Samfundets Stedbørn.
Det er en vid Ramme - lige fra de Fattigste og Sultne, de nedtrykte og forhaanede iblandt os - og dog tages der ud af disse mange Tilsidesatte en særlig forurettet lille Hob, som i Grunden sjælden nogen faar Øje paa, fordi de saa lyssky og stilfærdigt søger at forsvinde i Mængden og for de spørgende Blikke.
De fraskilte og de forladte Hustruer.
Og lad os tage lidt Sigte paa denne betrængte Flok af gode, værdige og mangen Gang kun forurettede Kvinder, givne som umyndige Børn ind i Ægteskab under Love fra Barbarismens Tid, thi disses Kreds bliver - maa blive for hver Dag større, saa vist som kvindelig Selvfølelse, Selvagtelse skrider frem.
Samfundet, vor Moder, har ikke haft én Tanke for disse hendes ægtefødte Døtre med Vielse og al Lovformelighed i bedste Orden, og ret stedmoderligt behandler hun dem; ikke en Understøttelse, ikke noget Slags Legat eller anden Hjælp, ikke én Haandsrækning er at nævne med Tanken paa at redde den i Forurettelsens Malstrøm Synkende, for ikke at sige Druknende.
Det hjælper ikke, at Myndighederne med Deltagelse benævner hende „den forurettede Part”, hun er fraskilt Hustru eller hun er forladt Hustru og som saadan vitterlig, hverken Enke eller gammel Jomfru, og kun paa disse to Alternativer for Kvinder, har Lovgiverne tænkt (selv Mandtalslisterne har ikke en Rubrik, ikke en Plads for disse i videst Forstand hjemløse - værd at lægge Mærke til, thi hvad Statistik laves ikke herpaa). Endog Kvinderne selv synes at mangle Forstaaelse af denne Klasse Medsøstres umulige Stilling; deres Selvhjælp er kun for „enligstillede” Kvinder, men det Begreb trænger vist nok til en Difinition! - -
Jeg véd en fraskilt Hustru, hvem der blev spurgt, om hun var gift, „nej”, om hun var ugift, „nej - hun havde været gift”, om hun da var Enke, „nej” -ja, saa kunde hun ikke henregnes under Begrebet „enligt stillet” Kvinde, og var herved afskaaren fra at kunne faa Støtte.
Jeg véd ogsaa Gensvaret, som lød: „Jeg har maattet svare „nej” paa alle Spørgsmaal, men jeg véd, at jeg lige fuldt er til, mine Papirer beviser, at jeg er værdig, som at jeg trænger, for da min fraskilte Mand er gaaet fallit paa alt, hvad vi havde, og saaledes ikke svarer mig, hvad han skulde, er jeg sikkert den mest enligtstillede af alle enligt stillede Kvinder, thi for mig mærker jeg, er alle Sunde spærrede.
