Syerskerne.
Den 23. April holdt Hr. Protokolsekretær Poul Sveistrup Foredrag om Syerskernes Forhold, som han ved sin Statistik har beskrevet i sin nylig udkomne Bog „Syersker”. Taleren begyndte med at fortælle Bogens Forhistorie. Han nævnede forskellige Damer, der havde hjulpet ham med at anstille Undersøgelser om de enkelte Syerskers Forhold; og med disse Undersøgelser som Grundlag havde han udarbejdet sin Statistik.
Undersøgelsen omfatter 837 københavnske Syersker, hvilket vil sige det samme som omtrent 6-7 % af samtlige københavnske Syersker. Disse 837 Kvinder fordeles paa 7 Fag, og Dameskrædderinderne leverer det største Antal. Hvad Arbejdsstedet angaar, Saa arbejder de fleste i deres Hjem.
70 % af Syerskerne er i en Alder af 20-30 Aar. Under 20 Aar er 8 %, og ca.. 22% har fyldt det 40de Aar. Spørgsmaalet om, hvor vidt disse har let Adgang til Arbejde, kan besvares paa .følgende Maade: Dameskrædderinder, der syr for Familier, er der altid størst Efterspørgsel efter; derefter kommer de, der arbejder paa Systuer og for Forretning. Medens 72 % af vore Syersker erklærer, at de ikke har haft Vanskelighed ved at faa Arbejde, er det dog kun et Mindretal 34 % - der har Arbejde hele Aaret rundt. Den ledige tid strækker sig fra ¼-9 Maaneder af Aaret, og for 52 % af vore Syersker er den ledige Tid da mindst 2 Maaneder, medens den for 31 % beløber sig til over 3 Maaneder. Spørger man om Arbejdslønnen, er det kun de færreste, der véd ordentlig Besked om, hvor meget de tjener i Løbet af et Aar. Med de anstillede Undersøgelser som Grundlag faar man imidlertid en gennemsnitlig Aarsindtægt for de 837 Syersker af 343 Kr., saaledes at 4 % gennemsnitlig tjener 865 Kr., medens 23 % kun tjener ca. 150 Kr., og for de øvriges Vedkommende ligger Indtægten mellem de to opgivne Summer. En Aarsindtægt paa 343 Kr. svarer til en Dagløn af 1 Kr. 34 Øre, Den bedste Dagløn - 1 Kr. 61 Øre i Gennemsnit - har Kaabesyerskerne, medens Maskerne er daarligst stillede, idet de kun gennemsnitlig tjener 53 Øre om Dagen. Lønnens Størrelse retter sig i Almindelighed efter det ydede Arbejde, idet dette dog ikke blot bestemmes af den anvendte Tid, men ogsaa af de enkelte Personers Arbejdsdygtighed. Lønspørgsmaalet staar i Forbindelse med Helbredet, dog er det ikke dermed afgjort, at den daarlige Løn skyldes et daarligt Helbred, man kan sige, at Forbindelsen imellem Løn og Helbred er betydelig svagere for gifte end for ugifte Syerskers Vedkommende. Andre Aarsager til en lav Løn bliver Alderen, den større eller mindre Uddannelse, ægteskabelig Stilling, Arbejdsstedet og Arbejdstidens Længde. Angaaende Arbejdstidens Længde foreligger der Oplysninger fra 802 Syersker, hvoraf næppe Halvdelen arbejder indtil 10 Timer daglig, medens over Halvdelen arbejder over 10 Timer. Hyppigst forekommer en Arbejdstid paa 8¼-10 Timer og paa 10¼-11 Timer, men udover 11 Timer arbejder ikke mindre end 25 %, og for 14 %s Vedkommende er Arbejdstiden endogsaa over 12 Timer. Arbejdsdagens gennemsnitlige Længde for alle vore Syersker er 10 Timer 24 Minutter. I den travle Tid er Arbejdstiden dog omtrent 2 Timer længere end under almindelige Forhold. Den vigtigste Aarsag til en overdreven lang Arbejdstid er Hjemmearbejdet, og en Arbejdstid paa 14 Timer og derover findes kun blandt Hjemmearbejderne.
Hvorledes man nu end ser Sagen, saa bliver Resultatet dog, at den, der arbejder længere, ikke faar større Dagløn; de, der arbejder 8¼-10 Timer daglig, har en større Aarsindtægt end de, der arbejder 10¼-11 Timer, og som Helhed ogsaa en større Aarsindtægt, end der gennemsnitlig erholdes af alle dem, der arbejder over 11 Timer.
En Arbejdsdag paa 8 Timer forekommer overvejende hos Hjemmearbejderne. Af 105 Syersker, der arbejder højst 8 Timer, var 90 Hjemmearbejdere, hvoraf Flertallet var gifte, og for dem betegner de 8 Timer i Reglen kun en Del af det daglige Liv. Hvad Spisetiden angaar, saa har 20 Syersker opgivet, at de slet ingen Spisetid har, det vil sige, at de spiser under Arbejdstiden. Dette er altsaa kun sjældent Tilfældet. Den hyppigste Spisetid er l Time, den næsthyppigste ½ Time. Flertallet af Syerskerne har haft noget Søndagsarbejde, men det er for det meste kun den halve Dag; der var saaledes kun 23 Syersker, der hele Aaret rundt arbejdede 10 Timer hver Søndag. Over 12 Timers Søndagsarbejde er opgivet af 9, der alle er Hjemmearbejdere.
Man havde spurgt disse Syersker, om de var tilfredse med deres Vilkaar, og Svaret havde i de fleste Tilfælde været ja, hvorfor Foredragsholderen sluttede med at opstille det Spørgsmaal, om det ikke var urigtigt at bringe dem til at se deres Forhold i et mørkere Lys.
Fru Nørlund, som havde aabnet Mødet, takkede Hr. Sveistrup for det lærerige Foredrag, men mente, at det Billede, han havde oprullet af Syerskernes Liv, just ikke skulde give de unge Piger Lyst til at vælge denne Livsstilling.
Der udspandt sig derefter en livlig Diskussion, og de tilstedeværendes Udtalelser stemmede i alt væsenligt overens med Hr. Sveistrups Statistik.
Frk. Andersen spurgte, om det ikke ved Udgivelsen af Bogen havde været Meningen at gøre Syerskerne utilfredse med deres økonomiske Forhold, for at de derigennem selv kunde søge at faa dem forbedrede, hvorpaa Hr. Sveistrup svarede, at man ogsaa havde tænkt sig, at Overklassen skulde interessere sig for dem, men Syerskerne maatte selvfølgeligt bidrage deres til en Forbedring af Forholdene.
