« Tilbage til søgeresultaterne

Socialdemokratisk Kvindeforening

« Se emneord

afholdt Søndag den 14. Januar et offenligt Møde i Rømersgade 22. Mødet blev indledet af Fru Nørlund, som talte om Kvindens Valgret og paaviste, hvor nødvendigt det var, at Kvinden selv dannede Foreninger, for at de derved viste, at de selv havde noget at varetage. Dernæst talte Hr. Tømrer Nielsen; han glædede sig over, at han var bleven indbudt til at tale for en kvindelig Forening; han gik ud fra, at Kvinden skulde støtte Vælgerforeningen for derigennem bedre at sætte de politiske og borgerlige Valg igennem; han glædede sig ogsaa over, at Borgerrepræsentanterne havde faaet fat i Skolesagen, der skal hjælpe de Unge frem. Derefter talte Hr. Murer Andersen; han var glad over, at Kvinderne vilde lade høre fra sig, han vilde ønske, at enhver vilde hjælpe Kvinden frem, han vilde gerne være med til at sætte Kvinden paa den Plads, der tilkom hende og hjælpe hende til det Maal, som hun tragtede efter, og det var Lighed og Frihed som for Manden.


Efter at Formanden, Emma Jacobsen, havde takket alle 3 Foredragsholdere for deres udmærkede Foredrag, fandt der en Diskussion Sted mellem Hr. Nielsen, Fru Nørlund og Emma Jacobsen, hvorefter det vellykkede Møde sluttede med Ønsker om, at Foreningen maatte arbejde sig rigtig stor.



« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder