En Henstilling til unge Piger.
Unge Piger, der søger Plads, véd, hvor mange Billetter de maa lægge ind efter Avertissementer uden nogen Sinde at faa Svar; men de fleste véd maaské ikke, at Skylden derfor ofte er deres egen. De affatter nemlig ofte deres Billetter saa dumt, saa utilladelig sjusket og lidet tiltalende, at de fleste aldrig bliver læst.
Saaledes fortalte en Forretningsmand, at han havde averteret i et Blad om en Kassererske og fik flere hundrede Billetter, af hvilke han næppe læste en halv Snes. De fleste var nemlig i den Grad smudsige og uordenlige, at de uden Skaansel vandrede i Kakkelovnen. De var skrevne paa afrevne Stumper Papir med Blækklatter og ufuldstændige Adresser.
En anden fortalte, at han havde averteret om en Husbestyrerinde; ogsaa han fik talrige Billetter, ganske forfærdelige. Mange uden Navn, kun med f. Eks.-------gade 7,4
o.s.v. I andre havde de søgende glemt at skrive Adressen. Hvad mener man om følgende Slutning paa en af disse Billetter:
„Vist den kan intresere Dem at høre lidt om min Person, da er jeg middelhøj mørk, jeg troer nok jeg tør sige af et net Udseende, og er livlig og vendlig af Carater.”
Et Utal af Dumheder og Henvendelser uden Spor af forretningsmæssig Stil sender de unge Piger i deres Billetter ind til Avertissementskontorerne.
De burde dog betænke, at de skylder sig selv i det mindste at skrive paa et sirligt Stykke Papir og i en nogenlunde passende Form. Vi kan ikke frigøre os for den Tanke, at det kun er Tankeløshed af de unge Piger, thi det er dog umuligt, at vort Skolevæsen kan staa saa lavt her i Danmark, at voksne unge Piger ikke kan skrive en ordenlig Billet, naar de søger Tjeneste. De unge Piger, som virkelig føler deres Mangler, vil vi henvise til Studentersamfundets Aftenundervisning, der Vinter efter Vinter giver gratis Undervisning baade i Skrivning og i Retskrivning.
