« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmøde d. 19. november 1886
Fredag d. 19de November 1886 afholdtes et overordentligt Fællesmøde.
Frk. E. Grundtvig var Ordstyrer og gav først Ordet til Frk. M. Arntzen, som meddelte, at den væsentlige Grund til at indkalde dette Møde var, at Styrelsen vilde udbede sig Medlemmernes Samtykke til at oprette et ”Oplysningskontor” og udviklede Hensigten med samme. Overretssagf. Høgsbro havde velvilligt tilbudt sit Kontorlokale, og det vilde blive aabnet d. 1ste Dec. og vilde foreløbig holdes aabent Onsdag og Lørdag fra 4-6.
Herr. Høgsbro gav Oplysning om det svenske Forbunds-Bureau. Dette har taget en lempelig Betaling. Det var ”D. Kv.”s S.´s Hensigt at meddele Oplysningerne uden Vederlag. – Styrelsen indsaa det mere praktiske i at have et eget Lokale paa et befærdet Strøg, men turde ikke indlade sig paa denne Merudgift af 300 Kr.
Senere haabede Styrelsen at kunne oprette en Laanebogsamling af Bøger og Skrifter vedrørende Kvindesagen, og opfordrede Medlemmerne til at yde Bidrag dertil.
Herr. Høgsbro foreslog dernæst Forsamlingen – i Henhold til Lovenes § 15 – at bemyndige Styrelsen til at oprette dette Oplysningskontor.
Herr. Landsthingsmand Schrøder ønskede et andet Navn end ”Oplysningskontor for Kvinder”, han vilde foretrække ”Dansk Kvindesamfunds Kontor”.
Folkethingsmand Bajer, m.fl. ønskede at det skulde hedde: ”Dansk Kvindesamfunds K. for Oplysninger”.
Herr. Høgsbro fastholdt paa Styrelsens Vegne dettes Forslag.
Herr. Bajer tog Forslaget tilbage.
Frk. Testmann ønskede Betaling erlagt. Folk vilde da betænke sig paa at komme med Ubetydeligheder.
Herr. Høgsbro svarede, at netop dette sidste afholdt Styrelsen fra at kræve Betaling. Det vilde være vanskeligt nok at faa det bekjendt og brugt i Begyndelsen.
Frk. Testmann mente man skulde benytte Erfaringen fra Sverrig, - - - - som
Herr. Høgsbro imidlertid oplyste gik i Retning af Nedsættelse af Betalinger, og fastholdt at begynde uden Betaling.
Herr. Schrøder tog sit Forslag tilbage.
Dirigenten foreslog Afstemning.
Forslaget vedtoges enstemmig.
Fru Stampe-Feddersen gav Oplysninger om den første Kredsafdeling af ”D.Kv.”, som havde dannet sig i Aarhus, samt om det i sin Tid nedsatte Udvalg for Oprettelsen af Kogeskoler. Hun opfordrede endvidere til at yde Bidrag i Penge eller Bøger til den paatænkte Laanebogsamling.
Herr. Cand. Sveistrup meddelte, at Justitsministeren i dag havde indbragt tvende Lovforslag, nemlig om uægte Børn og om Plejebørn. Han oplæste og kritiserede dem.
Herr. Høgsbro henledte Opmærksomheden paa den Begyndelse, der er gjort for at komme Misbrug af Ligkranse, og hellere anvende Beløbet til Trængende. ”D.Kv.” modtog slige Beløb og kvitterede med Kort.
Herr. Bajer fremsatte en almindelig hørt Indvending mod det sidste Forslag i ”Gartneren skal jo ogsaa leve”. Paa den Maade kan al Luxus forsvares. Han anbefalede at give Bidragene til et Formaal, som den afdøde havde kjært.
Herr. Høgsbro fremkom med en anden almindelig Indvending.
Herr. Schrøder vilde gjerne vide, om det med Hensyn til Ministerens Lovforslag var Styrelsen af D.Kv.´s Ønske at tage imod det, som bydes.
Herr. Høgsbro kunde ikke udtale noget afgjørende; dertil var Lovforslaget for nyt.
Herr. Sveistrup slog fast, at Forslaget var et Fremskridt, og at man skulde tage imod det.
Frk. A. Brun spurgte, om det udtrykkelig stod i Loven, at Fattigvæsenets Hjælp til Moderen skulde betragtes som ydet Faderen.
Herr. Sveistrup oplæste § . Derefter har Komunen Valget mellem at lade ham afsone det, eller betragte det som Fattighjælp.
Herr. Elberling ønskede, at Kommunen ikke havde dette Valg.
Frk. A. Brun mente det havde Betydning, naar Manden i Forvejen havde mistet sin Valgret.
Herr. Sveistrup gjorde en Undskyldning, fordi han i denne Forening havde ladet sin politiske Anskuelse komme for stærkt frem.
Herr. Overretssagfører Gustav Christensen spurgte om, hvad Kvinden skulde gjøre, naar hun ikke vidste, hvor Manden hørte hjemme, eller han var udenlands. Herr. Sveistrup udtalte, at der var et blottet Punkt i Lovforslaget.
Herr. Zeuthen forklarede dette Punkt nærmere og fastholdt dernæst, at Kommunen skulde beholde Valget mellem Afsoning og Fattighjælp.
Herr. Schrøder takkede for de forskjellige Oplysninger om Stemningen her.
Herr. Zeuthen betonede atter, at man skulde tage imod Lovforslaget med de Fordele, det bragte.
Herr. August Hansen henviste til den Vanskelighed, der ofte opstaar ved Afgjørelsen om, hvor en Person er forsørgelsesberettiget.
Herr. Høgsbro og Herr. Zeuthen vexlede nogle Bemærkninger om, at Lovforslaget intet indeholdt om Navnet.
Herr. Sveistrup rettede en streng Anklage mod Kvinderne, fordi de ikke traadte aktivt nok op i deres egen Sag. De skulde benytte de Rettigheder, de havde. Til dem hørte Ytringsfriheden. Havde de ikke Mod til at tale fra en Talerstol, - men oplæste hvad de havde af forebringe – kunde de ikke med Vægt fordre politiske Rettigheder. De maatte og skulde tale og fremsætte deres Fordringer. De maatte ogsaa skrive mere. Kvinder skrev nok endel i ”Kv. og S.”, men de maatte ud i Dagspressen, særlig i Provinspressen, for derigjennem af bearbejde Stemningen rundet om i Landet. Dernæst skulde der privat agiteres for Sagen. Pengebidrag skulde ydes rigeligere.
Frk. A. Brun spurgte om Anklagen ramte dem, der i andre Foreninger, talte om andre Ting, der dog bunde i Kvindesagen.
Herr. Sveistrup hævdede, at de Kvinder, der kunde og vilde tale offentlig burde stille sig til ”D.Kv.´s” Tjeneste.
Frk. A. Brun meddelte, at hun i den nærmeste Fremtid skulde holde to Foredrag, hvoraf det ene omhandlede Fællesundervisning. Hun var villig til imellem Jul og Nytaar at rejse, hvorhen ”D. Kv.´s” Styrelse vilde sende hende og holde et af disse Foredrag; et tredje kunde hun ikke faa udarbejdet.
Herr. Høgsbro bemærkede, at man maatte ikke være bange for at holde et Foredrag to Gange. Skulde Mændene frygte derfor, saa var Munden snart gaaet istaa paa dem.
Frk. Testmann mente, at man kunde virke ved andet end ved at tale, skrive, samt give Pengebidrag. Desuden fordredes Rettighederne for den kommende Slægt, og den skulde nok faa lært at tale og skrive.
Herr. Bajer hævdede, at de Kvinder, der vare optraadte i ”D.Kv.” havde talt godt. Han opfordrede de unge Kvinder, der havde meget Tid til deres Raadighed, at sætte sig ind i en eller anden Sag.
Herr. Zeuthen dadlede Kvinderne her tillands, fordi de viste langt mindre Iver og Interesse for deres egen Sag end Kvinderne i andre Lande. Det vilde være et sørgeligt Syn at se Kvindesagen baaren frem af Mænd under Kvindernes Tavshed. Hensyn til ældre Slægtningers forældede Anskuelser gjorde sig alt for meget gjældende i denne vigtige Sag. – Han opfordrede Kvinderne til at virke for talrigere Besøg ved Foredragene, og anbefalede Agitation for Bladets Udbredelse.
Frk. Valborg Simesen spurgte om Udgifter ved Foredrag i Provinserne blive dækkede.
Herr. Zeuthen svarede, at Udgifterne bleve dækkede og Foredraget betalt, - NB saafremt ”D.Kv.” foranstaltede det afholdt.
Herr. Elberling mente ikke, der var Grund til at nægte Kvinden Valgret, fordi hun ikke kunde holde Taler. Rigsdagen var sandelig ikke det Sted, hvor man skulde lære Veltalenhed.
Herr. Sveistrup replicerede.
Frk. Testmann gjorde en kort Bemærkning om Antallet af de næringsdrivende Kvinder.
Frk. A. Brun opfordrede Venner af Kvindesagen til at komme til Stede ved hendes Foredrag om Fællesunderv. og kritisere det.
Herr Sveistrup opfordrede atter til at skrive i Provinspressen.
Frk. Testmann mente, at der ingen Forskjæl burde gjøres paa Højre – og Venstreblade.
Herr. Bajer gjorde en kort Bemærkning.
Nanna Berg, Bogfører
Frk. E. Grundtvig var Ordstyrer og gav først Ordet til Frk. M. Arntzen, som meddelte, at den væsentlige Grund til at indkalde dette Møde var, at Styrelsen vilde udbede sig Medlemmernes Samtykke til at oprette et ”Oplysningskontor” og udviklede Hensigten med samme. Overretssagf. Høgsbro havde velvilligt tilbudt sit Kontorlokale, og det vilde blive aabnet d. 1ste Dec. og vilde foreløbig holdes aabent Onsdag og Lørdag fra 4-6.
Herr. Høgsbro gav Oplysning om det svenske Forbunds-Bureau. Dette har taget en lempelig Betaling. Det var ”D. Kv.”s S.´s Hensigt at meddele Oplysningerne uden Vederlag. – Styrelsen indsaa det mere praktiske i at have et eget Lokale paa et befærdet Strøg, men turde ikke indlade sig paa denne Merudgift af 300 Kr.
Senere haabede Styrelsen at kunne oprette en Laanebogsamling af Bøger og Skrifter vedrørende Kvindesagen, og opfordrede Medlemmerne til at yde Bidrag dertil.
Herr. Høgsbro foreslog dernæst Forsamlingen – i Henhold til Lovenes § 15 – at bemyndige Styrelsen til at oprette dette Oplysningskontor.
Herr. Landsthingsmand Schrøder ønskede et andet Navn end ”Oplysningskontor for Kvinder”, han vilde foretrække ”Dansk Kvindesamfunds Kontor”.
Folkethingsmand Bajer, m.fl. ønskede at det skulde hedde: ”Dansk Kvindesamfunds K. for Oplysninger”.
Herr. Høgsbro fastholdt paa Styrelsens Vegne dettes Forslag.
Herr. Bajer tog Forslaget tilbage.
Frk. Testmann ønskede Betaling erlagt. Folk vilde da betænke sig paa at komme med Ubetydeligheder.
Herr. Høgsbro svarede, at netop dette sidste afholdt Styrelsen fra at kræve Betaling. Det vilde være vanskeligt nok at faa det bekjendt og brugt i Begyndelsen.
Frk. Testmann mente man skulde benytte Erfaringen fra Sverrig, - - - - som
Herr. Høgsbro imidlertid oplyste gik i Retning af Nedsættelse af Betalinger, og fastholdt at begynde uden Betaling.
Herr. Schrøder tog sit Forslag tilbage.
Dirigenten foreslog Afstemning.
Forslaget vedtoges enstemmig.
Fru Stampe-Feddersen gav Oplysninger om den første Kredsafdeling af ”D.Kv.”, som havde dannet sig i Aarhus, samt om det i sin Tid nedsatte Udvalg for Oprettelsen af Kogeskoler. Hun opfordrede endvidere til at yde Bidrag i Penge eller Bøger til den paatænkte Laanebogsamling.
Herr. Cand. Sveistrup meddelte, at Justitsministeren i dag havde indbragt tvende Lovforslag, nemlig om uægte Børn og om Plejebørn. Han oplæste og kritiserede dem.
Herr. Høgsbro henledte Opmærksomheden paa den Begyndelse, der er gjort for at komme Misbrug af Ligkranse, og hellere anvende Beløbet til Trængende. ”D.Kv.” modtog slige Beløb og kvitterede med Kort.
Herr. Bajer fremsatte en almindelig hørt Indvending mod det sidste Forslag i ”Gartneren skal jo ogsaa leve”. Paa den Maade kan al Luxus forsvares. Han anbefalede at give Bidragene til et Formaal, som den afdøde havde kjært.
Herr. Høgsbro fremkom med en anden almindelig Indvending.
Herr. Schrøder vilde gjerne vide, om det med Hensyn til Ministerens Lovforslag var Styrelsen af D.Kv.´s Ønske at tage imod det, som bydes.
Herr. Høgsbro kunde ikke udtale noget afgjørende; dertil var Lovforslaget for nyt.
Herr. Sveistrup slog fast, at Forslaget var et Fremskridt, og at man skulde tage imod det.
Frk. A. Brun spurgte, om det udtrykkelig stod i Loven, at Fattigvæsenets Hjælp til Moderen skulde betragtes som ydet Faderen.
Herr. Sveistrup oplæste § . Derefter har Komunen Valget mellem at lade ham afsone det, eller betragte det som Fattighjælp.
Herr. Elberling ønskede, at Kommunen ikke havde dette Valg.
Frk. A. Brun mente det havde Betydning, naar Manden i Forvejen havde mistet sin Valgret.
Herr. Sveistrup gjorde en Undskyldning, fordi han i denne Forening havde ladet sin politiske Anskuelse komme for stærkt frem.
Herr. Overretssagfører Gustav Christensen spurgte om, hvad Kvinden skulde gjøre, naar hun ikke vidste, hvor Manden hørte hjemme, eller han var udenlands. Herr. Sveistrup udtalte, at der var et blottet Punkt i Lovforslaget.
Herr. Zeuthen forklarede dette Punkt nærmere og fastholdt dernæst, at Kommunen skulde beholde Valget mellem Afsoning og Fattighjælp.
Herr. Schrøder takkede for de forskjellige Oplysninger om Stemningen her.
Herr. Zeuthen betonede atter, at man skulde tage imod Lovforslaget med de Fordele, det bragte.
Herr. August Hansen henviste til den Vanskelighed, der ofte opstaar ved Afgjørelsen om, hvor en Person er forsørgelsesberettiget.
Herr. Høgsbro og Herr. Zeuthen vexlede nogle Bemærkninger om, at Lovforslaget intet indeholdt om Navnet.
Herr. Sveistrup rettede en streng Anklage mod Kvinderne, fordi de ikke traadte aktivt nok op i deres egen Sag. De skulde benytte de Rettigheder, de havde. Til dem hørte Ytringsfriheden. Havde de ikke Mod til at tale fra en Talerstol, - men oplæste hvad de havde af forebringe – kunde de ikke med Vægt fordre politiske Rettigheder. De maatte og skulde tale og fremsætte deres Fordringer. De maatte ogsaa skrive mere. Kvinder skrev nok endel i ”Kv. og S.”, men de maatte ud i Dagspressen, særlig i Provinspressen, for derigjennem af bearbejde Stemningen rundet om i Landet. Dernæst skulde der privat agiteres for Sagen. Pengebidrag skulde ydes rigeligere.
Frk. A. Brun spurgte om Anklagen ramte dem, der i andre Foreninger, talte om andre Ting, der dog bunde i Kvindesagen.
Herr. Sveistrup hævdede, at de Kvinder, der kunde og vilde tale offentlig burde stille sig til ”D.Kv.´s” Tjeneste.
Frk. A. Brun meddelte, at hun i den nærmeste Fremtid skulde holde to Foredrag, hvoraf det ene omhandlede Fællesundervisning. Hun var villig til imellem Jul og Nytaar at rejse, hvorhen ”D. Kv.´s” Styrelse vilde sende hende og holde et af disse Foredrag; et tredje kunde hun ikke faa udarbejdet.
Herr. Høgsbro bemærkede, at man maatte ikke være bange for at holde et Foredrag to Gange. Skulde Mændene frygte derfor, saa var Munden snart gaaet istaa paa dem.
Frk. Testmann mente, at man kunde virke ved andet end ved at tale, skrive, samt give Pengebidrag. Desuden fordredes Rettighederne for den kommende Slægt, og den skulde nok faa lært at tale og skrive.
Herr. Bajer hævdede, at de Kvinder, der vare optraadte i ”D.Kv.” havde talt godt. Han opfordrede de unge Kvinder, der havde meget Tid til deres Raadighed, at sætte sig ind i en eller anden Sag.
Herr. Zeuthen dadlede Kvinderne her tillands, fordi de viste langt mindre Iver og Interesse for deres egen Sag end Kvinderne i andre Lande. Det vilde være et sørgeligt Syn at se Kvindesagen baaren frem af Mænd under Kvindernes Tavshed. Hensyn til ældre Slægtningers forældede Anskuelser gjorde sig alt for meget gjældende i denne vigtige Sag. – Han opfordrede Kvinderne til at virke for talrigere Besøg ved Foredragene, og anbefalede Agitation for Bladets Udbredelse.
Frk. Valborg Simesen spurgte om Udgifter ved Foredrag i Provinserne blive dækkede.
Herr. Zeuthen svarede, at Udgifterne bleve dækkede og Foredraget betalt, - NB saafremt ”D.Kv.” foranstaltede det afholdt.
Herr. Elberling mente ikke, der var Grund til at nægte Kvinden Valgret, fordi hun ikke kunde holde Taler. Rigsdagen var sandelig ikke det Sted, hvor man skulde lære Veltalenhed.
Herr. Sveistrup replicerede.
Frk. Testmann gjorde en kort Bemærkning om Antallet af de næringsdrivende Kvinder.
Frk. A. Brun opfordrede Venner af Kvindesagen til at komme til Stede ved hendes Foredrag om Fællesunderv. og kritisere det.
Herr Sveistrup opfordrede atter til at skrive i Provinspressen.
Frk. Testmann mente, at der ingen Forskjæl burde gjøres paa Højre – og Venstreblade.
Herr. Bajer gjorde en kort Bemærkning.
Nanna Berg, Bogfører
