« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde med kredsformændene d. 1. september 1906
Lørdag d. 1. September holdt Fællesstyrelsen Møde Kl. 6 ½ paa Nørregade,
hele Fællesstyrelsen var til Stede med Undtagelse af Fru Bojsen Møller og Kr. Jensen Sønderup; til dette Møde var alle Kredsformændene opfordrede til at komme til Stede, da Fællesstyrelsen gærne vilde høre Kredsenes Stilling til det Forslag, som var fremkommet d. 12. Juli ved et Udvalgsmøde mellem D.K.s Valgretsudvalg (Fru Stampe Feddersen, Frk. Helene Berg og Hr. Jensen Sønderup) og delegerede fra Valgretsforbundet (Fru Nørlund, Fru Münster og Frk. Eline Hansen) og som skulde forhandles ved et Møde med hele Valgretsforbundet samme Aften Kl. 8. Størstedelen af Kredsformændene var mødte.
Frk. Anne Bruun vælges til Ordstyrer og giver Ordet til Fru Stampe Feddersen
D.K.s Fællesstyrelse har sammenkaldt Kredsformændene til dette Møde i det Haab ved Samtale under mere tvangfri Former at kunne tilvejebringe den Enighed, som er en nødvendig Betingelse for, at vort Samfund kan arbejde kraftigt og godt, og det Tillidsforhold mellem Fællesstyrelsen og Kredsene, uden hvilket det meget store, stadig voksende Arbejde, som paahviler Fællesstyrelsen, bliver en aldeles uudholdelig Byrde. Vi skal snart samles med Valgretsforbundet for at finde en Form for Samarbejde med det, saa at D.K. kan træde ind i den internationale Stemmeretsalliance. Men inden D.K. skrider til denne Forhandling, vil Fællesstyrelsen indtrængende bede de 3 Kredse: Middelfart, Svendborg og Aarhus om at træde ud af Valgretsforbundet, for at vi kan faa klare Forhold at arbejde under. I Sommer, da Publikum og Referenter var til Stede, kunde vi ikke tale frit, men i dette Øjeblik, da vi kun er D.K.s Fællesstyrelse og Kredsformænd, synes jeg, vi skal udtale os aabent og frit, men uden Spor af Bitterhed. Jeg vil gærne begynde med at gøre Rede for, hvorfor jeg i sin Tid kom frem med det Forslag, at D.K. skulde drage sine Tillidsmænd ud af Valgretsforbundet, som den Gang hed Valgretsudvalget. Det var blevet dannet paa en Tid, da D.K.s daværende Fællesstyrelse ikke arbejdede saa kraftigt for Valgretten, som mange Medlemmer ønskede. Der blev derfor her i København dannet et Valgretsudvalg af en hel Mængde forskellige Kvindeforeninger, og Udvalget talte ogsaa en Del af D.K.s gamle prøvede Kræfter. Dette Udvalg satte sig i Forbindelse med D.K.s Kredse for at faa deres Støtte, og til sidst opfordrede man hver Kreds til at vælge en Tillidsmand til Valgretsudvalget.Men derved gik de uden for D.K.s Love, der betragter D.K. som en Enhed, hvis højeste Myndighed i Følge § 5 er hos Fællesmødet, og som i Følge § 14 ledes af en Fællesstyrelse, som vælges paa det aarlige Fællesmøde. Imedens D.K.s Fællesstyrelse hvert Aar kom paa Omvalg, blev dette Udvalg siddende paa ubestemt Tid, og D.K.s Fællesmøde og Fællesstyrelse var ganske udelukket fra Indflydelse paa dets Handlinger. Derved at Kredsene blev repræsenterede andetsteds end paa Fællesmødet, var Splittelsen bragt ind i D.K., og Valgretten, som burde være D.K.s Livssag, var lagt i Hænderne paa en Organisation,
som Fællesmødet var uden Indflydelse paa. Dertil kom, at Valgretsudvalget følte, at de, som skal arbejde kraftig for Valgretten overfor Rigsdagen og Regeringen, maa bo i eller i Nærheden af København, og Kredsene opfordredes derfor til at vælge Repræsentanter til Valgretsudvalget, som boede i København, hvilket de fleste ogsaa gjorde, hvorved Valgretsudvalget nærmest blev en københavnsk Forening, som for det meste - paa enkelte Undtagelser nær - var uden Føling med det øvrige Land. Saaledes som jeg her har skildret det, stod Sagerne, da man gentog den Opfordring, jeg mangfoldige Gange havde faaet, om at træde ind i Fællesstyrelsen. Jeg erklærede, at jeg var meget betænkelig ved at gaa ind i en Styrelse, som havde givet den vigtigste Sag – Valgretten fra sig og kun havde beholdt Husholdningsskole o. desl. tilbage at virke for. Jeg erklærede, at jeg paa ingen Maade vilde gaa ind i Fællesstyrelsen uden at tage Arbejdet for Valgretten op. Jeg fremkom da med mit Forslag om, at D.K.s Kredse skulde drage sine Repræsentanter ud af Valgretsudvalget, og Fællesstyrelsen bad samtidig dermed Fru Nørlund, om vi paa Fællesmødet maatte opstille hende til at blive valgt ind i Fællesstyrelsen. Dette afslog Fru Nørlund. Senere blev Navnet forandret til Valgretsforbundet. Efter en Del Forhandlinger kom der et Samarbejde i Gang mellem D.K. og Valgretsforbundet. Men hvad der i allerhøjeste Grad har vanskeliggjort D.K.s Arbejde er, at de 3 Kredse blev staaende i Valgretsforbundet. Det har tæret som en Kræftskade paa D.K., og det er mit Haab, at det nu er lykkedes mig at gøre det klart for Dem, at det jeg ene og alene har villet, er at give D.K. den Stilling, der tilkommer det, og at hævde dets Love. Jeg var meget bange for at modtage Valg til Fællesstyrelsen, fordi jeg havde set de store Fejl, der var begaaet, og vidste, at det vilde være svært at raade Bod paa dem; men jeg havde ikke tænkt, at det kunde være saa svært, og at Kredsene saa daarlig forstod, at det, jeg vilde, var at samle D.K.s Kræfter om Valgretten og hævde dets Ære som en Forening for Kvindesagen i det hele og ikke alene for Skræddersyningskursus og Husholdningsskoler! Jeg har lagt mine bedste Kræfter i Arbejdet, men jeg har savnet Forstaaelse fra mange af Kredsene, særlig fra Middelfart, Svendborg og Aarhus. Jeg vil haabe, at det maa være lykkedes mig i Aften at vise Fællesstyrelsens Maal klart for disse Kredse, saa at de maa følge os, og der maa blive et stærkt og enigt Samfund ud af D.K. Det staar jo Kredsene frit for at afsatte Fællesstyrelsen og vælge en anden, hvis de ikke godkender vor Arbejdsmaade, men det passer ikke sammen at give os Deres Stemmer og saa ikke ville staa Last og Brast med den Fællesstyrelse, De selv har valgt, og det er mit Haab, at vi i Aften maa komme til en endelig Afgørelse af dette for D.K. saa vigtige Punkt. Hvis Kredsene tillidsfuldt vil følge Fællesstyrelsen, da tror Jeg, det vil lykkes denne at skabe et stærkt og kraftigt D.K., selv om der nødvendigvis maa Tid til at naa et saadant Maal. Men skal Splittelsens Aand raade inden for vort Samfund, da ødes Tiden paa unyttige Kampe, og de, som særlig staar i Brechen, bliver trætte. Samtidig med, at D.K.s Fællesstyrelse for Indlandets Vedkommende tror, at det fremmer Arbejdet bedst, at hver Forening arbejder for sig for Valgretten, ønsker den, at D.K. skal træde ind i Valgretsforhundet for Udlandets Vedkommende, forudsat at Valgretsforbundet bliver omdannet til et Forbund af Valgretsforeninger, det vil sige Foreninger, som har Valgretten paa deres Program. Paa et Udvalgsmøde mellem Tillidsmænd fra D.K. og Valgretsforbundet d. 12. Juli vedtoges
det at forelægge den Forsamling, som Kl. 8 vil være samlet her, følgende Forslag:
Forudsat at Valgretsforbundet bliver omdannet til et Forbund af Valgretsforeninger eller Valgretsafdelinger, tiltræder D.K. over Udlandet at lade sig repræsentere gennem Valgretsforbundet af det samme Antal Tillidsmænd som hver af de øvrige Foreninger. Det vil blive om dette Forslag Forhandlingen i Aften vil komme til at dreje sig.
Frk. Bjerre Aarhus: Vil det sige, at hver Kreds skal have 2 Stemmer, eller er det hele D.K., der skal have 2 Tillidsmænd? Jeg forstaar ikke, at de 3 Kredse kan have været en Kræftskade (Paatales af Frk. Bruun: Der blev sagt: Splittelsen har været en Kræftskade for D.K.) Vi var først blevne opfordret til at træde ind i Valgretsforbundet, derefter blev vi opfordret til at træde ud; vi fandt ingen Grund dertil, da Valgretsforbundet ikke havde arbejdet daarligt.
Fru Stampe Feddersen: Det havde først været paa Tale at danne en Union ogsaa for Indlandet, i saa Tilfælde maatte D.K. have Stemmer efter sit Tal og skulde derfor have 2 Tillidsmænd for hver Kreds, men da D.K. virker gennem sin Fællesstyrelse, maatte det blive den, der skulde have dem, men dette Forslag er senere frafaldet, og det blev foreslaaet, at man skulde gøre som Alliancen, nemlig at lade alle Foreninger være lige stærkt repræsenterede, enten de er smaa eller store, dette gik vi ind paa paa den Betingelse, at Valgretsforbundet kom til at bestaa af Valgretsforeninger eller Valgretsgrupper inden for de enkelte Foreninger. Kredsene kan efter Lovene ikke gaa ind i et andet Forbund end D.K. Tyngdepunktet forlægges derved fra Fællesmødet og Fællesstyrelsen til Valgretsforbundet.
Frk. Bjerre: Det blev henstillet til os at trække dem ud, altsaa maatte vi være frit stillede og kunde lade dem blive staaende, hvis vi foretrak det.
Fru Stampe Feddersen: Jeg havde skrevet opfordre: men uheldigvis blev jeg syg, saa jeg ikke kom til Fællesmødet og ikke fik Lejlighed til at forklare min Mening; der blev forespurgt mig i et Telegram, om der maatte staa henstille i Stedet for opfordre, da Forslaget ellers ikke kunde føres igennem, og jeg var da nødt til at gaa ind paa det. Viser ved et Eksempel, hvorledes Samarbejdet har hindret Arbejdet i Stedet for at fremme det.
Fru Ejlersgaard: Havde D.K. beholdt Repræsentanter for alle Kredsene i Valgretsforbundet, havde det kunnet lede det og være Herre over det; vi har aldrig staaet der som en Demonstration mod D.K.; vil D.K gaa ind i den internationale Alliance, er det jo en Fordel at have flere der. Maaske Lovene kan trænge til at forandres, det er godt, at der er mange om det, det kan være uheldigt at have Enevoldsregering.
Fru Stampe Feddersen: D.K. handler ikke som Enevoldsregering, vi har vor Rigsdag, men det er Fællesmødet, ikke Valgretsforbundet.
Frk. Redder Svendborg er enig med Fru Ejlersgaard i, at det maatte være en Fordel at have mange Repræsentanter; der blev givet os frit Valg, vi maatte altsaa have Lov til at blive staaende. Jeg kan ikke i Aften tage nogen Bestemmelse paa Kredsens Vegne, vi maa først have Generalforsamling.
Fru Strandbygaard vil spørge, om det er sandt, at D.K. aldrig har haft Valgretten paa sit Program; vil ogsaa spørge, om det er rigtigt, at Alliancen i Sommer vedtog, at de Foreninger, der allerede var i den, godt kunde blive der, selv om de ikke var Valgretsforeninger.
Frk. Hasselbalch: Det er ikke rigtigt, at D.K. ikke har haft Valgretten paa sit Program, det er den, det har kæmpet for, men vi turde ikke i 1890 sætte politisk Valgret paa Programmet, saaledes som vi gærne vilde. Lad os fremfor alt være enige, det er Samarbejde, det kommer an paa, hvis vi skal udrette noget.
Frk. Redder har aldrig været i Tvivl om, at D.K. arbejdede for Valgretten, men klart kan det ikke have været udtrykt, siden man nu har fundet det nødvendigt at revidere. Melder D.K. sig ind i Valgretsforbundet, vil jeg foreslaa, at de 3 Kredse gaar ud; men vi har ikke handlet ulovligt.
Frk. Hasselbalch: Fejlen er Styrelsens; D.K. burde aldrig have været ind.
Frk. Bjerre kan ikke love noget paa egen Haand, men kan det ordnes paa heldig Maade, vil hun stemme for Udtrædelsen.
Frk. Helene Berg: Fejlen var, at D.K. nogen Sinde gik ind i Forbundet, da det derved kom i Modstrid med sine Love; saa længe D.K. har det paa sit Program at arbejde for Valgretten, kan det Arbejde ikke lægges i et andet Forbunds Hænder. Det er sørgeligt, at ingen den Gang var saa klartseende, at de kunde se det, og at der vilde komme megen Strid ud af det. Alliancen er selv en Forening i sin Vorden, gennemgribende Fordringer kan først ske i 1909, men jeg ved fra Præsidenten selv, at det kun er et Tidsspørgsmaal, hvad der er nu, deres Mening er, at den skal bestaa af Valgrets foreninger, men man har villet være hensynsfuld mod de Lande, der endnu ikke er organiserede, har ikke villet støde dem bort, men vil give dem Tid til at ordne sig paa rette Maade. Øjeblikket vil komme, da den Fordring stilles, at det skal være Valgretsforeninger, derfor skal vi se at ordne os, saa vi ikke til den Tid staar udenfor, det er meget rigtigt, at vi kan komme med i den kraftige Bevægelse, Alliancen vil blive Verden over. Samarbejdet har altid været en Hindring for D.K.. Hvad der foreslaas, er langt fra Idealet; hvad der blev foreslaaet i Horsens, var et langt større Skridt fremad, men det kan ikke naas nu; det maa understreges, at det er kun overfor Udlandet; vi mener, at vi for Arbejdet i Indlandet faar fri Hænder, saa D.K. kan arbejde paa egen Maade. Men Splittelsen er en Kræftskade, Ansvaret er ikke de 3 Kredses, men deres, som lagde
Arbejdet over i andre Hænder.
Fru Stampe Feddersen: Det er blevet sagt gentagne Gange, at D.K. ikke havde Valgretten paa sit Program, det er ikke rigtigt, men Tiden var ikke moden til, at det kunde siges utilsløret, derfor skrev man i § 1 "forbedre Kvindens Stilling i Familie, Samfund og Stat", deri ligger det; alle, der rejste ud og talte for D.K., skulde tale om Valgretten. D.K. har sikkert den Gang valgt den rette Vej: lempelig at faa Kredsene til at forstaa, at det var Valgretten, der arbejdedes for. Tiden var ikke moden til, at der kunde tales om politisk Valgret, det kan man se deraf, at der blev stiftet en Valgretsforening, men den gik op i D.K. af Mangel paa Medlemmer.
Frk. Bruun: D K. har sendt mig ud at tale om politisk Valgret for over 20 Aar siden.
Fru Andersen, Uldum har faaet Indtryk af, at det vil blive vanskeligt faa Valgretsforbundet til at gaa med til Forslaget; hvad vil D.K. gøre, hvis det ikke vil?
Fru Stampe Feddersen: Saa maa vi foreløbig blive udenfor den internationale Alliance.
Kl. 8 samledes derefter D.K.s Fællesstyrelse og Kredsformændene med hele Valgretsudvalget til en Forhandling om det Forslag, som man ved Mødet d. 12. Juli var bleven enig om at forelægge.
Frk. Anne Bruun valgtes til Ordstyrer og gav Ordet til
Fru Stampe Feddersen: Skønt jeg ikke længere er Formand for D.K.s Valgretsudvalg, idet jeg har nedlagt dette Hverv, da jeg er kommen til den Erkendelse, at de, der skal kunne røgte det til Medlemmernes Tilfredshed, ikke kan bo saa langt fra København som jeg, synes jeg dog, at det er mig, som ved denne Lejlighed, da det gælder om at finde en Form for Samarbejde mellem de forskellige Kræfter, der arbejder for Kvindens Valgret her i Landet, bør gøre Rede for D.K.s Stilling til denne Sag. Fællesstyrelsen har bedt Kredsenes Formænd komme til Stede ved dette Møde, da vi ønsker, at hvad der bestemmes, skal drøftes i fuldt Dagslys, saa at der kommer fuld Klarhed, og vi kommer ind i ordnede Tilstande, der har alles Billigelse. Fællesstyrelsen mener, at saa længe vore Love bestaar i deres nuværende Form, i Følge hvilken det i § 5 og § 14 udtales tydeligt og klart, at "Fællesmøderne har den højeste Myndighed i alle Samfundets fælles Anliggender" og at "Samfundets fælles Virksomhed ledes af en Fællesstyrelse", kan D.K. kun tiltræde et andet Forbund af Foreninger gennem sin Fællesstyrelse, efter at det er vedtaget paa et af de aarlige Fællesmøder. Paa Fællesmødet i Sommer bemyndigedes Fællesstyrelsen til paa D.K.s Vegne at aabne Underhandlinger med andre Kvindeforeninger, hvis Hovedopgave var at arbejde for Kvindernes kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed med det Formaal ved Sammenslutning at danne et Led af den internationale Valgretsalliance.
Frk. Berg fremkom paa Fællesmødet paa Fællesstyrelsens Vegne med et Forslag om, at alle Valgretsforeninger over hele Landet skulde slutte sig sammen i et Forbund, som det foresloges at give Navnet "Stemmeretsunionen", og som skulde virke samlede for Valgretten. Senere har D.K. og Valgretsforbundet været samlede til et Komitemøde Bestaaende af 3 paa hver Side, og Udfaldet af dette Møde blev, at følgende vedtoges som et Forslag, der skulde forelægges dette Møde:
Forudsat at Valgretsforbundet bliver omdannet til et Forbund af Valgretsforeninger eller Valgretsafdelinger, tiltræder D.K. over for Udlandet at lade sig repræsentere gennem Valgretsforbundet af det samme Antal Tillidsmand som hver af de øvrige Foreninger. Efter dette Forslag vil altsaa Valgretsforbundet komme til at bestaa af Valgretsforeninger. D.K. vilde saa til Trods for, at der i Følge dets store Medlemstal tilkommer det en langt større Repræsentation nøjes med ved alt Arbejde og alle Afgørelser, som vedrørte Udlandet, at blive repræsenteret af det samme Antal Tillidsmænd som de andre Foreninger. Hvad Arbejdet i Indlandet angaar, tror D.K.s Fællesstyrelse derimod, at Sagen, som Tingene for Øjeblikket staar, bedst fremmes ved, at hver Forening arbejder for sig for Valgretten, og at Foreningerne kun henvender sig til hverandre, naar de finder det gavnligt at handle samlet. Skulde der oprettes et Samarbejde for Indlandets Vedkommende, maatte D.K. bestemt holde paa at blive repræsenteret i Følge sit Medlemstal. Men vi tror, at denne Organisation vil kræve saa stort et Arbejde og volde saa mange Udgifter og Besværligheder af anden Art, at Sagen ubetinget er bedst tjent med, at hver Forening i
det mindste foreløbig virker for sig, altid rede til at støtte og hjælpe hverandre i Arbejdet og til at træde samlede op, hvor dette kan gavne Sagen. Det er mit Haab, at vi i Aften maa enes om et Samarbejde overfor Udlandet, saa at alle Danmarks Kvinder kan staa enige.
Fru Nørlund: Forslaget blev ikke vedtaget i Valgretsforbundet ganske saaledes, som det staar i Protokollen fra Mødet d. 12. Juli.
Protokolføreren oplæser, hvad der er vedtaget i Valgretsforbundet:
Valgretsforbundet henstiller til sine Medlemmer at danne Valgretsafdelinger indenfor deres Foreninger.
13 stemte for 3 imod denne Affattelse.
Fru Nørlund: Tages dette ikke til Følge, agter Valgretsforbundet ikke at udelukke disse som Medlemmer. Vi udtaler, at det var ønskeligt, om Foreningerne vil gøre et saadant Arbejde, men vil de ikke, mener vi, at vi skal ikke risikere at støde de Foreninger bort. Vi skal ikke blande os i de forskellige Foreningers indre Anliggender, den Opfattelse har altid været raadende i Valgretsforbundet.
Fru Münter: Skal der være Sammenslutning, maa det være ved en Union, som af Frk. Berg foreslaaet, den smukkeste og retfærdigste Form vilde være, at D.K. staar som Forbund for sig. Valgretsforbundet vedbliver at bestaa, som det er nu, dog saaledes, at Politisk Kvindeforening og
Stemmeretsklubber, der er rene Valgretsforeninger, træder ud og danner et Forbund, og disse 3 Grupper kunde da danne en Union. Det er maaske vanskeligt at finde en Form for Sammenslutningen, men havde man en Formand, en Kasserer og en international Sekretær, vilde dette være den smukkeste.
Frk. Hude vil gærne tage Medansvaret for den Union, som er foreslaaet af Frk. Berg. Der er ingen Tvivl om, at Valgretsforbundet nu staar lovligt i Alliancen, men der er Grund til at pointere, at det er foreløbigt: thi naar der i Loven staar, at Alliancen skal bestaa af udelukkende Valgretsforeninger, er det Meningen at gennemføre det.Valgretsforbundet kan danne disse Grupper i Foreningerne, saa der bliver en Union, men det har i Gaar vedtaget, at det ikke vil, derfor er der Grund for os andre til at optage Tanken om den Union, der taltes om i Horsens. Mit Forslag er, at de af os, der ser anderledes paa Sagen, samles og drøfter Situationen og den mulige Sammenslutning, efter at Valgretsforbundet har sagt nej; Forslaget foreligger ikke længere til Drøftelse i Aften. D.K. maa derfor henvende sig til de Organisationer, der har Valgretten paa deres Program; lad Valgretsforbundet blive i Alliancen, men lad os andre slutte os sammen. Da man altsaa intet Forhandlingsgrundlag har, kan man ikke komme til noget Resultat ved et Fællesmøde, D.K. kan ikke give Svar med det samme, og efter at Ordet har været givet frit, og forskellige har haft Ordet og er kommet ind paa Drøftelser, der ikke vedkommer det foreliggende Forslag, fremkommer Frk. Luplau med et Forslag, som hun ikke ønsker drøftet med det samme, men taget under Overvejelse til senere.
Frk. Luplau: Jeg tror, at det er utopisk at danne rene Valgretsforeninger, derfor maa et Valgretsforbund som det, vi nu har, og som er legaliseret af den internationale Alliance, blive det, vi maa arbejde under, og for at faa alle med foreslaar jeg, at: D.K. melder sig ind igen med alle sine Kredse med to Repræsentanter for hver Kreds og to for Fællesstyrelsen; paa den Basis sammenkaldes, naar man finder det belejligt, en stor Generalforsamling, hvor til ethvert Medlem af alle de i Valgretsforbundet staaende Foreninger kan møde. Paa denne Generalforsamling nedlægger Formanden og hele Bestyrelsen for Valgretsforbundet deres Mandater, og denne Generalforsamling vælger Bestyrelse og Formand, og gennem denne Bestyrelse staar alle Foreninger i Forbindelse med den internationale Alliance.
Fru Stampe Feddersen afslutter derefter Forhandlingen; siger til Fru Luplau, at der kan tænkes over Forslaget, men hver af D.K.s Kredse kan ikke faa to Repræsentanter, det strider mod Lovene.
Mødet sluttet Kl. 10 ½ .
B. Scheuer. Nelly Hansen. Frida Schmidt. A. Munch Petersen. Helene Berg. Anna Olsen,
gennemlæst af Jutta Bojsen Møller.
hele Fællesstyrelsen var til Stede med Undtagelse af Fru Bojsen Møller og Kr. Jensen Sønderup; til dette Møde var alle Kredsformændene opfordrede til at komme til Stede, da Fællesstyrelsen gærne vilde høre Kredsenes Stilling til det Forslag, som var fremkommet d. 12. Juli ved et Udvalgsmøde mellem D.K.s Valgretsudvalg (Fru Stampe Feddersen, Frk. Helene Berg og Hr. Jensen Sønderup) og delegerede fra Valgretsforbundet (Fru Nørlund, Fru Münster og Frk. Eline Hansen) og som skulde forhandles ved et Møde med hele Valgretsforbundet samme Aften Kl. 8. Størstedelen af Kredsformændene var mødte.
Frk. Anne Bruun vælges til Ordstyrer og giver Ordet til Fru Stampe Feddersen
D.K.s Fællesstyrelse har sammenkaldt Kredsformændene til dette Møde i det Haab ved Samtale under mere tvangfri Former at kunne tilvejebringe den Enighed, som er en nødvendig Betingelse for, at vort Samfund kan arbejde kraftigt og godt, og det Tillidsforhold mellem Fællesstyrelsen og Kredsene, uden hvilket det meget store, stadig voksende Arbejde, som paahviler Fællesstyrelsen, bliver en aldeles uudholdelig Byrde. Vi skal snart samles med Valgretsforbundet for at finde en Form for Samarbejde med det, saa at D.K. kan træde ind i den internationale Stemmeretsalliance. Men inden D.K. skrider til denne Forhandling, vil Fællesstyrelsen indtrængende bede de 3 Kredse: Middelfart, Svendborg og Aarhus om at træde ud af Valgretsforbundet, for at vi kan faa klare Forhold at arbejde under. I Sommer, da Publikum og Referenter var til Stede, kunde vi ikke tale frit, men i dette Øjeblik, da vi kun er D.K.s Fællesstyrelse og Kredsformænd, synes jeg, vi skal udtale os aabent og frit, men uden Spor af Bitterhed. Jeg vil gærne begynde med at gøre Rede for, hvorfor jeg i sin Tid kom frem med det Forslag, at D.K. skulde drage sine Tillidsmænd ud af Valgretsforbundet, som den Gang hed Valgretsudvalget. Det var blevet dannet paa en Tid, da D.K.s daværende Fællesstyrelse ikke arbejdede saa kraftigt for Valgretten, som mange Medlemmer ønskede. Der blev derfor her i København dannet et Valgretsudvalg af en hel Mængde forskellige Kvindeforeninger, og Udvalget talte ogsaa en Del af D.K.s gamle prøvede Kræfter. Dette Udvalg satte sig i Forbindelse med D.K.s Kredse for at faa deres Støtte, og til sidst opfordrede man hver Kreds til at vælge en Tillidsmand til Valgretsudvalget.Men derved gik de uden for D.K.s Love, der betragter D.K. som en Enhed, hvis højeste Myndighed i Følge § 5 er hos Fællesmødet, og som i Følge § 14 ledes af en Fællesstyrelse, som vælges paa det aarlige Fællesmøde. Imedens D.K.s Fællesstyrelse hvert Aar kom paa Omvalg, blev dette Udvalg siddende paa ubestemt Tid, og D.K.s Fællesmøde og Fællesstyrelse var ganske udelukket fra Indflydelse paa dets Handlinger. Derved at Kredsene blev repræsenterede andetsteds end paa Fællesmødet, var Splittelsen bragt ind i D.K., og Valgretten, som burde være D.K.s Livssag, var lagt i Hænderne paa en Organisation,
som Fællesmødet var uden Indflydelse paa. Dertil kom, at Valgretsudvalget følte, at de, som skal arbejde kraftig for Valgretten overfor Rigsdagen og Regeringen, maa bo i eller i Nærheden af København, og Kredsene opfordredes derfor til at vælge Repræsentanter til Valgretsudvalget, som boede i København, hvilket de fleste ogsaa gjorde, hvorved Valgretsudvalget nærmest blev en københavnsk Forening, som for det meste - paa enkelte Undtagelser nær - var uden Føling med det øvrige Land. Saaledes som jeg her har skildret det, stod Sagerne, da man gentog den Opfordring, jeg mangfoldige Gange havde faaet, om at træde ind i Fællesstyrelsen. Jeg erklærede, at jeg var meget betænkelig ved at gaa ind i en Styrelse, som havde givet den vigtigste Sag – Valgretten fra sig og kun havde beholdt Husholdningsskole o. desl. tilbage at virke for. Jeg erklærede, at jeg paa ingen Maade vilde gaa ind i Fællesstyrelsen uden at tage Arbejdet for Valgretten op. Jeg fremkom da med mit Forslag om, at D.K.s Kredse skulde drage sine Repræsentanter ud af Valgretsudvalget, og Fællesstyrelsen bad samtidig dermed Fru Nørlund, om vi paa Fællesmødet maatte opstille hende til at blive valgt ind i Fællesstyrelsen. Dette afslog Fru Nørlund. Senere blev Navnet forandret til Valgretsforbundet. Efter en Del Forhandlinger kom der et Samarbejde i Gang mellem D.K. og Valgretsforbundet. Men hvad der i allerhøjeste Grad har vanskeliggjort D.K.s Arbejde er, at de 3 Kredse blev staaende i Valgretsforbundet. Det har tæret som en Kræftskade paa D.K., og det er mit Haab, at det nu er lykkedes mig at gøre det klart for Dem, at det jeg ene og alene har villet, er at give D.K. den Stilling, der tilkommer det, og at hævde dets Love. Jeg var meget bange for at modtage Valg til Fællesstyrelsen, fordi jeg havde set de store Fejl, der var begaaet, og vidste, at det vilde være svært at raade Bod paa dem; men jeg havde ikke tænkt, at det kunde være saa svært, og at Kredsene saa daarlig forstod, at det, jeg vilde, var at samle D.K.s Kræfter om Valgretten og hævde dets Ære som en Forening for Kvindesagen i det hele og ikke alene for Skræddersyningskursus og Husholdningsskoler! Jeg har lagt mine bedste Kræfter i Arbejdet, men jeg har savnet Forstaaelse fra mange af Kredsene, særlig fra Middelfart, Svendborg og Aarhus. Jeg vil haabe, at det maa være lykkedes mig i Aften at vise Fællesstyrelsens Maal klart for disse Kredse, saa at de maa følge os, og der maa blive et stærkt og enigt Samfund ud af D.K. Det staar jo Kredsene frit for at afsatte Fællesstyrelsen og vælge en anden, hvis de ikke godkender vor Arbejdsmaade, men det passer ikke sammen at give os Deres Stemmer og saa ikke ville staa Last og Brast med den Fællesstyrelse, De selv har valgt, og det er mit Haab, at vi i Aften maa komme til en endelig Afgørelse af dette for D.K. saa vigtige Punkt. Hvis Kredsene tillidsfuldt vil følge Fællesstyrelsen, da tror Jeg, det vil lykkes denne at skabe et stærkt og kraftigt D.K., selv om der nødvendigvis maa Tid til at naa et saadant Maal. Men skal Splittelsens Aand raade inden for vort Samfund, da ødes Tiden paa unyttige Kampe, og de, som særlig staar i Brechen, bliver trætte. Samtidig med, at D.K.s Fællesstyrelse for Indlandets Vedkommende tror, at det fremmer Arbejdet bedst, at hver Forening arbejder for sig for Valgretten, ønsker den, at D.K. skal træde ind i Valgretsforhundet for Udlandets Vedkommende, forudsat at Valgretsforbundet bliver omdannet til et Forbund af Valgretsforeninger, det vil sige Foreninger, som har Valgretten paa deres Program. Paa et Udvalgsmøde mellem Tillidsmænd fra D.K. og Valgretsforbundet d. 12. Juli vedtoges
det at forelægge den Forsamling, som Kl. 8 vil være samlet her, følgende Forslag:
Forudsat at Valgretsforbundet bliver omdannet til et Forbund af Valgretsforeninger eller Valgretsafdelinger, tiltræder D.K. over Udlandet at lade sig repræsentere gennem Valgretsforbundet af det samme Antal Tillidsmænd som hver af de øvrige Foreninger. Det vil blive om dette Forslag Forhandlingen i Aften vil komme til at dreje sig.
Frk. Bjerre Aarhus: Vil det sige, at hver Kreds skal have 2 Stemmer, eller er det hele D.K., der skal have 2 Tillidsmænd? Jeg forstaar ikke, at de 3 Kredse kan have været en Kræftskade (Paatales af Frk. Bruun: Der blev sagt: Splittelsen har været en Kræftskade for D.K.) Vi var først blevne opfordret til at træde ind i Valgretsforbundet, derefter blev vi opfordret til at træde ud; vi fandt ingen Grund dertil, da Valgretsforbundet ikke havde arbejdet daarligt.
Fru Stampe Feddersen: Det havde først været paa Tale at danne en Union ogsaa for Indlandet, i saa Tilfælde maatte D.K. have Stemmer efter sit Tal og skulde derfor have 2 Tillidsmænd for hver Kreds, men da D.K. virker gennem sin Fællesstyrelse, maatte det blive den, der skulde have dem, men dette Forslag er senere frafaldet, og det blev foreslaaet, at man skulde gøre som Alliancen, nemlig at lade alle Foreninger være lige stærkt repræsenterede, enten de er smaa eller store, dette gik vi ind paa paa den Betingelse, at Valgretsforbundet kom til at bestaa af Valgretsforeninger eller Valgretsgrupper inden for de enkelte Foreninger. Kredsene kan efter Lovene ikke gaa ind i et andet Forbund end D.K. Tyngdepunktet forlægges derved fra Fællesmødet og Fællesstyrelsen til Valgretsforbundet.
Frk. Bjerre: Det blev henstillet til os at trække dem ud, altsaa maatte vi være frit stillede og kunde lade dem blive staaende, hvis vi foretrak det.
Fru Stampe Feddersen: Jeg havde skrevet opfordre: men uheldigvis blev jeg syg, saa jeg ikke kom til Fællesmødet og ikke fik Lejlighed til at forklare min Mening; der blev forespurgt mig i et Telegram, om der maatte staa henstille i Stedet for opfordre, da Forslaget ellers ikke kunde føres igennem, og jeg var da nødt til at gaa ind paa det. Viser ved et Eksempel, hvorledes Samarbejdet har hindret Arbejdet i Stedet for at fremme det.
Fru Ejlersgaard: Havde D.K. beholdt Repræsentanter for alle Kredsene i Valgretsforbundet, havde det kunnet lede det og være Herre over det; vi har aldrig staaet der som en Demonstration mod D.K.; vil D.K gaa ind i den internationale Alliance, er det jo en Fordel at have flere der. Maaske Lovene kan trænge til at forandres, det er godt, at der er mange om det, det kan være uheldigt at have Enevoldsregering.
Fru Stampe Feddersen: D.K. handler ikke som Enevoldsregering, vi har vor Rigsdag, men det er Fællesmødet, ikke Valgretsforbundet.
Frk. Redder Svendborg er enig med Fru Ejlersgaard i, at det maatte være en Fordel at have mange Repræsentanter; der blev givet os frit Valg, vi maatte altsaa have Lov til at blive staaende. Jeg kan ikke i Aften tage nogen Bestemmelse paa Kredsens Vegne, vi maa først have Generalforsamling.
Fru Strandbygaard vil spørge, om det er sandt, at D.K. aldrig har haft Valgretten paa sit Program; vil ogsaa spørge, om det er rigtigt, at Alliancen i Sommer vedtog, at de Foreninger, der allerede var i den, godt kunde blive der, selv om de ikke var Valgretsforeninger.
Frk. Hasselbalch: Det er ikke rigtigt, at D.K. ikke har haft Valgretten paa sit Program, det er den, det har kæmpet for, men vi turde ikke i 1890 sætte politisk Valgret paa Programmet, saaledes som vi gærne vilde. Lad os fremfor alt være enige, det er Samarbejde, det kommer an paa, hvis vi skal udrette noget.
Frk. Redder har aldrig været i Tvivl om, at D.K. arbejdede for Valgretten, men klart kan det ikke have været udtrykt, siden man nu har fundet det nødvendigt at revidere. Melder D.K. sig ind i Valgretsforbundet, vil jeg foreslaa, at de 3 Kredse gaar ud; men vi har ikke handlet ulovligt.
Frk. Hasselbalch: Fejlen er Styrelsens; D.K. burde aldrig have været ind.
Frk. Bjerre kan ikke love noget paa egen Haand, men kan det ordnes paa heldig Maade, vil hun stemme for Udtrædelsen.
Frk. Helene Berg: Fejlen var, at D.K. nogen Sinde gik ind i Forbundet, da det derved kom i Modstrid med sine Love; saa længe D.K. har det paa sit Program at arbejde for Valgretten, kan det Arbejde ikke lægges i et andet Forbunds Hænder. Det er sørgeligt, at ingen den Gang var saa klartseende, at de kunde se det, og at der vilde komme megen Strid ud af det. Alliancen er selv en Forening i sin Vorden, gennemgribende Fordringer kan først ske i 1909, men jeg ved fra Præsidenten selv, at det kun er et Tidsspørgsmaal, hvad der er nu, deres Mening er, at den skal bestaa af Valgrets foreninger, men man har villet være hensynsfuld mod de Lande, der endnu ikke er organiserede, har ikke villet støde dem bort, men vil give dem Tid til at ordne sig paa rette Maade. Øjeblikket vil komme, da den Fordring stilles, at det skal være Valgretsforeninger, derfor skal vi se at ordne os, saa vi ikke til den Tid staar udenfor, det er meget rigtigt, at vi kan komme med i den kraftige Bevægelse, Alliancen vil blive Verden over. Samarbejdet har altid været en Hindring for D.K.. Hvad der foreslaas, er langt fra Idealet; hvad der blev foreslaaet i Horsens, var et langt større Skridt fremad, men det kan ikke naas nu; det maa understreges, at det er kun overfor Udlandet; vi mener, at vi for Arbejdet i Indlandet faar fri Hænder, saa D.K. kan arbejde paa egen Maade. Men Splittelsen er en Kræftskade, Ansvaret er ikke de 3 Kredses, men deres, som lagde
Arbejdet over i andre Hænder.
Fru Stampe Feddersen: Det er blevet sagt gentagne Gange, at D.K. ikke havde Valgretten paa sit Program, det er ikke rigtigt, men Tiden var ikke moden til, at det kunde siges utilsløret, derfor skrev man i § 1 "forbedre Kvindens Stilling i Familie, Samfund og Stat", deri ligger det; alle, der rejste ud og talte for D.K., skulde tale om Valgretten. D.K. har sikkert den Gang valgt den rette Vej: lempelig at faa Kredsene til at forstaa, at det var Valgretten, der arbejdedes for. Tiden var ikke moden til, at der kunde tales om politisk Valgret, det kan man se deraf, at der blev stiftet en Valgretsforening, men den gik op i D.K. af Mangel paa Medlemmer.
Frk. Bruun: D K. har sendt mig ud at tale om politisk Valgret for over 20 Aar siden.
Fru Andersen, Uldum har faaet Indtryk af, at det vil blive vanskeligt faa Valgretsforbundet til at gaa med til Forslaget; hvad vil D.K. gøre, hvis det ikke vil?
Fru Stampe Feddersen: Saa maa vi foreløbig blive udenfor den internationale Alliance.
Kl. 8 samledes derefter D.K.s Fællesstyrelse og Kredsformændene med hele Valgretsudvalget til en Forhandling om det Forslag, som man ved Mødet d. 12. Juli var bleven enig om at forelægge.
Frk. Anne Bruun valgtes til Ordstyrer og gav Ordet til
Fru Stampe Feddersen: Skønt jeg ikke længere er Formand for D.K.s Valgretsudvalg, idet jeg har nedlagt dette Hverv, da jeg er kommen til den Erkendelse, at de, der skal kunne røgte det til Medlemmernes Tilfredshed, ikke kan bo saa langt fra København som jeg, synes jeg dog, at det er mig, som ved denne Lejlighed, da det gælder om at finde en Form for Samarbejde mellem de forskellige Kræfter, der arbejder for Kvindens Valgret her i Landet, bør gøre Rede for D.K.s Stilling til denne Sag. Fællesstyrelsen har bedt Kredsenes Formænd komme til Stede ved dette Møde, da vi ønsker, at hvad der bestemmes, skal drøftes i fuldt Dagslys, saa at der kommer fuld Klarhed, og vi kommer ind i ordnede Tilstande, der har alles Billigelse. Fællesstyrelsen mener, at saa længe vore Love bestaar i deres nuværende Form, i Følge hvilken det i § 5 og § 14 udtales tydeligt og klart, at "Fællesmøderne har den højeste Myndighed i alle Samfundets fælles Anliggender" og at "Samfundets fælles Virksomhed ledes af en Fællesstyrelse", kan D.K. kun tiltræde et andet Forbund af Foreninger gennem sin Fællesstyrelse, efter at det er vedtaget paa et af de aarlige Fællesmøder. Paa Fællesmødet i Sommer bemyndigedes Fællesstyrelsen til paa D.K.s Vegne at aabne Underhandlinger med andre Kvindeforeninger, hvis Hovedopgave var at arbejde for Kvindernes kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed med det Formaal ved Sammenslutning at danne et Led af den internationale Valgretsalliance.
Frk. Berg fremkom paa Fællesmødet paa Fællesstyrelsens Vegne med et Forslag om, at alle Valgretsforeninger over hele Landet skulde slutte sig sammen i et Forbund, som det foresloges at give Navnet "Stemmeretsunionen", og som skulde virke samlede for Valgretten. Senere har D.K. og Valgretsforbundet været samlede til et Komitemøde Bestaaende af 3 paa hver Side, og Udfaldet af dette Møde blev, at følgende vedtoges som et Forslag, der skulde forelægges dette Møde:
Forudsat at Valgretsforbundet bliver omdannet til et Forbund af Valgretsforeninger eller Valgretsafdelinger, tiltræder D.K. over for Udlandet at lade sig repræsentere gennem Valgretsforbundet af det samme Antal Tillidsmand som hver af de øvrige Foreninger. Efter dette Forslag vil altsaa Valgretsforbundet komme til at bestaa af Valgretsforeninger. D.K. vilde saa til Trods for, at der i Følge dets store Medlemstal tilkommer det en langt større Repræsentation nøjes med ved alt Arbejde og alle Afgørelser, som vedrørte Udlandet, at blive repræsenteret af det samme Antal Tillidsmænd som de andre Foreninger. Hvad Arbejdet i Indlandet angaar, tror D.K.s Fællesstyrelse derimod, at Sagen, som Tingene for Øjeblikket staar, bedst fremmes ved, at hver Forening arbejder for sig for Valgretten, og at Foreningerne kun henvender sig til hverandre, naar de finder det gavnligt at handle samlet. Skulde der oprettes et Samarbejde for Indlandets Vedkommende, maatte D.K. bestemt holde paa at blive repræsenteret i Følge sit Medlemstal. Men vi tror, at denne Organisation vil kræve saa stort et Arbejde og volde saa mange Udgifter og Besværligheder af anden Art, at Sagen ubetinget er bedst tjent med, at hver Forening i
det mindste foreløbig virker for sig, altid rede til at støtte og hjælpe hverandre i Arbejdet og til at træde samlede op, hvor dette kan gavne Sagen. Det er mit Haab, at vi i Aften maa enes om et Samarbejde overfor Udlandet, saa at alle Danmarks Kvinder kan staa enige.
Fru Nørlund: Forslaget blev ikke vedtaget i Valgretsforbundet ganske saaledes, som det staar i Protokollen fra Mødet d. 12. Juli.
Protokolføreren oplæser, hvad der er vedtaget i Valgretsforbundet:
Valgretsforbundet henstiller til sine Medlemmer at danne Valgretsafdelinger indenfor deres Foreninger.
13 stemte for 3 imod denne Affattelse.
Fru Nørlund: Tages dette ikke til Følge, agter Valgretsforbundet ikke at udelukke disse som Medlemmer. Vi udtaler, at det var ønskeligt, om Foreningerne vil gøre et saadant Arbejde, men vil de ikke, mener vi, at vi skal ikke risikere at støde de Foreninger bort. Vi skal ikke blande os i de forskellige Foreningers indre Anliggender, den Opfattelse har altid været raadende i Valgretsforbundet.
Fru Münter: Skal der være Sammenslutning, maa det være ved en Union, som af Frk. Berg foreslaaet, den smukkeste og retfærdigste Form vilde være, at D.K. staar som Forbund for sig. Valgretsforbundet vedbliver at bestaa, som det er nu, dog saaledes, at Politisk Kvindeforening og
Stemmeretsklubber, der er rene Valgretsforeninger, træder ud og danner et Forbund, og disse 3 Grupper kunde da danne en Union. Det er maaske vanskeligt at finde en Form for Sammenslutningen, men havde man en Formand, en Kasserer og en international Sekretær, vilde dette være den smukkeste.
Frk. Hude vil gærne tage Medansvaret for den Union, som er foreslaaet af Frk. Berg. Der er ingen Tvivl om, at Valgretsforbundet nu staar lovligt i Alliancen, men der er Grund til at pointere, at det er foreløbigt: thi naar der i Loven staar, at Alliancen skal bestaa af udelukkende Valgretsforeninger, er det Meningen at gennemføre det.Valgretsforbundet kan danne disse Grupper i Foreningerne, saa der bliver en Union, men det har i Gaar vedtaget, at det ikke vil, derfor er der Grund for os andre til at optage Tanken om den Union, der taltes om i Horsens. Mit Forslag er, at de af os, der ser anderledes paa Sagen, samles og drøfter Situationen og den mulige Sammenslutning, efter at Valgretsforbundet har sagt nej; Forslaget foreligger ikke længere til Drøftelse i Aften. D.K. maa derfor henvende sig til de Organisationer, der har Valgretten paa deres Program; lad Valgretsforbundet blive i Alliancen, men lad os andre slutte os sammen. Da man altsaa intet Forhandlingsgrundlag har, kan man ikke komme til noget Resultat ved et Fællesmøde, D.K. kan ikke give Svar med det samme, og efter at Ordet har været givet frit, og forskellige har haft Ordet og er kommet ind paa Drøftelser, der ikke vedkommer det foreliggende Forslag, fremkommer Frk. Luplau med et Forslag, som hun ikke ønsker drøftet med det samme, men taget under Overvejelse til senere.
Frk. Luplau: Jeg tror, at det er utopisk at danne rene Valgretsforeninger, derfor maa et Valgretsforbund som det, vi nu har, og som er legaliseret af den internationale Alliance, blive det, vi maa arbejde under, og for at faa alle med foreslaar jeg, at: D.K. melder sig ind igen med alle sine Kredse med to Repræsentanter for hver Kreds og to for Fællesstyrelsen; paa den Basis sammenkaldes, naar man finder det belejligt, en stor Generalforsamling, hvor til ethvert Medlem af alle de i Valgretsforbundet staaende Foreninger kan møde. Paa denne Generalforsamling nedlægger Formanden og hele Bestyrelsen for Valgretsforbundet deres Mandater, og denne Generalforsamling vælger Bestyrelse og Formand, og gennem denne Bestyrelse staar alle Foreninger i Forbindelse med den internationale Alliance.
Fru Stampe Feddersen afslutter derefter Forhandlingen; siger til Fru Luplau, at der kan tænkes over Forslaget, men hver af D.K.s Kredse kan ikke faa to Repræsentanter, det strider mod Lovene.
Mødet sluttet Kl. 10 ½ .
B. Scheuer. Nelly Hansen. Frida Schmidt. A. Munch Petersen. Helene Berg. Anna Olsen,
gennemlæst af Jutta Bojsen Møller.
