« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfund.
Det aarlige Fællesmøde holdes 3dje Pinsedag i København. Kl. 12 Formiddag Delegeretmøde paa Borchs Kollegium. Alle Medlemmer har Adgang til Mødet, hvor bl. a. et paatænkt Lovforslag om Forandring i gift Kvindes Retsstilling vil blive drøftet; Dagsordenen er forøvrigt til Eftersyn paa Kontoret, Studiestræde 1. Kl. 7 Aften selskabelig Sammenkomst paa St. Thomas, Frederiksberg Allé Nr. 12, Oplæsning af Frk. Selma Lagerlöf, derefter Fællesspisning. De, der ønsker at deltage i Fællesspisningen, kan faa Billetter dertil a 1 Kr. 75 Øre paa Kvindesamfundets Kontor, under Delegeret mødet paa Borchs Kollegium og paa St. Thomas om Aftenen før Oplæsningen. Efter Foredragets Begyndelse udstedes ikke flere Billetter.