Kvindernes Arbejdsløn.

Man behøver ikke at have arbejdet ret længe i Samfundsopgaver, før man ser, at en af de største Ulykker er den lave Løn, Kvinderne arbejder for.

Hvis man vender sit Blik mod Nøden blandt de hjemløse Børn, er Grundaarsagen næsten altid den, at Moderen ikke er i Stand til at ernære dem, thi enten hun har sit Arbejde ved Syning, Rengøring, Vask eller anden kvindelig Syssel, lønnes hun næppe saaledes, at hun selv kan faa det nødvendige, langt mindre tilstrækkeligt ogsaa til Børnenes Underhold. Barnefaderens Bidrag, som han i talrige Tilfælde slet ikke betaler, men „sidder af”, er, selv om Mødrene faar det, alt for lille. Moderen søger derfor ofte at faa Barnet anbragt hos Mennesker, der vil tage det som deres eget, eller hun faar det paa et Børnehjem. Skuffelsen, som er gaaet forud i Kæresteforholdet, og Tabet af Barnet har i mange Tilfælde nedbrudt hendes Sind, og det fortærende Arbejd s slid for nogle faa Øre fører hende ofte paany i Fristelse. Der kommer igen et Barn, eller det hænder, som er værre, hun faar Bolig i de Gader, hvorfra der aldrig vendes tilbage som et hæderligt Menneske.

Sidder Kvinden som Enke med flere Børn, bliver Forholdene endnu mere kummerfulde.

Lønnedes derimod Kvinderne som Mænd for deres Arbejde, da vilde rimeligvis Tusinder af de „forladte” Kvinder sidde som hæderlige Mødre og opdrage deres Børn til brave og nyttige Mennesker. Maalet, de havde faaet i Barnet, vilde fylde deres Sind med Glæde, og Arbejdet blev ikke trælsomt Slid, men et gavnligt Middel til at holde Hjemmet hyggeligt og skaffe Barnet den fornødne Opdragelse. Lige som Enkerne da ikke behøvede som nu at gaa om og bede om Almisser.

Vi vil slet ikke tale om, hvilken Indflydelse den lave Løn for Kvindernes Arbejde har paa de talrige usympatetiske Ægteskaber, ti herom er talt saa ofte. Enhver véd, at unge Piger fra saakaldte gode Hjem, ved den pinlige Følelse kun at kunne tjene nogle faa Øre ved Broderi eller Syning i Hjemmet, at disse unge Piger, som næsten ingen Penge har at raade over, men skal bede Fader og Moder om alt det nødvendige, at disse unge Piger ofte griber efter hvilken som helst Haand, der kan føre dem ud til Frihed og - som de tænker - Selvstændighed i det økonomiske gennem et Ægteskab.

Naar man taler med Mænd i store Forretninger eller Fabrikanter, der beskæftiger Kvinder i deres Fag, saa svarer de: Vi enkelte Arbejdsgivere kan dog ikke omskabe vore sociale Forhold, og Kvinderne maa jo være glade, om de under de bestaaende Tilstande kan tjene 10 - 12 Kr. om Ugen. (Ja, om de endda havde det!). Dette er imidlertid en ren Misforstaaelse af disse ærede Arbejdsgivere. Omskabe Forholdene i et Nu kan den enkelte ganske vist ikke, men Samfundsforholdene omskabes dog netop gennem enkelte smaa Reformer, og Forhøjelse af Kvindernes Arbejdsløn repræsenterer ikke alene en Sum af Sundhed og Lykke for Kvinderne og deres smaa Børn, men det vil være et saa vældigt Slag mod Prostitutionen og Usædeligheden i vort Samfund, at der kunde spares en ganske betydelig Sum ved vore Hospitaler, og rimeligvis vilde Barnemord og andre Forbrydelser indskrænkes i høj Grad.

Kvindeforeninger og Kvindesagsvenner i det hele burde vende deres Blik mod denne Sag og sætte deres Kraft ind paa dels at skaffe de unge Piger en saadan Uddannelse, at de i Dygtighed kan staa Maal med Mænd, men saa ogsaa samtidigt stille den Fordring, at de lønnes som Mænd.

Hvis vi gør det, saa omskaber vi ganske vist ikke Samfundsforholdene, men vi har da fremmet en Reform, hvis lykkebringende Virkninger allerede vil kunne spores i Løbet af nogle faa Aar.