« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde d. 13. november 1904
Søndag den 13. November holdt Styrelsen Møde paa Nørregade 33.
Dagsordenen for Mødet var følgende:
I "Kvinden og Samfundet".
II Forskellige Spørgsmaal vedrørende Forretningsgangen.
III Forslag fra Anne Bruun angaaende Kvinders Adgang
til Ansættelse i Statens Embeder.
IV. Forskellige Skrivelser fra Fru Norrie.
V. Forslag fra B.Scheuer om en Henvendelse til Kredsene ang. disses Stilling til Spørgsmaalet om borgerligt Ægteskab.
Efter Mødet skulde Foredragsudvalget holde Møde, dette maatte dog opgives, da Tiden var for langt fremskreden.
Mødet aabnedes Kl. 2. Til Stede var Fru Jutta Møller, Fru Stampe Feddersen, Hr. Højskoleforstander Grønvold Nielsen, De Hrr. Folketingsmand P. Sveistrup og Jensen-Sønderup, Frk. Helene Berg og Fru B. Scheuer. Fru Bondegaard og Frk. Frida Schmidt havde sendt
Afbud.
Formanden foreslog at vælge Frk. Helene Berg til Ordstyrer, det vedtages. Udenfor Dagsordenen aflagde Formanden en Beretning om en Foredragsrejse, hun havde været ude paa i Efteraaret; den havde ført til Dannelsen af ny Kredse i Esbjerg, Hjortsvang pr. Tørring, Møen og Ørslev ved Skelskør, sandsynligvis ogsaa i Tørring og Raarup, dette var dog ikke ganske sikkert.
Hr. Jensen Sønderup foreslaar, at Valgretsudvalget skal aflægge en kort Beretning om dets Arbejde, inden der gaaes over til Dagsordenen, da Styrelsen er enig deri, gives Ordet til Fru Stampe-Feddersen, der meddeler, at et Andragende om kommunal Valgret og Valgbarhed for Kvinder
er den 20. Oktober bleven indgivet til Regering og Rigsdag af "Dansk Kvindesamfunds Valgretsudvalg" og "Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund". Fru Stampe Feddersen meddeler endvidere, at hun har været hos forskellige Politikere for at interessere dem for Sagen. Landstingsmand Hage har udtalt, at han nok vil gaa med til at give de selvstændige Kvinder Valgret, men ikke de gifte. Grev Friis havde været meget imødekommende og havde tilkaldt Godsejer Rottbøll; de vil ogsaa give Valgretten til de selvstændige, men ikke til andre; Grev Friis lover til Slutning, at naar Lovforslaget om kommunal Valgret kommer tilbage fra Udvalget, vil han paa de frikonservatives Vegne udtale, at hvis Kvinders Valgret kommer frem som et selvstændigt Lovforslag, vil de støtte det. Etatsraad Tolderlund (Estrupper) vil ogsaa gaa med til de selvstændige Kvinders Valgret. Det vi nu maa haabe paa, er at Grev Friis kommer med de Udtalelser han har lovet, og at saa en af vore Venner i Folketinget vil optage det og indbringe det som et selvstændigt Lovforslag.
Efter disse Beretninger gaaes over til Dagsordenen.
I "Kvinden og Samfundet".
Ordstyreren giver Ordet til Fru Scheuer, der meddeler, at der paa den Henvendelse, der var sket til Kredsene om, at disse betalte 75 Øre mere pr. Medlem, og derfor modtog saa mange Eksemplarer
af Bladet, som Kredsen havde Medlemmer, var indløbet Svar fra 19 Kredse. Københavns Kredsen havde ikke kunnet svare, da det var den umuligt for Tiden at afholde en Generalforsamling. Af de
19 Kredse har de 8 svaret ubetinget Nej; 10 har svaret Ja, enkelte dog paa den Betingelse, at naar der er flere Medlemmer i en Husstand, de da kan nøjes med at betale kun for det ene. Svaret fra Ry Kredsen kendtes ikke, da det var sendt til Redaktionen, Fru Stampe Feddersen meddeler, at hun har spurgt Hr. Schou, om det ikke kan lade sig gøre, at Bladet kan blive Medlemsblad for de Kredse, der har sagt Ja til Henvendelsen, og at de andre saa fremdeles betaler den gamle Abonnementspris; dertil har Hr. Schou svaret, at han nok mente, det kunde lade sig gøre.
Hr. Sveistrup foreslaar, at da to Damer, Frk. Grosserer C.Herding og forhenværende Bestyrerinde af Højskolehjemmet Frk. Karen Jensen, har lovet at støtte Bladet, hvis de kunde faa nogen Indflydelse
paa dets Ledelse, bør der ske Henvendelse til dem; der er ingen Mening i at vedblive at holde Bladet gaaende ved at opretholde det paa kunstig Maade.
Frk. Helene Berg mener, det vilde være uheldigt, at flere fik Indflydelse paa Bladets Ledelse, det kan Redaktøren ikke finde sig i, det vilde netop være at opretholde det paa kunstig Maade.
Fru Møller, der kender Frk. Karen Jensen som en udmærket Kvinde, mener, vi skal ikke uden videre forkaste hendes Tilbud.
Fru Stampe Feddersen mener ogsaa, det kan have sine Vanskeligheder at give Folk Indflydelse paa Bladet, fordi de vil støtte det; men hun synes, det kunde være praktisk at faa et Møde med de to Damer og høre deres Betingelser, maaske falder deres Ønsker med Hensyn til Bladet sammen med Styrelsens.
Hr. Jensen Sønderup kender Frk. Karen Jensen godt og støtter den Tanke, at der kommer et Møde i Stand mellem de to Damer, Bladudvalget og Redaktøren. Hvad det angaar at gøre Bladet til Medlemsblad for nogle Kredse og ikke for andre, synes han ikke, det er rigtigt; der kan kun være Tale om at kalde det Medlemsblad, naar alle Medlemmer faar det; han stiller det Forslag, at vi siger til Kredsene: Da der ikke har været Tilslutning fra alle Kredsene, kan Planen om gøre Bladet til Medlemsblad ikke fuldtud gennemføres, men Styrelsen vil tilbyde de Kredse, der har sagt Ja til Henvendelsen at faa Bladet for den tilbudte Pris.
Dette Forslag vedtages.
Frk. Helene Berg beder under Tilslutning fra hele Styrelsen Fru Stampe Feddersen om at blive i Bladudvalget.
Fru Stampe Feddersen lover at blive foreløbig til April.
Hr. Schou havde paa forrige Møde henstillet til Styrelsen, at Redaktøren skulde have Adgang til Styrelsens Møder. Det vedtages.

Fru Scheuer vilde gerne have lidt nærmere Bestemmelser om, hvad der kan afgøres af Forretningsudv., og hvad der skal omkring til hele Styrelsen. Det har sine store Vanskeligheder med Rundskrivelser, da der ofte hengaar meget lang Tid, inden de kommer tilbage, og der kan gives Svar paa det, der spørges om, f. Eks. havde Fru Norrie maattet vente paa Svar næsten en hel Maaned.
Fru Stampe-Feddersen foreslaar, at der i Stedet for Rundskrivelser sendes hvert Medlem et hektograferet Eksemplar, de vil da hurtig kunne svare.
Hr. Jensen Sønderup synes godt om denne Maade, men det kan blive lovlig besværligt ved alt for lange Skrivelser, han synes da, at i Reglen maa det være saadan, at naar Formanden og Sekretæren eller Forretningsudvalget er enig, kommer der et Forslag fra dem, som helst maa være affattet saadan, at den øvrige Styrelse kan svare Ja eller Nej dertil.
Da der har været Tale om Fru Norrie, behandles Punkt IV paa Dagsordenen førend Punkt III. Det drejer sig om forskellige Skrivelser fra Fru Norrie; disse er fremkomne i Anledning af en anonym
Artikel i "Kvinden og Samfundet" angaaende "Dansk Kvinderaad". Paa de to Skrivelser er der paa Fællesstyrelsens Vegne af Sekretæren sendt Fru Norrie Svar, men hun har ikke følt sig tilfredsstillet
deraf, og har nu meddelt Fællesstyrelsen, at hun har meldt sig ud af "Dansk Kvindesamfund".
Hr. Jensen Sønderup, der har læst Artiklen i"Kv. og Samf.” synes ikke, det er berettiget, at "Dansk Kvindesamfunds" Blad optager en saadan Kritik rettet imod en anden Kvindeforening, der arbejder
for samme Formaal.
Fru Stampe Feddersen har sagt det samme til Hr. Schou.
Hr. Svenstrup foreslaar, at vi bemyndiger Formanden til i et Brev til Fru Norrie at udtale vor Beklagelse over, at Artiklen er fremkommen i Bladet.
Det vedtages. Fru Møllers Udkast til Brevet skal hektograferes og sendes rundt til Styrelsen, for at Medlemmerne kan se, om de har noget at indvende mod Indholdet.
III Forslag fra Anne Bruun angaaende Kvinders Adgang til Ansættelse i Statens Embeder.
I Anledning af et Lovforslag, der i Fjor havde været fremme i Rigsdagen om at ansætte Kvinder i "statistisk Bureau”, havde Rigsdagen paalagt Ministerierne at skaffe Oplysninger om, hvilke
Statsembeder der overhovedet kunde egne sig for Kvinder. Frk. Bruun havde skaffet Oplysninger fra Norge, hvor en Lov om Kvinders Adgang til Ansættelse i Statens Embeder er bleven vedtaget, og ønskede, at "Dansk Kvindesamfund" skulde henvende sig til Ministeriet med en Henstilling i den Retning.
Hr. Jensen Sønderup mener, det ikke er saa heldigt, at "Dansk Kvindesamfund" kommer med en saadan Henstilling uden at være bleven spurgt; derimod vilde det stille sig ganske anderledes, om Finansministeren kunde formaaes til at rette en Opfordring til "Dansk Kvindesamfund" om at udtale sig om denne Sag, han mener, at det er meget muligt, Finansministeren er at formaa dertil.
Fru Stampe Feddersen slutter sig ganske til Hr. J. Sønderup, men mener, at vi i Forvejen maa sikre os, at vi har nogle Mennesker, der kan udarbejde en grundig Oversigt, helst bør der være en gift Kvinde med.
Fru Møller ved fra de kvindelige Læger, at de har indgivet et Andragende om samme Rettigheder til Adgang til Embeder - f.Eks. som Distriktslæger - som Mænd; de ønsker, at vi skal vente med vor Henvendelse, til de har faaet Svar.
Det vedtages eenstemmigt, at vi intet skal gøre, før vi har faaet en Opfordring fra Finansministeren; men der forhandles om, hvem vi kunde tænke at vælge til et eventuelt Udvalg om denne Sag.
Frk. Helene Berg synes, der skal være flere end 2 eller 3.
Fru Møller foreslaar Fru Norrie, det vedtages eenstemmigt at vælge hende. Endvidere bestemmes det at vælge: Hr. Jensen Sønderup, Frk. Anne Bruun, Fru Rønne, Vaaelse og Frk. Karen Jensen.
V Sekretæren foreslaar, at Fællesstyrelsen retter en Henvendelse til Kredsene om at udtale sig om deres Standpunkt til Spørgsmaalet om tvungent borgerligt Ægteskab. Det vedtages.
Udenfor Dagsordenen fremsætter Fru Stampe Feddersen Forslag om, at Styrelsen skal rette en Henvendelse til Københavnskredsens Styrelse med Forespørgsel, om den har noget imod, at de af dens udenbys Medlemmer, der ikke bor i umiddelbar Nærhed af København eller af en anden af "Dansk Kvindesamfunds" Kredse, gaar over til at blive umiddelbare Medlemmer under Fællesstyrelsen, og i Tilfælde af, at Københavnskredsen svarer imødekommende paa denne Forespørgsel, vi da sender hvert af disse Medlemmer en Opfordring til at melde sig ud af Københavnskredsen og ind under Fællesstyrelsen. Det vedtages.
Fru Stampe Feddersen henstiller til Fællesstyrelsen, om der ikke, hvis Valgloven kommer til Forhandling i Vinter, kunde være Grund til at holde et større offentlig Møde her i København. Hvis Styrelsen synes det, mener Fru St. F., at vi helst i Tide maatte sikre os Talere.
Flere giver deres Tilslutning og udtaler, at der i alle Kredse burde holdes Møder om denne Sag.
Efter nogen Forhandling om, hvem man kunde ønske som Talere, vedtoges det, at der skulde ske Henvendelse til Fru Gina Krog eller Fru Ragna Nielsen for at spørge, om en af dem vilde være villige til at komme herned, hvis det ønskedes og holde et Foredrag om, hvorledes Loven om Kvinders Valgret har virket i Norge; ved Siden deraf maatte vi saa se at faa et Par danske Talere.
Det vedtoges at et saadant Møde kun skal afholdes, hvis der kommer et Lovforslag om Kvinders Valgret.
Efter Mødet kom Fru Berg Nielsen til Stede og aflagde en Beretning om "Dansk Kvindesamfunds praktiske Kursus."
Mødet sluttet Kl. 6.
A. Stampe Feddersen. Grønvold Nielsen Jutta Bojsen Møller. Helene Berg. Poul Sveistrup. Jensen Sønderup. Bothilde Scheuer.
x/ Grev Frijs sagde, at han intet vilde Love. (B.S.)