Svar til Fru Luplau.

Det er meget kønt af dem, ærede Frue, at de med saa megen Ømhed tager dem af den stakkels angrebne Presse, den kan virkelig trænge til at forsvares.

Jeg personlig beklager kun en Ting, og det er, at vi Kvinder ikke i langt stærkere Grad og med mere alvorlige og skarpe Ord havde angrebet hele Venstrepressen, saa det kunde holde Dom lige ind i Politiken og andre gode Venstreblades Samvittighed; thi burde ikke de, som kæmper for Reformer og Fremskridt, daglig holde deres Blade aabne for en levende Strøm fra den største af alle Reformer: "Kvindens Ligestillelse med Manden"?

Mine Ord lød saaledes angaaende Kvindesagen i det sidste Aar: "Ingen af vore større Blade og Tidsskrifter har for Alvor eller med Ihærdiglied drøftet vor Sag". -

Fuldstændig korrekt.

Der har, saa vidt jeg har fulgt Bladene, ikke været en eneste ledende Artikel fra Redaktionen i nogen af vore Venstreblade i dette Aar, hvori Kvindesagen eller slige Spørgsmaal har været drøftet.

Der har ganske vist været nogle Indlæg under forskellige Mærker om Lærerindernes Løn og værdifulde Beretninger og smaa Notitser om Kvindesagens Stilling i fremmede Lande, samt smaa velvillige Referater om Møder hist og her. I denne Henseende har Politiken og Morgenbladet staaet lige velvilligt. Aftenbladet har engang haft en god Artikel under Mrk. L. om Kvindernes Valgret, den eneste Artikel saa vidt mig bekendt, der tog virkelig alvorlig paa Sagen, dog ikke helt som Ven. Socialdemokraten, som har paa sit Program "Kvindens Valgret i Lighed med Mænd" har slet ingen Bidrag givet til vor Sag uden ved nogle enkelte Beretninger om, hvor meget værre Kvinderne har det i fremmede Lande.

Kære Fru Luplau, finder de, at den Støtte og Hjælp vi har faaet er værd at slaa et Slag for, og holde Tale til Pressens Pris, saa maa de være bleven uhyre nøjsom i den sidste Tid.

Men Venstrepressen i Provinserne, skriver de, har taget til Genmæle mod "Hvad vi vil"s Udtalelse. Ja, den har skrevet: "Hele Oppositionspressen har altid med stor Beredvillighed aabnet dens Spalter for Referater og Møder, ligesom den har sagt mangt et kraftigt Ord, f. Ex. om Landstingets Holdning".

Det er nok muligt, at der i Provinspressen har været en og anden, der for Alvor har talt vor Sag. Saaledes ved jeg, at "Demokraten" i Aarhus i Vinter aabnede Bladet for en lang Debat om "Kvinderne", som gav Anledning til en meget frugtbar Diskussion.

Men i sin Helhed maa jeg tilstaa, at jeg ikke er istand til at rose Pressen, thi var Kvindesagen en Alvorssag for den, og betragter den kvindelige Presse som sin Søster, hvor let var det da ikke for alle de store, stærke Blade, at tage to smaa Kvindeblade under Armene og ganske anderledes hjælpe de svage Røster til at høres.

Provinspressen forsvarer sig med, at den egentlige Grund til, at Kvindesagen ikke gaar frem, er, at den maa dele Kaar med de andre Fremskridt i Tiden, Det er ingen Grund til at omtale den. Der er saa mange Fremskridt i Tiden, som vi ved, det slet ikke nytter at tale om, men Pressen bliver ved, og det er rigtigt, daglig at tale derom.

Nej, der er kun en Ting, der for mig forklarer Pressens reserverede Holdning og svage Hjælp, at den som de fleste Mænd i sin Helhed ikke ret har Tillid til Kvindesagen, og det kan jeg forstaa, ædle og gode Mænd blive trætte, naar de ser, hvor lidt handledygtige og bestemt Kvinderne føre deres egen Sag, hvor faa af de intelligente Kvinder, der har Ansvarsfølelsen af at det er dem, der skylder at yde det største Bidrag, baade som Talere og Skribenter. I de lavere Lag er der ærlig Villie og stor Offervillighed, men der skal ogsaa Kundskab, Lærdom og Kendskab til Forholdene. Kom de med paa den rette Maade, saa kunde vi maaske nok faa Grund til at takke og rose Venstrepressen; foreløbig kan jeg kun beklage dens lidet broderlige Holdning og Støtte.

Deres