« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet d. 13. april 1888
Det aarlige Fællesmøde afholdtes Fredag den 13. April.
Frk. V. Brun valgtes til Ordstyrer, Frk. R. Heckscher til Bogfører. Efter at Frøken Frederiksen havde aflagt Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed i det forløbne Aar, og Frøken Engelbreth havde aflagt Regnskab, gav Overretssagfører Høgsbro en Oversigt over den af ham bestyrede Virksomhed, Agitationsrejserne i Provinserne. I Aarets Løb var der holdt 91 Foredrag. Man havde kun havt 9 Talere at raade over, 5 Kvinder og 4 Mænd. Af disse havde Frk. Didriksen holdt 2 Foredrag, Folkethingsmand Bajer 6, Frk. Frederiksen 7, Fru Nørlund 8, D´herr Sveistrup og Elberling hver 12, Frøknerne Anne Bruun og Sigrid Høgsbro hver 13 og Hr. Høgsbro selv 18. Man var i stor Trang for Foredragsholdere, i Særdeleshed for kvindelige, som der var stor Forespørgsel efter. Frk. Grundtvig havde modtaget en Mængde Opfordringer, som hun paa Grund af anden Beskæftigelse ikke havde set sig i Stand til at efterkomme. Foruden disse 91 Foredrag var der holdt 16 andre om Kvindesagen, som ikke vare foranstaltede af Dansk Kvindesamfund. 4 af disse vare holdte af Fru Luplau. Foredragene havde taget et stort Opsving i det sidste Aar. I 1884, da man begyndte med dem, beløb de sig til omtrent 20, medens der hvert af de følgende Aar blev holdt 2, 3 à 4. 89 Foredrag ere holdte paa Landet, 18 i Kjøbstæderne. Heraf 46 i Jylland og 61 paa Øerne. Endvidere 20 paa Højskoler, 3 i Højskolehjem, 1 i et Afholdenhedshjem, 3 ved politiske Fester, 16 i Byer og 63 i Foreninger og Forsamlingshuse eller Skoler. Udgifterne have været 254 Kr. 95 Øre, Indtægterne ved salg af Smaaskrifter 98 Kr. 95 Øre, altsaa har hele Udgiften kun været 156 Kr. 15 Øre. Naar hertil regnes en Stigning i Medlemsantallet ved Udbredelsen af Kendskab til Dansk Kvindesamfund, vil Resultatet blive, at Foredragsrejserne slet intet koste.
Efter Godkjendelsen af Regnskabet gik man derefter over til Valg af Styrelsen.
Ordstyreren oplæste Navnene paa den afgaaende Styrelse. I Steden for Frk. Arntzen, Frk. Engelbreth og Cand. jur. Feddersen, der ikke ønskede Gjenvalg, foreslog Styrelsen Fru Drewsen f. Collin, Grosserer Carl Larsen og Kontorchef Marcus Rubin.
I Steden for Hr. Rubin som Revisor foresloges Cand. mag. Jonas Collin.
Folkethingsmand Schjøtz savnede et Navn paa den af Styrelsen foreslaaede Liste, navnlig Fru Nørlunds. Hr. Høgsbro havde selv fremhævet hendes fortjenester, han foreslog hende derfor i Steden for Grosserer Carl Larsen, hvis Navn var ganske ukjendt.
Han glædede sig over, at Hr. Rubin var anbefalet.
Høgsbro oplyste at Hr. Carl Larsen var en af Handskefabrikant N.F. Larsens Sønner, at han interesserede sig for Kvinders Uddannelse til Haandværkere og, at han som større Næringsdrivende havde meget med kvindelige Arbejdere at gjøre.
Rubin undrede sig over denne Kritik af Personer. Paa en Generalforsamling skulde man stemme, men ikke komme ind paa en Diskussion, hvor man vejede uskyldige Personer mod hinanden.
Medens Stemmesedlerne bleve talte, gik man over til Forhandling af Folkethingsmand Bajers Forslag, der lød saaledes:
Til Lovens § 7 føjes:
”Efter Forholdstal foretages et Valg, dersom mindst 20 Medlemmer derom have stillet selvstændigt Forslag (se § 11) med Kandidatliste. De nærmere Regler for forholdstalsvalget fastsættes i en særlig Vedtægt, der ikke betragtes som Tillæg til Lovene, men kan ændres ved simpel Stemmeflerhed paa et Fællesmøde.”
Subsidiært:
”Det almindelige Fællesmøde 1888 nedsætter et Udvalg paa 3 Medlemmer med Ret til at udfylde sig indtil 5. Udvalget har at gjøre Indstilling om ovenstaaende Ændringsforslag og udarbejde Forslag om den i Ændringsforslaget nævnte Vedtægt.”
Bajer: Dette Forslag begrundes bedst ved, hvad der nylig er foregaaet er i Salen angaaende Meningsforskjellen med Hensyn til de foreslaaede Styrelsesmedlemmer. Forholdstalsvalgmaaden er den mest retfærdige, fornuftige Maade at vælge paa. Man har ment, at den ikke skulde egne sig til Valg af Styrelse, da en saadan bør være ensartet; men dette er en Misforstaaelse. En Styrelse er ikke alene Forretningsfører, men ogsaa et staaende Udvalg, der saa alsidigt som muligt skal overveje de forskjellige Meninger, der kommer til Orde indenfor Samfundet. Dog er Forholdstalsvalgmaaden kun ønskelig, naar Meningerne staa skarpt overfor hinanden. Den vil kun komme til Anvendelse overfor et bestemt Ønske, der deles af forholdsvis mange, nemlig 20 Medlemmer. Den eneste Vanskelighed ved denne Maade, er Hensynet til de udenbyes Medlemmer, men ved i Tide at sende dem Kandidatlisterne, vil de mindre heldige derved falde bort.
Høgsbro: Skjønt den døende Styrelse naturligvis er mindre oplagt til at beskjæftige sig ihærdig med et Forslag, der vil blive uden Betydning for dens eget Liv, skulde Taleren dog meddele dens opfattelse af Sagen. I dette Tilfælde vilde Styrelsen ikke tilraade forholdstalsvalgmaaden. Principielt var Taleren en Tilhænger af den. En Styrelse, valgt ved forholdstal kunde ikke føle vanskelighederne ved at faa de forskjelligartede Krav repræsenterede, men til denne Maade at vælge paa fordredes der en lille sammenarbejdet Vælgermasse. I en lovgivende Forsamling var det noget andet. En Styrelse skal ofte være i Stand til at handle hurtig, og de modstridende Elementer vil da forhale Sagernes Gang. Desuden var der her vanskelighederne ved de udenbyes Medlemmer.
Det subsidiære Forhold kunde han tiltræde.
Bajer: Skal der handles hurtig, kan Formanden handle paa egen Haand, naar han kan bør tage Ansvaret. Med Hensyn til, at Forholdstalsvalgmaaden kræver en indarbejdet Vælgermasse, da var det Tilfældet med de hidtil kjendte af disse Valgmaader, men ikke med Talerens. Der behøvedes ingen Landeksersering. Den havde meget store fordele. Den var en Sikkerhedsventil overfor Sprængninger. Megen løs Snak holdes ude, naar Oppositionen har Medlemmer i Styrelsen. Vil f. Eks. To Foreninger slutte sig sammen, men hver har sin Styrelse, hvad der da retfærdigere end denne Valgmaade? Taleren vilde dog ikke kalde paa Hovedforslaget, men bede om, at det subsidiære maatte komme under Afstemning. Han foreslog at vælge de tre Medlemmer med det samme.
Det subsidiære Forslag vedtoges, men da der viste sig den Vanskelighed, at Valget af Udvalgsmedlemmerne efter Loven skulde foregaa skriftlig, bemyndigedes Forsamlingen Styrelsen til selv at vælge de tre Medlemmer.
Man gik derefter over til Forhandling om Medlemsbidragets Størrelse.
Høgsbro: Den egentlige Fremsætter af dette Spørgsmaal var ikke mødt. I ”Kvinden og Samfundet” var det foreslaaet at nedsætte Bidraget til 1 Kr. Man havde ofte drøftet, om man skulde lade udenbyes Medlemmer betale mindre end indenbyes.
Man burde lægge Vægt paa at faa saa mange Medlemmer som mulig. Pengene vare et underordnet Spørgsmaal.
Dertil kom at Provindsmedlemmer havde mindre Fordel og Fornøjelse af Samfundet end de kjøbenhavnske. Imidlertid var man ikke paa det rene med om det at nedsætte Betalingen fra 2 Kr. til 1 Kr. vilde spille nogen Rolle for Folk, der agtede at indmelde sig. Paa sidste Fællesmøde havde Frk. Kramp endogsaa ment, at man burde forhøje Medlemsbidraget. Taleren vilde spørge Forsamlingen, om den fandt, ar der var Grund til Forandring.
Bajer troede ikke, det vilde være hensigtsmæssigt at nedsætte Bidraget.
Da ingen yderligere ønskede at udtale sig, sluttedes denne forhandling.
Derefter oplæste Frk. Frederiksen en fransk Fredsadresse, som Kvinder i alle Lande agtede at sende Kejserinden af Tyskland, den var tilstillet Samfundet af Madame Griess Trant i Paris. Frk. Frederiksen ønskede at høre, hvorvidt der i Kvindesamfundet var Stemning for at underskrive en saadan Adresse.
Bajer: Adressen var tilstillet Kvindesamfundet gjennem Taleren. Han kjendte ikke personlig Madame Griess Trant, men han vidste, at hun nød stor Anseelse i Paris. Kvindesagen og Fredssagen gik i alle Lande Side om Side. Han vilde dog ikke tilraade Kvindesamfundet at ofre for megen Tid paa at samle Underskrifter; men han ansaa Formanden for berettiget til at underskrive, hvis ingen havde noget derimod.
Folkethingsmand Schjøtz fraraadede Dansk Kvindesamfund at have noget med den Sag at gjøre, da den aldeles inden praktisk Betydning kunde faa. Naar Kejserinden ikke en Gang kan sætte sine egne battenberske Giftermaalsplaner igjennem, saa kan hun heller ikke afskaffe de tydske Hære.
Bajer: Der stod ikke noget i Adressen om, at Kejserinden skulde afskaffe de tydske Hære. Hensigten var blot den at fæstne et godt Forhold mellem Nationerne. Adressen henvendte sig for resten til alle Lande, og det vilde se underligt ud om Danmark glimrede ved sin Fraværelse.
Frk. Brun overlader Høgsbro Dirigentposten, da hun ønsker at udtale sig. Hun deler ikke den Følelse der taler for at stille sig i et venskabeligt Forhold til Tydskland. Vi haaber at faa Sønderjylland tilbage en Gang. Bismarcks Udtalelser til det danske Folkething ved Kejser Vilhelms Død havde generet hende. Mange vilde det støde, hvis Dansk Kvindesamfund underskrev Adresse. (Hør!)
Bajer beklagede den Chauvenistiske Stemning, der gjorde sig gjældende. Man tog fejl, hvis man troede, at vi med Sværd i Haand vilde faa Slesvig tilbage (Hør). Redaktør Grosen har i Flensborg Avis for nyligskreven i samme Retning. Efter Nordøsterkanalens Aabning vil Tydskland ikke have nogen Interesse af at beholde Sønderjylland. Den foreliggende Adresse er temmelig uskyldig, dog kan den gjøre sin Virkning. Nar Taleren havde noget imod den, saa var det af en anden Grund. Det var mod hans politiske Trosbekendelse at henvende sig til Styrelsen i en saadan Sag.
Frk. Testmann vidste, at det var Slesvigernes største Sorg, naar vi danske blev deres Sag utro. Det var en Skjendsel paa den Maade at glemme vore ulykkelige Landsmænd.
Bajer fandt, at Frk. Testmann ved sin tale kun havde støttet Adressens Sag.
Høgsbro foreslog at foretage en Afstemning, der kun skulde gjælde som Vejledning med Hensyn til Forsamlingens Opfattelse af Sagen.
Med overvejende Majoritet gav Fællesmødet til kjende at det ikke ønskede, at Formanden skulde underskrive Adressen.
Derefter oplæstes Stemmerne, hvorefter Styrelsen kom til at bestaa af:
Fru Professorinde Rovsing 96 St.
Frk. Frederiksen 94 St.
Kontorchef Rubin 91 St.
Overretssagfører Høgsbro 90 St.
Frk. Grundtvig 89 St.
Fru Drewsen f. Collin 72 St.
Grosserer Carl Larsen 70 St.
Derefter havde Fru Nørlund 32 St
Til Suppleanter gjenvalgtes:
Hr. Cand. jur. Lyngby 70 St.
Hr. Prof. Dr. Jur. Lassen 67 St.
Frøken Inger Pontoppidan 66 St.
Til Revisorer valgtes:
Hr. Cand. mag. Jonas Collin 68 St.
og gjenvalgtes
Fru Charlotte Klein 66 St.
Frk. V. Brun valgtes til Ordstyrer, Frk. R. Heckscher til Bogfører. Efter at Frøken Frederiksen havde aflagt Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed i det forløbne Aar, og Frøken Engelbreth havde aflagt Regnskab, gav Overretssagfører Høgsbro en Oversigt over den af ham bestyrede Virksomhed, Agitationsrejserne i Provinserne. I Aarets Løb var der holdt 91 Foredrag. Man havde kun havt 9 Talere at raade over, 5 Kvinder og 4 Mænd. Af disse havde Frk. Didriksen holdt 2 Foredrag, Folkethingsmand Bajer 6, Frk. Frederiksen 7, Fru Nørlund 8, D´herr Sveistrup og Elberling hver 12, Frøknerne Anne Bruun og Sigrid Høgsbro hver 13 og Hr. Høgsbro selv 18. Man var i stor Trang for Foredragsholdere, i Særdeleshed for kvindelige, som der var stor Forespørgsel efter. Frk. Grundtvig havde modtaget en Mængde Opfordringer, som hun paa Grund af anden Beskæftigelse ikke havde set sig i Stand til at efterkomme. Foruden disse 91 Foredrag var der holdt 16 andre om Kvindesagen, som ikke vare foranstaltede af Dansk Kvindesamfund. 4 af disse vare holdte af Fru Luplau. Foredragene havde taget et stort Opsving i det sidste Aar. I 1884, da man begyndte med dem, beløb de sig til omtrent 20, medens der hvert af de følgende Aar blev holdt 2, 3 à 4. 89 Foredrag ere holdte paa Landet, 18 i Kjøbstæderne. Heraf 46 i Jylland og 61 paa Øerne. Endvidere 20 paa Højskoler, 3 i Højskolehjem, 1 i et Afholdenhedshjem, 3 ved politiske Fester, 16 i Byer og 63 i Foreninger og Forsamlingshuse eller Skoler. Udgifterne have været 254 Kr. 95 Øre, Indtægterne ved salg af Smaaskrifter 98 Kr. 95 Øre, altsaa har hele Udgiften kun været 156 Kr. 15 Øre. Naar hertil regnes en Stigning i Medlemsantallet ved Udbredelsen af Kendskab til Dansk Kvindesamfund, vil Resultatet blive, at Foredragsrejserne slet intet koste.
Efter Godkjendelsen af Regnskabet gik man derefter over til Valg af Styrelsen.
Ordstyreren oplæste Navnene paa den afgaaende Styrelse. I Steden for Frk. Arntzen, Frk. Engelbreth og Cand. jur. Feddersen, der ikke ønskede Gjenvalg, foreslog Styrelsen Fru Drewsen f. Collin, Grosserer Carl Larsen og Kontorchef Marcus Rubin.
I Steden for Hr. Rubin som Revisor foresloges Cand. mag. Jonas Collin.
Folkethingsmand Schjøtz savnede et Navn paa den af Styrelsen foreslaaede Liste, navnlig Fru Nørlunds. Hr. Høgsbro havde selv fremhævet hendes fortjenester, han foreslog hende derfor i Steden for Grosserer Carl Larsen, hvis Navn var ganske ukjendt.
Han glædede sig over, at Hr. Rubin var anbefalet.
Høgsbro oplyste at Hr. Carl Larsen var en af Handskefabrikant N.F. Larsens Sønner, at han interesserede sig for Kvinders Uddannelse til Haandværkere og, at han som større Næringsdrivende havde meget med kvindelige Arbejdere at gjøre.
Rubin undrede sig over denne Kritik af Personer. Paa en Generalforsamling skulde man stemme, men ikke komme ind paa en Diskussion, hvor man vejede uskyldige Personer mod hinanden.
Medens Stemmesedlerne bleve talte, gik man over til Forhandling af Folkethingsmand Bajers Forslag, der lød saaledes:
Til Lovens § 7 føjes:
”Efter Forholdstal foretages et Valg, dersom mindst 20 Medlemmer derom have stillet selvstændigt Forslag (se § 11) med Kandidatliste. De nærmere Regler for forholdstalsvalget fastsættes i en særlig Vedtægt, der ikke betragtes som Tillæg til Lovene, men kan ændres ved simpel Stemmeflerhed paa et Fællesmøde.”
Subsidiært:
”Det almindelige Fællesmøde 1888 nedsætter et Udvalg paa 3 Medlemmer med Ret til at udfylde sig indtil 5. Udvalget har at gjøre Indstilling om ovenstaaende Ændringsforslag og udarbejde Forslag om den i Ændringsforslaget nævnte Vedtægt.”
Bajer: Dette Forslag begrundes bedst ved, hvad der nylig er foregaaet er i Salen angaaende Meningsforskjellen med Hensyn til de foreslaaede Styrelsesmedlemmer. Forholdstalsvalgmaaden er den mest retfærdige, fornuftige Maade at vælge paa. Man har ment, at den ikke skulde egne sig til Valg af Styrelse, da en saadan bør være ensartet; men dette er en Misforstaaelse. En Styrelse er ikke alene Forretningsfører, men ogsaa et staaende Udvalg, der saa alsidigt som muligt skal overveje de forskjellige Meninger, der kommer til Orde indenfor Samfundet. Dog er Forholdstalsvalgmaaden kun ønskelig, naar Meningerne staa skarpt overfor hinanden. Den vil kun komme til Anvendelse overfor et bestemt Ønske, der deles af forholdsvis mange, nemlig 20 Medlemmer. Den eneste Vanskelighed ved denne Maade, er Hensynet til de udenbyes Medlemmer, men ved i Tide at sende dem Kandidatlisterne, vil de mindre heldige derved falde bort.
Høgsbro: Skjønt den døende Styrelse naturligvis er mindre oplagt til at beskjæftige sig ihærdig med et Forslag, der vil blive uden Betydning for dens eget Liv, skulde Taleren dog meddele dens opfattelse af Sagen. I dette Tilfælde vilde Styrelsen ikke tilraade forholdstalsvalgmaaden. Principielt var Taleren en Tilhænger af den. En Styrelse, valgt ved forholdstal kunde ikke føle vanskelighederne ved at faa de forskjelligartede Krav repræsenterede, men til denne Maade at vælge paa fordredes der en lille sammenarbejdet Vælgermasse. I en lovgivende Forsamling var det noget andet. En Styrelse skal ofte være i Stand til at handle hurtig, og de modstridende Elementer vil da forhale Sagernes Gang. Desuden var der her vanskelighederne ved de udenbyes Medlemmer.
Det subsidiære Forhold kunde han tiltræde.
Bajer: Skal der handles hurtig, kan Formanden handle paa egen Haand, naar han kan bør tage Ansvaret. Med Hensyn til, at Forholdstalsvalgmaaden kræver en indarbejdet Vælgermasse, da var det Tilfældet med de hidtil kjendte af disse Valgmaader, men ikke med Talerens. Der behøvedes ingen Landeksersering. Den havde meget store fordele. Den var en Sikkerhedsventil overfor Sprængninger. Megen løs Snak holdes ude, naar Oppositionen har Medlemmer i Styrelsen. Vil f. Eks. To Foreninger slutte sig sammen, men hver har sin Styrelse, hvad der da retfærdigere end denne Valgmaade? Taleren vilde dog ikke kalde paa Hovedforslaget, men bede om, at det subsidiære maatte komme under Afstemning. Han foreslog at vælge de tre Medlemmer med det samme.
Det subsidiære Forslag vedtoges, men da der viste sig den Vanskelighed, at Valget af Udvalgsmedlemmerne efter Loven skulde foregaa skriftlig, bemyndigedes Forsamlingen Styrelsen til selv at vælge de tre Medlemmer.
Man gik derefter over til Forhandling om Medlemsbidragets Størrelse.
Høgsbro: Den egentlige Fremsætter af dette Spørgsmaal var ikke mødt. I ”Kvinden og Samfundet” var det foreslaaet at nedsætte Bidraget til 1 Kr. Man havde ofte drøftet, om man skulde lade udenbyes Medlemmer betale mindre end indenbyes.
Man burde lægge Vægt paa at faa saa mange Medlemmer som mulig. Pengene vare et underordnet Spørgsmaal.
Dertil kom at Provindsmedlemmer havde mindre Fordel og Fornøjelse af Samfundet end de kjøbenhavnske. Imidlertid var man ikke paa det rene med om det at nedsætte Betalingen fra 2 Kr. til 1 Kr. vilde spille nogen Rolle for Folk, der agtede at indmelde sig. Paa sidste Fællesmøde havde Frk. Kramp endogsaa ment, at man burde forhøje Medlemsbidraget. Taleren vilde spørge Forsamlingen, om den fandt, ar der var Grund til Forandring.
Bajer troede ikke, det vilde være hensigtsmæssigt at nedsætte Bidraget.
Da ingen yderligere ønskede at udtale sig, sluttedes denne forhandling.
Derefter oplæste Frk. Frederiksen en fransk Fredsadresse, som Kvinder i alle Lande agtede at sende Kejserinden af Tyskland, den var tilstillet Samfundet af Madame Griess Trant i Paris. Frk. Frederiksen ønskede at høre, hvorvidt der i Kvindesamfundet var Stemning for at underskrive en saadan Adresse.
Bajer: Adressen var tilstillet Kvindesamfundet gjennem Taleren. Han kjendte ikke personlig Madame Griess Trant, men han vidste, at hun nød stor Anseelse i Paris. Kvindesagen og Fredssagen gik i alle Lande Side om Side. Han vilde dog ikke tilraade Kvindesamfundet at ofre for megen Tid paa at samle Underskrifter; men han ansaa Formanden for berettiget til at underskrive, hvis ingen havde noget derimod.
Folkethingsmand Schjøtz fraraadede Dansk Kvindesamfund at have noget med den Sag at gjøre, da den aldeles inden praktisk Betydning kunde faa. Naar Kejserinden ikke en Gang kan sætte sine egne battenberske Giftermaalsplaner igjennem, saa kan hun heller ikke afskaffe de tydske Hære.
Bajer: Der stod ikke noget i Adressen om, at Kejserinden skulde afskaffe de tydske Hære. Hensigten var blot den at fæstne et godt Forhold mellem Nationerne. Adressen henvendte sig for resten til alle Lande, og det vilde se underligt ud om Danmark glimrede ved sin Fraværelse.
Frk. Brun overlader Høgsbro Dirigentposten, da hun ønsker at udtale sig. Hun deler ikke den Følelse der taler for at stille sig i et venskabeligt Forhold til Tydskland. Vi haaber at faa Sønderjylland tilbage en Gang. Bismarcks Udtalelser til det danske Folkething ved Kejser Vilhelms Død havde generet hende. Mange vilde det støde, hvis Dansk Kvindesamfund underskrev Adresse. (Hør!)
Bajer beklagede den Chauvenistiske Stemning, der gjorde sig gjældende. Man tog fejl, hvis man troede, at vi med Sværd i Haand vilde faa Slesvig tilbage (Hør). Redaktør Grosen har i Flensborg Avis for nyligskreven i samme Retning. Efter Nordøsterkanalens Aabning vil Tydskland ikke have nogen Interesse af at beholde Sønderjylland. Den foreliggende Adresse er temmelig uskyldig, dog kan den gjøre sin Virkning. Nar Taleren havde noget imod den, saa var det af en anden Grund. Det var mod hans politiske Trosbekendelse at henvende sig til Styrelsen i en saadan Sag.
Frk. Testmann vidste, at det var Slesvigernes største Sorg, naar vi danske blev deres Sag utro. Det var en Skjendsel paa den Maade at glemme vore ulykkelige Landsmænd.
Bajer fandt, at Frk. Testmann ved sin tale kun havde støttet Adressens Sag.
Høgsbro foreslog at foretage en Afstemning, der kun skulde gjælde som Vejledning med Hensyn til Forsamlingens Opfattelse af Sagen.
Med overvejende Majoritet gav Fællesmødet til kjende at det ikke ønskede, at Formanden skulde underskrive Adressen.
Derefter oplæstes Stemmerne, hvorefter Styrelsen kom til at bestaa af:
Fru Professorinde Rovsing 96 St.
Frk. Frederiksen 94 St.
Kontorchef Rubin 91 St.
Overretssagfører Høgsbro 90 St.
Frk. Grundtvig 89 St.
Fru Drewsen f. Collin 72 St.
Grosserer Carl Larsen 70 St.
Derefter havde Fru Nørlund 32 St
Til Suppleanter gjenvalgtes:
Hr. Cand. jur. Lyngby 70 St.
Hr. Prof. Dr. Jur. Lassen 67 St.
Frøken Inger Pontoppidan 66 St.
Til Revisorer valgtes:
Hr. Cand. mag. Jonas Collin 68 St.
og gjenvalgtes
Fru Charlotte Klein 66 St.
