Hvorfor anvendes Massage saa lidt paa vore Hospitaler.
Da jeg i Kvindebladet Nr. 12 læste en Artikel om den meget dygtige og bekendte Masseuse Frk. Philipsen samt om Massagens store praktiske Værd paa lægevidenskabeligt Omraade, kom jeg til at tænke paa, af hvilken Grund Massagen egenlig anvendes saa lidt, som Tilfældet er. Det er et Spørgsmaal, som ofte har sysselsat mig: hvorledes kan denne anerkendte Lægemethode komme den almene Befolkning til gode? Det er her navnlig Haandværker- og Arbejderstanden, jeg tænker paa; ingen er saa udsat for traumatisk Overlast som netop den arbejdende Klasse, jeg finder det derfor højst uretfærdigt, at saadanne Patienter er udelukkede fra at benytte et Helbredelsesmiddel, som hurtigst og sikrest vilde gengive dem deres Arbejdsævne. Saa vidt mig bekendt, er her i København kun en eneste Poliklinik (det hvide Kors), hvor ubemidlede kan faa Massagebehandling. Om det virkelig er praktisk og teoretisk uddannede Masseuser, her fungerer, er mig ikke bekendt, i modsat Fald vil man maaské ræsonnere som saa, at til dem, der ikke betaler, kan det være meget godt, noget er bedre end ingen Ting o. s. v., men det er en fejl Opfattelse. Bliver Massage ikke udført af virkelig øvede Hænder og med tilstrækkeligt Kendskab til Menneskets Anatomi, kan det i mange Tilfælde blive mere til Skade end til Gavn. Desuden synes det mærkværdigt, at omtalte Behandlingsmethode ikke anvendes paa vore Hospitaler; det er i hvert Fald i saa faa Tilfælde, og oftest uøvede og ikke uddannede Massører, som udfører det, og alene af den Grund opnaas ikke altid det ønskede Resultat, ja Massagen kommer endogsaa i Miskredit, og man tillader sig at betvivle, at den virkelig har saa stor helbredende Virkning. Hvor store Resultater der kan opaaas ved Massage, har mange Specialister vist, som ligefrem har udrettet Vidundre dermed. Men naar der er Tale om Hospitalerne, tror jeg, at det er Sparsommeligheds-Hensyn, som her gør sig gældende. Magistraten maa endelig spare, og hvem kan have noget derimod, men her er det næppe paa rette Sted. Jeg er vis paa, at om Massage blev anvendt i alle de Tilfælde, hvor den er kvalificeret, vilde det undertiden spare mange Maaneders, ja, maaské Aars Ophold paa Hospitalet. For at en Mand kan arbejde, maa han være i Besiddelse af sin Arbejdsævne, hvis han har mistet den, er det ikke mere end retfærdigt, at der gøres alt for saa hurtigt som muligt at genvinde det tabte, og det vil absolut være den rette Økonomi. Forhaabenlig er den Tid ikke fjern, da Arbejderne selv vil stille det berettigede Krav, og hvad var der vel i Vejen for, at Sygekasser kunde have en Masseuse, lige som de nu har Læge, og derved maaské spare Medikamenter, for ikke at tale om Antallet af Sygedage, som sikkert i mange Tilfælde vilde blive færre.
