« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 28. oktober 1909

« Se emneord

Torsdag den 28. Oktober Kl. 3 ¼ holdt Forretningsudvalget Møde Studiestræde 49 II.

Mødte var: Fru Scheuer, Fru Carstensen, Frk. Anna Olsen, Overretssagfører Munch-Petersen og Frk. Astrid Rickmann. Desuden var Frk. Daugaard til Stede.

Dagsorden:
1. Agitationsarbejdet.
2. Udvalgene.
3. Forskellige Meddelelser fra Forretningsudvalgets Formand.
4. Kontorets fremtidige Indretning.
Udenfor Dagsordenen oplæste Protokolføreren Frk. Rickmann protokollen fra Fællesstyrelsesmødet den 29. September.

1/ Der forhandledes om Muligheden for at danne nye Kredse. Som Foredragsholdere til at danne nye Kredse nævnedes Fru Gudrun Rørdam og Fru Astrid Hostrup.
Der oplæstes Skrivelse fra cand. polit. Helge Smith, der tilbyder sig som Foredragsholder med Emner: l / Statens Budget og Husholdningsbudgettet. 2/ Danmarks Befolkning. 3/ Familien, dens Opstaaen og Betydning for Samfundet.
Det vedtages at avertere Hr. Smith i Medlemsbladet som Foredragsholder.

2/ Det meddeltes, at Udvalget angaaende Kvinders Adgang til Embeder og Stillinger i en nær Fremtid vilde holde Møde og supplere sig. Til Udvalget angaaende Fabriksloven valgtes Fru Carstensen i Stedet for Landstingsmand Jørgen Bertelsen, der har ønsket sig fritaget for at sidde i Udvalget, som han iøvrigt har lovet at bistaa med Raad og Oplysninger.

3/ Formanden Fru Scheuer meddelte, at hun fra Frk. Anne Bruun havde modtaget Meddelelse om, at Borgerrepræsentant, Fru Vibeke Salicath vil søge det ledige Embede som Borgmester for Magistratens 3. Afdeling, og at Frk. Bruun foreslog, at D.Kv.S. skulde anbefale Fru Salicath.
Forretningsudvalget vedtog at svare Frk. Bruun, at D.Kv.S. ikke kunde anbefale en enkelt Kvinde, jfr. Skrivelsen Bilag 10.-
Formanden udtalte sin Frygt for, at D.Kv.S.s aarlige Bevilling paa Finansloven af 1000 Kr. til litterære Formaal muligvis kunde falde bort, naar det nye radikale Ministerium forelagde Finansloven. Formanden lovede at forespørge Hr. Jensen-Sønderup.

4/ Der meddeltes forskellige Enkeltheder om det nye Kontors Indretning, bl.a., at en enlig Kvinde, der syr, skal bo i Kontorlejlighedens to smaa Værelser mod at holde Lejligheden ren.
Udenfor Dagsordenen meddelte Frk. Rickmann, at Fru Mathiesen havde forespurgt, om Fællesstyrelsen vilde foretage sig noget i Sagen angaaende Kursus i Barnepleje. Fru Mathiesen opfordrede Fællesstyrelsen til at anmode samtlige Kommuner i Danmark om at lade oprette
saadanne Kursus og at gøre Plejetilladelsen afhængig af, at Plejemødrene havde gennemgaaet et Kursus i Barnepleje. Man enedes om at ville tænke over Sagen, inden nogen Beslutning blev taget.

Mødet hævet Kl. 5 ½ .
B. Scheuer. Anna Olsen. Esther Carstensen.
Astrid Rickmann. A. Munch-Petersen.

Protokollen modtaget til Afskrift d.2/11-09. Afskrevet og udsendt
til udenbys Medlemmer d. 5/11-09.-
En kort Oversigt over Bilagene fulgte.
Th. D.


Medsendt til alle Fællesstyrelsesmedlemmer d. 25.11.09
Herefter toges ogsaa kopi af Protokollen til denne Mappe.-