Kvindelige Maskere.
Ou est la femme?
Langt ude, hvor Beaumondens flotte Villaer støder op til Københavns Bellevillekvarter, kun adskilt derfra ved Aaen med sit sørgelig berømte Navn, ligger "Trikottagefabrikens Kontorer", uden Skilt eller anden vejledende Oplysning, bag et Plankeværk, indover en ubrolagt, snavset Gaard; Forhuset, der mest af alt ligner et Fængsel, optages af Strikkeriet. Oljeklude, Tvist og Maskindele i de gardinløse Vinduer fortæller, at her er en af det 19de Aarhundredes aands- og legemsfortærende Trædemøller.
Skilt eller Reklame her behøves heller ikke, - den yderste Fattigdom skal nok, gennem mundtlig Besked af ligestillede, faa at vide, hvor der er Udsigt til at tjene et Par Øre.
Tre Gange om Ugen har Kontoret Udlevering af
Arbejde, 2 Timer ad Gangen, den ene Gang (Lørdag) tillige Udbetaling af de fattige Øre, som fortjenes ved Maskning.
I den tidlige Morgenstund møder de fra alle Kanter af Byen, mest dog fra den anden Side Aaen, slæbende store Byrder - store Værdier - hvoraf de selv, ak! faar en saa ubetydelig Brøkdel, at Forklaringen deraf kun kan søges i Kvindens lidet opvakte og udviklede Organisationstalent. - Nedbøjede og magre, daarlig klædte, som de fleste er, staar desuden Fattigdommens og Selvopgivelsens Resignation og forstenede Ligegyldighed skreven i deres Ansigter.
- Gamle og unge - for dem har Livet intet synderligt mere at byde, de Par Øre, som her kan tjenes, er for mange kun en Forlængelse af deres Lidelser, ubegrændset Arbejde og slet Ernæring.
Saa stille de sig op i Række, trænges og puffes for at blive en af de første; hvem der kunde, har været her en Time før Dørene aabnes, - der er saa mange, og naar Tiden er omme, smækkes Dørene i, uanset at mange endnu venter paa deres Penge og - det er et Haab - nyt Arbejde. Saa lukkes endelig op: langs op ad en smal Trappe trænge de sig for at være af de første, paa et Øjeblik er Trappegangen stuvende fuld, om lidt forøges Trængslen af dem, der skal samme Vej tilbage, ofte besvimer en eller anden, de har saa lidt Modstandskraft, og helt ud i den opblødte Gaard staar de ulykkelig sidstankomne, ikke en Bænk, Stol eller andet til at hvile deres store Pakker paa, staar de i Timevis ret op og ned, en sand Tortur. En for en kommer de hen til et i Panelet udskaaret Hul, lig et Billetkontor, faar deres Arbejde vendt, efterset, taget gyldig eller - kasseret, det afhænger af Kontorpersonalets Humør, hvorvidt de kan vente at faa Arbejdet antaget eller kasseret, en tabt Maske, en Tunge, der "trækker", strax hele Pakken til "om igen", og det værste, ingen Penge, før det afleveres i "behørig Stand".
Her er Manchestertheorierne førte ud i deres yderste Konsekvens: Arbejdersken er kun et Nummer, hvis Værdi retter sig efter hendes Ydeevne. - En beder spagfærdig om mere Arbejde: "De er ubrugelig," lyder det koldt og haardt. En anden, der af Familiehensyn i nogen Tid har unddraget Fabriken sit Arbejde, beder om nyt: "De skulde ikke holdt op, nu er der antaget andre," lyder det igen, og de afviste lister sig ned med et Suk, nu er ogsaa den Hjælp lukket.
Saa svejer en Dame ind gennem Mængden af "Audienssøgende", trænger sig frem og gaar ind ad en Dør, som er de andre forbudt. Det er Fru N. N., for hende, der kun arbejder for Etablissementet for at have noget at "klæde sig for", og som kan lade sine Penge staa i Forretningen til det bliver en større Sum, for hende er Døren altid aaben, og det bedste Arbejde at faa; for dem, der arbejde af Nød
- ja det er en anden Sag.
Fortjenesten for en dygtig Maskerske varierer fra 35 til 50 Øre om Dagen for et Arbejde, der skal udføres med en Akkuratesse, som kun den, der befatter sig dermed, har noget Begreb om. For en stor Pakke færdige Trøjer, en Uges ihærdig Slid og noget af Natten til Hjælp, faas en Betaling af - 2 Kr. 50 Øre. - Dette er Sandhed, og der kunde vel være Mening i at spørge med hin franske Dommer, om end i en anden Mening: "Hvor er Kvinden?" - De ret velhavende Kvinder, der ved at tage Arbejde ind til Lommepenge og Tidsfordriv og derved trykker Lønnen og indirekte tager Brødet af Munden paa de fattige Kvinder, dem vil jeg ogsaa spørge: Ou est la femme?
