Andels-Systuer.
Det var med stor Interesse, at jeg læste Artiklen om Systuer paa Deling i Kvindebladet Nr. 3, og da jeg er vis paa, at Ideen let lader sig realisere, tillader jeg mig at fremsætte min Mening om Sagen, saaledes, at der kan tænkes videre og Udkastet falde i Hænderne paa de Kvinder, der kan sætte Sagen i Virksomhed. Jeg mener nemlig, der kan gaas flere Veje, enten købe en ældre virkelig solid Forretning med Kunder samt opnaa Indehaverens Ledelse i de første 6 Maaneder for at vise den hidtil fulgte Behandling af Kunderne og gøre den fremtidige Lederske bekendt med disse. Der maatte være en dygtig Syerske med Myndighed til at tage Ansvaret og Ledelsen, Prøvning og helst Tilskæring for Kjolesyningens Vedkommende, dernæst en, der i Lederskens Forfald kunde repræsentere denne; denne maatte helst være Livsyerske; dernæst en mindre dygtig Livsyerske, en dygtig Nederdelsyerske og en mindre dygtig til. 2 Elever til Kjolesyning, som oplæres i et Aar, og som, naar de næstbedste Livsyersker og Nederdelsyersker fratraadte for at danne nye
Andels-Systuer et andet Sted, rykkede op i nederste Klasse af Syersker. For at faa Prædikatet udlærte Syersker maatte Eleverne selvstændigt kunne sy, prøve og klippe en Kjole paa egen Haand. Eleverne skulde have frit Ophold og Husly i Læretiden, og hvis Indtægten tillod det lidt Hjælp til Klæder.
Forstandersken kunde henvende sig til saadanne Handlende, der har færdigsyede Kjoler, og fremlægge Model og derefter faa et vist Antal Kjoler at lave.
Der bør leveres Kaabesyning fra samme Systue - dette i et Værelse for sig, Kjolesyning i et Værelse for sig, Prøve- og Venteværelse, samt Tilskærestue for sig.
Prøve- eller Venteværelse kunde være Samlingsstedet for alle om Aftenen og helst indeholde et lille Bibliotek, et Klaver, en Guitar. Det kunde tænkes, at Damer kunde interessere sig ved at give gratis Undervisning til saadanne af Medlemmerne, der havde Anlæg til Sang eller et af de omtalte Instrumenter. Nogle Dag- og illustrerede Blade skulde holdes. En dygtig Kvinde til at forestaa Madlavning, Renholdelse og alt det huslige Arbejde - de to Elever skulde skiftesvis give Haandsrækning ved Borddækning og Servering, og de yngste Syersker skiftevis besørge Arbejdsstuernes Afstivning og Syartiklers og Arbejdets Ordning om Aftenen og Fremlæggelse om Morgenen.
Altsaa i det hele for Kjolesystuen:
1 Direktrice fælles før Kjoler og Kaaber,
1 Underdirektrice for Kjoler,(som baade prøver og klipper),
1 Under-Livsyerske.
1 første Nederdelsyerske,
1 Livsyerske,
1 Nederdelsyerske,
2 Elever til Kjolesyning, i alt 8 til Kjoler.
Til Kaaber: l dygtig Oversyerske,
1 Maskinsyerske,
2 Haandsyersker,
l til Presning,
l Elev,
i alt 6 til Kaaber.
l Madmoder.
Alle Syerskerne med Undtagelse af Over- og Underdirektricen holder selv deres fælles Soveværelse i Orden og reder selv deres Senge. Foruden Kjolesyning for Private og enkelte Magasiner for Kjoler samt Kaabesyning for Moresco eller et andet større Firma maatte der skaffes Arbejde ved jævnlig Annoncering i de mest læste Blade. Priserne maatte være moderate og rette sig efter Stof og Facon.
I den stille Tid modtages Omsyninger til moderate Priser.
Elever, der kunde betale et nogenlunde Honorar, maatte kunne antages til visse Timers Arbejde om Dagen.
Alle Medlemmer maatte være underkastede Familiens Forhold og holde bestemt Arbejdstid i Almindelighed. Overarbejdstimer fordeles skiftevis.
Summen til Foretagendets Iværksættelse maatte laanes af Filantroper og tilbagebetales med aarlige Afdrag af Forretningens Overskud. Assurance for Syge- og Begravelseshjælp samt Alderdomsforsørgelse betales for alle, men ikke bindende for længere Tid, end Vedkommende er Medarbejder i Etablissementet.
B.
Vi lader Tanken gaa videre.
Red.
