnaaes, at den alt for store Tilstrømning til de enkelte Erhvervsgrene vil ledes hen i flere ny retninger og den enkelte saaledes lettere finde den Plads, hvor hun hører hjemme.
I begge disse Retninger, baade hvad angaar Kvindens Uddannelse og Aabningen af ny Erhvervskilder, kunne vi lære saare meget af Udlandet, hvor der netop i de seneste Aar er udfoldet en livlig Virksomhed paa dette Omraade, og hvor man har gjort stærke Skridt fremad. Men ogsaa i andre Henseender indtager den danske Kvinde ikke den Plads i Samfundet, der tilkommer hende. Siden hun i 1857 fik Myndighed og lige Arveret med Manden, er der som bekjendt – med Undtagelse af Loven af 7de Maj 1880 om gift Kvindes Raadighed over, hvad hun erhverver ved selvstændig Virksomhed – ad Lovgivningens Vej ikke gjort noget væsentligt Skridt til Forbedring af Kvindens Stilling. Endnu er den gifte Kvinde, hun, hvis Gjerning alle ere enige om at vurdere højest, hvem det uden Spørgsmaal helligste og ansvarsfuldeste Hverv i Samfundet paahviler, - umyndig. Hun har ikke Raadighed over noget, ikke engang nogen Del i Raadigheden over sine egne Børn. Ansete Jurister have her hjemme arbejdet paa ikke blot at vise, at der her er en Uretfærdighed til Stede, men ogsaa, at denne kan afhjælpes, uden at Samfundsordenen forstyrres.
Endelig er det kun simpel Retfærdighed, naar Kvindens Arbejde saaledes paa de forskjelligste Maader kommer Samfundet til gode, at hendes Stemme ogsaa bliver hørt ved Afgjørelsen af Samfundsanliggende, der særlig vedkommer og interesserer hende. I mange Stater er der allerede gjennem den kommunale Valgret givet Kvinder Indflydelse paa Anliggender som Skole- og Fattigvæsen; som bekjendt er dette nu ogsaa tilfældet indenfor vort eget Monarkis Grænse, idet Kongen under 12te Maj 1882 har stadfæstet en af det islandske Alting vedtagen Lov om Kvinders Valgret til kommunale Valg.
I 1871 stiftedes saaledes ”Dansk Kvindesamfund” med det Formaal at ”bidrage til at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gjøre hende til et selvstændigere og virksommere Medlem af Familien og Samfundet, navnlig ved at aabne hende Adgang til selvstændigt Erhverv.” Samfundet har hidtil væsentlig sat sit Spor i Institutioner, sigtende til at uddanne Kvinde; det har saaledes oprettet Tegneskolen og Handelsskolen for Kvinder m.m., der nu virke som selvstændige Skoler. Vi ansé det for rigtigst, at det nu tillige anvender sine Kræfter paa at fremkalde en sund og alsidig Drøftelse af alle Spørgsmaal, der vedrøre Kvindens Stilling, en Drøftelse, der vil søges rejst dels ved Møder, dels ved Udbredelse af Smaaskrifter.
Til alle danske Mænd og Kvinder , der ere enige med os om Vigtigheden af, at disse Spørgsmaal faa en saa sund og moden Besvarelse som muligt, rette vi derfor en Opfordring til at indtræde i ”Dansk Kvindesamfund” og saaledes medvirke til Løsningen af Kvindesamfundets Opgaver.
Kjøbenhavn i Juni 1884.
M. Rovsing f. Schack
A. Stampe Feddersen
Ida Falbe Hansen, stud. Mag.
Vilhelmine Brun
Emil Elberling, Bibliothekar
N. Neergaard, cand.mag. & polit.
Svend Høgsbro, Overretssagfører
--------------------------
V. Andræ, Kriminalretsassessor
T. Faber, Postkontrollør
Frk. E. Kramp, stud. Med.
Frk. C. Albrechtsen, Overlærerinde
Prof. Dr. phil. Fausbøll
Cand. Jur. N.J. Larsen, Folketingsmand
Frk. B. Arnesen Kall
Frk. Kristine Frederiksen
Prof. Dr. jur. Jul. Lassen
Cand.jur. N. Bache
Cand.jur. M.P. Friis, Redaktionssekretær ved “Dagbladet”
Fru Louise Lind f. Collin
Fru Marie Bache f. Hornemann
Frk. R. Goldschmidt
F. Bajer, Folketingsmand
Frk. E. Hamburger, stud.med.
Kaptajn J. Nørregaard, Højskoleforstander, Testrup
Fru Mathilde Bajer
Oct. Hansen, Højesteretssagfører
Fru M. Pedersen, Øse Præstegaard, Varde
P.O. Boisen, Stadslæge, Aalborg
Dr. med. E. Holst, Physicus, Ringkjøbing
L. Schrøder, Højskoleforstander, Askov
Frk. Anna Brosbøll
Pastor C. Hostrup
Prof. Dr. med. Stadfeldt
Fru Konferensraadinde Casse f. Engelbreth
Fru E. Hostrup f. Hauch
Frk. C. Testmann
Fru Etatsraadinde Collin f. Thyberg
Prof. Dr. phil Høffding
Cand. Phil. H. Trier
Fru E. Hørup
Docent Dr. phil. Cl. Wilkens
Fru Louise Drewsen f. Collin
Frk. Marie Jørgensen, Skolebestyrerinde, Odense
Frk. N. Zahle
Prof. Dr. phil. Kr. Erslev
Frk. L. Klingberg
Cand.jur. L. Zeuthen
Medlemsbidraget er 2 Kr. aarlig. Livsvarige Medlemmer optages mod et Bidrag af mindst 40 Kr. en Gang for alle. Indmeldelser modtages Rathsacksvej 30. V.
Underskrevne ønsker at optages i Dansk Kvindesamfund.
Som Aarsmedlem som livsvarigt Medlem
Navn Navn Stilling Adresse
Til Dansk Kvindesamfund.
Rathsacks Vej Nr. 30.
Kjøbenhavn. V.
L.A.Jørgensens Bogtrykkeri. Rosengaarden 13. Kbhvn.
Det vil være iøjnefaldende for enhver, at Kvindernes Stilling i de sidste Aartier ogsaa her hjemme har forandret sig betydelig. Tidligere var Kvinden udelukkende henvist til huslige Sysler og Haandarbejder; saa godt som det eneste Arbejde af anden Art, hvortil hendes Kræfter anvendtes i større Omfang, var Lærervirksomheden. Forholdene have imidlertid nødt hende til i langt videre Omfang at benytte sine Kræfter, og Samfundet i sin Helhed har ogsaa erkjendt, at der er en Mængde Opgaver, som kun kan løses ved, at hun giver sit ejendommelige Bidrag at Arbejde dertil. Paa den anden Side er der ikke gjort tilstrækkeligt for at uddanne hende til denne forandrede Art af Virksomhed, og der er her en rig Arbejdsmark for de Mænd og Kvinder, som ville hjælpe til at forbedre Kvindens Stilling. Den berettigede Klage over det kvindelige Arbejdes ringe Løn vilde en bedre Uddannelse sikkert bidrage til at afhjælpe. Ved en mere mangesidig Uddannelse vilde det ogsaa opnaaes, at den alt for store Tilstrømning til de enkelte Erhvervsgrene vil ledes hen i flere ny retninger og den enkelte saaledes lettere finde den Plads, hvor hun hører hjemme.
I begge disse Retninger, baade hvad angaar Kvindens Uddannelse og Aabningen af ny Erhvervskilder, kunne vi lære saare meget af Udlandet, hvor der netop i de seneste Aar er udfoldet en livlig Virksomhed paa dette Omraade, og hvor man har gjort stærke Skridt fremad. Men ogsaa i andre Henseender indtager den danske Kvinde ikke den Plads i Samfundet, der tilkommer hende. Siden hun i 1857 fik Myndighed og lige Arveret med Manden, er der som bekjendt – med Undtagelse af Loven af 7de Maj 1880 om gift Kvindes Raadighed over, hvad hun erhverver ved selvstændig Virksomhed – ad Lovgivningens Vej ikke gjort noget væsentligt Skridt til Forbedring af Kvindens Stilling. Endnu er den gifte Kvinde, hun, hvis Gjerning alle ere enige om at vurdere højest, hvem det uden Spørgsmaal helligste og ansvarsfuldeste Hverv i Samfundet paahviler, - umyndig. Hun har ikke Raadighed over noget, ikke engang nogen Del i Raadigheden over sine egne Børn. Ansete Jurister have her hjemme arbejdet paa ikke blot at vise, at der her er en Uretfærdighed til Stede, men ogsaa, at denne kan afhjælpes, uden at Samfundsordenen forstyrres.
Endelig er det kun simpel Retfærdighed, naar Kvindens Arbejde saaledes paa de forskjelligste Maader kommer Samfundet til gode, at hendes Stemme ogsaa bliver hørt ved Afgjørelsen af Samfundsanliggende, der særlig vedkommer og interesserer hende. I mange Stater er der allerede gjennem den kommunale Valgret givet Kvinder Indflydelse paa Anliggender som Skole- og Fattigvæsen; som bekjendt er dette nu ogsaa tilfældet indenfor vort eget Monarkis Grænse, idet Kongen under 12te Maj 1882 har stadfæstet en af det islandske Alting vedtagen Lov om Kvinders Valgret til kommunale Valg.
I 1871 stiftedes saaledes ”Dansk Kvindesamfund” med det Formaal at ”bidrage til at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gjøre hende til et selvstændigere og virksommere Medlem af Familien og Samfundet, navnlig ved at aabne hende Adgang til selvstændigt Erhverv.” Samfundet har hidtil væsentlig sat sit Spor i Institutioner, sigtende til at uddanne Kvinde; det har saaledes oprettet Tegneskolen og Handelsskolen for Kvinder m.m., der nu virke som selvstændige Skoler. Vi ansé det for rigtigst, at det nu tillige anvender sine Kræfter paa at fremkalde en sund og alsidig Drøftelse af alle Spørgsmaal, der vedrøre Kvindens Stilling, en Drøftelse, der vil søges rejst dels ved Møder, dels ved Udbredelse af Smaaskrifter.
Til alle danske Mænd og Kvinder , der ere enige med os om Vigtigheden af, at disse Spørgsmaal faa en saa sund og moden Besvarelse som muligt, rette vi derfor en Opfordring til at indtræde i ”Dansk Kvindesamfund” og saaledes medvirke til Løsningen af Kvindesamfundets Opgaver.
Kjøbenhavn i Juni 1884.
M. Rovsing f. Schack
A. Stampe Feddersen
Ida Falbe Hansen, stud. Mag.
Vilhelmine Brun
Emil Elberling, Bibliothekar
N. Neergaard, cand.mag. & polit.
Svend Høgsbro, Overretssagfører
--------------------------
V. Andræ, Kriminalretsassessor
T. Faber, Postkontrollør
Frk. E. Kramp, stud. Med.
Frk. C. Albrechtsen, Overlærerinde
Prof. Dr. phil. Fausbøll
Cand. Jur. N.J. Larsen, Folketingsmand
Frk. B. Arnesen Kall
Frk. Kristine Frederiksen
Prof. Dr. jur. Jul. Lassen
Cand.jur. N. Bache
Cand.jur. M.P. Friis, Redaktionssekretær ved “Dagbladet”
Fru Louise Lind f. Collin
Fru Marie Bache f. Hornemann
Frk. R. Goldschmidt
F. Bajer, Folketingsmand
Frk. E. Hamburger, stud.med.
Kaptajn J. Nørregaard, Højskoleforstander, Testrup
Fru Mathilde Bajer
Oct. Hansen, Højesteretssagfører
Fru M. Pedersen, Øse Præstegaard, Varde
P.O. Boisen, Stadslæge, Aalborg
Dr. med. E. Holst, Physicus, Ringkjøbing
L. Schrøder, Højskoleforstander, Askov
Frk. Anna Brosbøll
Pastor C. Hostrup
Prof. Dr. med. Stadfeldt
Fru Konferensraadinde Casse f. Engelbreth
Fru E. Hostrup f. Hauch
Frk. C. Testmann
Fru Etatsraadinde Collin f. Thyberg
Prof. Dr. phil Høffding
Cand. Phil. H. Trier
Fru E. Hørup
Docent Dr. phil. Cl. Wilkens
Fru Louise Drewsen f. Collin
Frk. Marie Jørgensen, Skolebestyrerinde, Odense
Frk. N. Zahle
Prof. Dr. phil. Kr. Erslev
Frk. L. Klingberg
Cand.jur. L. Zeuthen
Medlemsbidraget er 2 Kr. aarlig. Livsvarige Medlemmer optages mod et Bidrag af mindst 40 Kr. en Gang for alle. Indmeldelser modtages Rathsacksvej 30. V.
Underskrevne ønsker at optages i Dansk Kvindesamfund.
Som Aarsmedlem som livsvarigt Medlem
Navn Navn Stilling Adresse
Til Dansk Kvindesamfund.
Rathsacks Vej Nr. 30.
Kjøbenhavn. V.
L.A.Jørgensens Bogtrykkeri. Rosengaarden 13. Kbhvn.
