« Tilbage til søgeresultaterne

Fredsbilleder.

« Se emneord

Vi har tidligere her i Bladet anmeldt en udmærket lille Bog af Redaktør Carlsen i Hjørring, som hedder „Krigen, som den er”. Som den møder i blodrødt Omslag, med en ihjelfrossen Skildvagt paa Titelbladet, saaledes skildrer den med den mest glødende Menneskekærlighed Krigens forfærdelige Rædsler og viser i 46 Illustrationer disse for de interesserede Læsere.


Men ti Tusinde Gange stærkere griber disse Skildringer Sindene, naar de er traadte ud af Bogens Blade og i „Lysbilleder” i stor Maalestok og efter moderne Kunst, i en Sal, hvor Publikum er nedsunket i det dybeste Mørke, og kun Foredragsholderen med sin sympatetiske Stemme og med en Understrøm af Harme skildrer Krigens „nødvendige Onde” som den store Samfundsløgn og Ulykke.


I Dansk Fredsforening i Torsdags i Bocks Lokale foreviste Hr. Carlsen selv sine Lysbilleder og gav Oplysninger til Billederne. Det greb den talrige Forsamling med en forunderlig Magt, og der lød et stærkt Bifald og talrige „hør” under Fremvisningen.


Fredsforeninger rundt om i Landet vil nu kunne faa en mægtig Støtte ved deres Fredsmøder, hvis de forskriver Hr. Carlsens Lysbilleder. I København vil nu Dansk Fredsforening begynde, og Fremvisningen vil sikkert drage de største Forsamlinger til sig.


- Folketingsmand Fr. Bajer har fra en unævnt Fredsven i Paris modtaget en værdifuld Gave som Paaskønnelse af hans ihærdige Virksomhed i Fredssagens Tjeneste, nemlig et stort Silkegobelin, forestillende en fredelig landlig Fest. Den smukke Gave var udstillet i Fredsforeningen og vakte alles udelte Beundring.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder