« Tilbage til søgeresultaterne

Inspektricer.

« Se emneord

Det har hidindtil været en Regel, at Ledelsen af Stats- og Kommuneskolerne lægges i Mænds Hænder; ja, man vilde vel endog for en halv Snes Aar siden, havde faaet Skyld for at være forskruet, om man havde udtalt sin Forbavselse over, at der ikke ogsaa ansattes Inspektricer ved disse Skoler, der besøges af begge Køn, og hvori der undervises af saa vel Lærere som Lærerinder.


Det er muligt, at denne Opfattelse af Mændenes Fortrin til disse ledende Poster, var en Overlevering fra de Tider, da Skolerne nærmest var Prygleanstalter, og hvor derfor Mandens fysiske Kraft var af større Betydning end Intelligens, og derfor var at foretrække for Kvindernes svagere Hænder.


Nu lever man jo imidlertid ikke længere i Middelalderen; man har begyndt at sætte Undervisningen i første Række i Skolerne og regner nærmest kun med Pryglene som, et maaské nødvendigt Onde i faa og sjældne Tilfælde. Men hvilken rimelig Aarsag er der da til altid at Ansætte Inspektører og ikke ogsaa Inspektricer? Kvinderne har jo baade ved Eksamensbordet og i det praktiske Liv vist, at de, uddannede lige med Mændene, ogsaa kan staa Maal med disse baade i Henseende til Intelligens, Paalidelighed, Arbejdsomhed og Forstaaelse af Børnenaturen..


Det forlyder nu ogsaa, at man skal have i Sinde at ansætte en Inspektrice ved den nybyggede Skole paa Kristianshavn. Vi er overbevist om, at man ikke vil fortryde en saadan Ordning. Der findes ved Kommuneskolerne mange dygtige, veltjente og aandsoverlegne Lærerinder, der med deres lange


Praksis i Skolen vil kunne møde med den rette Forstaaelse af det Arbejde, de skal lede - og Energien, der er nødvendig i det daglige Livs Slid, mangler Kvinden sjældent. Vi har hørt den Indvending mod Ansættelsen af Inspektricer, at det vilde være ydmygende for Lærerne at underordne sig en Kvindes Ledelse. Men er det ikke ydmygende for Lærere ved private Skoler


modtage Timeplan og Ordre fra disses Bestyrerinder, hvorfor skulde det da være ydmygende for Lærere ved Kommuneskolerne. Det ydmygende ligger ikke i at skulle underordne sig et andet Køn, hvad enten der er Tale om Mænds Underordning under Kvinder eller omvendt, men derimod i at skulle underordne sig Talentløsheden, hvad enten den findes hos en Mand eller en Kvinde.


Og vi tvivler ikke om, at man lige saa let kan finde talentfulde Inspektricer som inspektører.



« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder