« Tilbage til søgeresultaterne

Ekstraordinært Fællesmøde d. 27. maj 1887

« Se emneord

Fredag, d. 27nde Maj 1887 Kl. 7½ afholdtes et overordenligt Fællesmøde.

Frøken Goldschmidt valgtes til Ordstyrer og forespurgte, om nogen gjorde Indsigelse mod Mødets Gyldighed. Da ingen gjorde Indsigelse gaves Ordet til Ordføreren for de 10 Medlemmer, som havde begjæret Mødet afholdt.
Herr. Cand. jur. Lyngby. Denne motiverede de 10’s Forslag med Frygten for at Ordet Ligeberettigelse (”Samfundets Formaal er at dygtiggjøre Kvinderne og virke for deres Ligeberettigelse i Familien, Samfundet og Staten.”) skulde støde mange bort. Efter den almindelige Opfattelse, havde det en for vidtgaaende Betydning; flere i hans Bekjendtskab maatte, dersom det bibeholdtes, opgive at samle Medlemmer til Samfundet. Han mente, at den tidligere Affattelse af § 1 var heldigere, at Mænds og Kvinders juridiske Rettigheder (undtagen paa det famileretlige Omraade -) vare ens, at Kjernepunktet i Sagen er Erhvervsvirksomheden. Lovene bør affattes saaledes, at saa mange som muligt kunne gaa med for de praktiske Opgavers (Fæstekontoret og l.) Skyld. Kun faa havde ved Fællesmødet talt for Forslaget, kun faa interesserede sig for politisk Stemmeret.
Overretssagfører Høgsbro, Ordfører for Styrelsen, oplæste dennes Forslag:
(”Samfundets Formaal er at virke for Kvindernes almenmenneskelige Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv og for at forbedre deres Stilling i Familien, Samfundet og Staten.”)
Han betonede, at det Ordet sædelig, man særlig havde ønsket at komme bort fra, fordi det som Regel ikke tages i Betydning af ethisk. At Styrelsen havde forandret sit Forslag fra det ordinære Fællesmøde kom af, at man siden dette havde erfaret, at det i den vedtagne Form – skræmmede mange. Han oplæste et Brev herom fra Styrelsen i Aarhus, men fandt Lyngbys Forslag:
(”D. K.’s Formaal er at virke for Forbedring af Kvindens Stilling i Familien, Samfundet og Staten”) for vagt og intetsigende.
Paa Frk. Testman’s Begjæring oplæstes Navnene paa de 10 Medlemmer.
Folkethingsmand Bajer havde skiftet Mening siden Fællesmødet i April og holdt nu bestemt paa Ordet Ligestilling. Han havde gjæstet to Kvindeforeninger i Odsherred, de vare for Ordet. Han foreslog at føje til Styrelsens Forslag: ” - for saa vidt det ikke strider mod Kvindens Natur”.
Professor Klein: Hvilket Indtryk gjør Ordet paa Offentligheden? Skjønt Ligestilling er Samfundets Formaal, bør Ordet bortfalde for at vi kan skaffe Medlemmer; vi bør være praktiske. Han tilraadede at stemme for de 10’s Forslag.
Bibliothekar Elberling: ”Styrelsen opfattede Affattelsen af § 1 som temmelig ligegyldig. Formaalet bliver det samme. Skal man vedkjende sig sit Formaal ved at udtrykke det klart, eller skal man lokke svage Aander ved at udtrykke det taaget. Han stemte for at beholde den vedtagne Form.
Cand. Frk. Nielsen mente, at Forkastelsen af et for saa kort Tid siden vedtaget Forslag, var meget uhørt i et Samfund med et saa alvorligt Formaal. Hun tilraadede at bibeholde den vedtagne Form; Lyngbys er intet Program, det er for svævende; hun mente, at det at Ligeberettigelse staar som Formaal, vil yde moralsk Støtte for de mange Kvinder, som nu overfløjes af ikke dygtigere Mænd; det er inkonsekvent at skrive om Ligeberettigelse uden at kæmpe for den. For Historiens Skyld maa Ordet beholdes.
Prof. Klein: Var Kvindesamfundet for 16 Aar siden begyndt med for stærke Ord, vilde det slet ingen Historie have haft. En radikal Fane vil ødelægge.
Frk. Testman: Tiderne ere forandrede. Hvad Kvinderne før maatte bede om som en Naade, tør de nu fordre som en Ret. Vi bør tone Flag. Det kommer ikke an paa Kvantiteten men paa Kvaliteten af Medlemmerne. Loven af 15de April er det rette Udtryk for Formaalet. Hun rejste en Indvending mod de 10’s Ret til at fordre et overordenligt Møde.
Overretssagfører Høgsbro fastholder Styrelsens Forslag, imødegaar Bajer og Cand. Frk. Nielsen. De Kvinder, som kjæmpe med Mændenes heldigere Stilling, styrkes ogsaa ved, at Medlemstallet voxer. I Sager om Adresser til Thingene spiller Tallet en Rolle. Lovene bør være saaledes, at enhver, der har nogen Interesse melder sig ind og derved knyttes nærmere til Sagen.
Bajer tager sit Forslag tilbage, havde stemt for at det sidst indvarslede Møde var ulovligt for at vinde Tid til at overveje til Efteraaret. Han fastholder: ”Ligestilling”.
Cand. Frk. Nielsen mener, at Antallet er uvæsenligt; det gjælder om at beholde de bedste Medlemmer.
Cand. jur. Lyngby forsvarer de 10’s lovmæssige Ret, - slutter sig til Styrelsens Forslag.
Frk. Testman betvivlede ikke de 10’s Ret, men finder, at ti er for faa, tvivlede ikke om Herr. Lyngbys Alvor, kjendte ham ikke, heller ikke hans Arbejde for Sagen.
Overretssagf. Høgsbro: Grunden til ikke at opsætte Mødet er Hensynet til Sommeren, i hvilken der rejses og holdes Foredrag. Samfundets Formaal bør da være klart. Det er bedre at vælge det praktisk end det theoretisk rigtige. Kampen er vigtigere end en §.
Cand. Lyngby svarede paa Frk. Testmans Bemærkninger imod ham.
Bajer tilraadede Opsættelse og skriftlig Afstemning.
Frk. Testman forklarede sig.
Frk. Fenger mener, at hvis det er Samfundets Mening at kjæmpe for Kvindernes Ligestilling, bør det vedkjende sig dette.
Styrelsens Forslag sattes under Afstemning. Fem Medlemmer begjærede skriftlig Afstemning. Ved denne vedtoges Styrelsens Forslag med 39 Stemmer mod 13. x)
Styrelsen stillede endvidere følgende Forslag, som motiveredes af Frk. Grundtvig:
1) I Lovenes § 4 forandres Tallet 10 til 20.
2) Lovenes § 6 affattes saaledes:
”Det almindelige Fællesmøde indkaldes med 3 Ugers, de overordenlige Fællesmøder med mindst én Uges offentlig Varsel. Spørgsmaal om et Fællesmødes Lovlighed afgjøres ved simpel Stemmeflerhed.
Bibliothekar Elberling fraraadede Forslaget om én Uges Varsel; man vilde derved let overrumple Folk.
Begge Forslag vedtoges enstemmig.
Mødet hævedes Kl. 10.
x)
Nej stemte. Fredrik Bajer, M. Bajer, Jac. E. Jacobsen, B. Knudtzon, H. Lyhmejer, Emilie Mundt,
B. Møller, N. Nielsen, Louise Nørlund, A. Poulsen, Anna Schjøtt, H. Steen, C. Testmann.