Taarnet.
Dekadencens Literatur raabes der i Kor af alle vore Dagblade. Mange Kvinder vil dømme anderledes; thi Kvinderne har mere Evne til at kende Poesien, hvor den strømmer, ogsaa før den har formet sig i bestemte Kunstværker. Der er Poesi i „Taarnet”s Vindeltrapper har naaet Udsigten.
5te Hefte indeholder Ting. „Nutidens danske Literatur” af Johannes Jørgensen er fuld af træffende Sandheder, og Alfred Ipsens Stykke om Naturalisme og Klerikalisme kan læses atter og atter med Fornøjelse. Han slutter sin Artikel med at sige „Som man maa lære at skelne mellem Teologi og Religion, mellem det ørkesløsteste af alt ørkesløst Pindehuggeri og de dybe varme Kilder for saa sige alt frodigt Menneskeliv, saaledes maa man ogsaa lære at skelne imellem det fulde virkelige Frisind, der udspringer af Menneskekærlighed og aabenbarer sig i Menneskeforstaaelse, og det dogmatisk-fanatiske Frihedssværmeri, der vil benytte Friheden som et Middel til at opsvinge sig til Herredømme over Aanderne.”
„Taarnet” hæver sig ikke lidt over vort almindelige literære Niveau i Øjeblikket.
