« Tilbage til søgeresultaterne

Trykte tekster om Dansk Kvindesamfund, Kvinden og Samfundet og småskrifterne

« Se emneord

Dansk Kvindesamfund
Stiftedes i 1871 med det Formaal ”at bidrage til at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og derved gjøre hende til et selvstændigere og virksommere Medlem af Familien og Samfundet.”
Samfundet har hidtil væsentlig sat sit Spor i Institutioner, sigtende til at uddanne Kvinden; det har saaledes oprettet Tegneskolen og Handelsskolen for Kvinder m.m., der nu virke som selvstændige Skoler.
Fra 1884 har Dansk Kvindesamfund særlig virket ved Afholdelse af oplysende Foredrag i Kjøbenhavn og omkring i Landet samt ved Udgivelsen af nedennævnte Skrifter.
Den 31. December 1885 bestod Dansk Kvindesamfund af 700 (494 indenbyes og 206 udenbyes) Medlemmer, hvoraf 517 vare Kvinder og 183 Mænd.
Styrelsen bestaar f. T. af Frk. Vilhelmine Brun, Sekretær, Bibliothekar Emil Elberling, Frk. Kirstine Frederiksen, Overretssagfører Svend Høgsbro, Fru Professorinde Marie Rovsing, f. Schack, Forstander, Fru Astrid Stampe Feddersen. Kasserer, og cand. Juris L. Zeuthen.
Indmeldelser i ”Dansk Kvindesamfund” modtages af Styrelsen under Adresse: Rathsacksvej 30, Kjøbenhavn V. samt i Kjøbenhavn paa Frk. Klüvers Tegnekontor, Ny Adelgade 3, og hos D´Hrr. Boghandlere:
Jac. Lund, Kronprindsensgade 7
Aug. Bang, Vesterbrogade 57
A. Andersen, Nørrebrogade 18
E. Wiene, Østerbrogade 27
Medlemsbidraget er 2 Kr. aarlig eller 40 Kr. en Gang for Alle.


Smaaskrifter Udgivne af Dansk Kvindesamfund
har til Formaal at behandle de Kvindesagen vedrørende Emner mere grundigt og vidtløftigt end det kan ske i ”Kvinden og Samfundet” og saaledes afgive Grundlag for Forhandlinger i dette.
Hidtil er udkommet:

Nr. 2.
Kvindens Stilling i det offentlige Liv
af Emil Elberling, 34 S. Pris 25 Øre.

Nr. 3.
Det uægte Barn og dets Moders Retsstilling
et Foredrag af Byfoged Emil Jürgensen, 16 S. Pris 15 Øre.

I den nærmeste Tid vil udkomme:

Nr. 1.
Hustruens Retsstilling
af cand. juris L. Zeuthen

Smaaskrifterne udgives paa Samfundets eget Forlag men ere i Hovedkommission hos Hr. Boghandler Karl Schønberg, Krinprindsensgade 2, Kjøbenhavn.


Kvinden og Samfundet,
Maanedsskrift for Kvindesagen.
Udgivet af Dansk Kvindesamfund, redigeret af Frk. Elisabeth Grundtvig,
Udkommer i maanedlige Hæfter paa 1-1 ½ Ark. I Juni, Juli og Avgust udkommer Bladet ikke.

”Kvinden og Samfundet” vil
1) give Oplysninger om Kvindens Stilling herhjemme,
2) bringe Breve og Meddelelser fra andre Lande om Sagens Stilling dér,
3) underkaste Spørgsmaalene en alsidig Drøftelse og endelig
4) bringe Forslag til Reformer, der paa bedste Maade kunne stemme med vore hjemlige Forhold.

Bladet har i de hidtil udkomne Numre bl.A. indeholdt Bidrag fra følgende navngivne Forfattere:
V.M. Amdrup, Fredrik Bajer, Silvia Bennet, Birgitte Berg, Caroline A. Biggs, Anna Brosbøll, Emil Elberling, Ida Falbe-Hansen, Rachel Foster, Kirstine Frederiksen, Maria Friederichsen, Dr. phil Ellen Fries, C. Hostrup, Svend Høgsbro, Kristiane Iversen, Selma Kinney, Johanne Krebs, Johanne Meyer, Ernst Møller, Louise Nørlund, Nicoline Nobel Sperling og Astrid Stampe.

Bladet kan bestilles paa alle Postkontorer og Brevsamlingssteder samt hos alle kjøbenhavnske Boghandlere. Prisen er hele Landet over 1 Kr. 25 Øre aarlig, alle Omkostninger medregnede. Kundgjørelser modtages af Hr. Boghandler L.A. Jørgensen, Rosengaarden 13, Kjøbenhavn K. I Redaktionsanliggende henvender man sig skriftlig eller mundtlig til Frk. E. Grundtvig, Vestervoldgade 89, 4. Kjøbenhavn K.

Bestillingsseddel.
Undertegnede bestiller herved Expl. af
”Kvinden og Samfundet”

Navn____________________________________
Bopæl___________________________________

Denne Bestillingsseddel bedes udfyldt og indsendt til nærmeste Postkontor eller Brevsamlingssted.