Københavns Byraad.
Ansættelse af en Inspektrice ved Pigeskolen paa Kristianshavn var i Mandags til anden Behandling. Professor Helms forsikrede igen, at han var enig med Magistraten om Ønskeligheden af en Inspektrice, men spurgte alligevel, om det endelig var vedtaget, at det ikke skulde være en Inspektør, da der aldrig var blevet stemt derom. Borgmester Hansen svarede, at da der aldrig havde været talt imod en Inspektrice, havde man ikke fundet det nødvendigt at stemme om det. Assessor Lassen spurgte, hvorledes Stillingen vilde blive, hvis Inspektricen giftede sig, hvortil Borgmesteren svarede, at man haabede, at hun ikke vilde gifte sig; Boligen var kun beregnet til en Ugift. - Magistratens Forslag blev derefter vedtaget; den første kvindelige Inspektør vil altsaa om en kort Tid holde sin Indtrædelse i den københavnske Kommuneskole.
Undervisningsplanen i Kommuneskolen, hvorom man havde ventet en stormende Forhandling mellem Magistraten og Borgerrepræsentationen, blev forhandlet særdeles roligt og der blev talt behersket og hensynsfuldt fra begge Sider, hvorefter man enedes om at lade Sagen igen gaa i Udvalg for atter at tvinge de stridige Parter til fornyet Overvejelse. Borgmester Hansen lagde for med en Meddelelse om Magistratens Beslutning, den havde strøget flere af Borgerrepræsentationens vigtigste Punkter, og motiverede denne Beslutning med det umulige for en Kommune i at paatage sig de tunge Byrder, og mente ogsaa, at det var tvivlsomt, om det var det offenliges Sag at tage sig af de Voksnes Undervisning. Imidlertid meddelte Borgmester Hansen, at han var i Mindretal, og holdt derefter en lille Forsvarstale for Berettigelsen af en Husgerningsskole i Afgangsklasserne, som efter hans Mening var af stor Betydning og til Gavn for mange unge Piger i deres Fremtid,
Kursusbestyrer Klausen vilde ikke komme ind paa de store Spørgsmaal, thi alle var vist enige om, at en Fortsættelsesskole vilde være af stor Nytte. De Velstillede sørger altid for, at deres Børn lærer noget i Ungdomstiden; det vakte derfor ogsaa stor Glæde blandt Arbejderne, da de hørte Tale om en Fortsættelsesskole. Men hvis Offenligheden ikke kunde paatage sig Udgifterne herved, saa fik vi ingen; thi Arbejderne kan knapt skaffe de legemlige Fornødenheder til deres Børn, langt mindre de aandelige. For blot at bevare det gode Forhold mellem Magistraten og Borgerrepræsentationen, vilde Hr. Klausen ikke tie med Fordringen om Fortsættelsesskolen, der efter hans Mening vilde kunne oprettes for 10,000 Kr. aarlig.
Hr. Herman Trier syntes, at naar Borgmesteren mente, at vi ikke maatte staa tilbage i Husgerningsskoler for andre Lande, saa maatte vi heller ikke staa tilbage med Fortsættelsesskoler, hvorefter Taleren henviste til Berlin, hvor der ydedes uhyre meget af det offenlige til disse Skoler for Ungdommen.
Borgmester Borup aabenbarede nu, at det var Skoledirektionen, der havde sat sig imod Planen, hvortil Hr. Trier bemærkede, at hvis Magistraten og Borgerne var enige om, at der skulde oprettes Fortsættelsesskoler og Husgerningsskoler, maatte der dog findes Midler til at bringe Skoledirektionen til Fornuft. Formanden, Højesteretsassessor Koch, oplyste derefter Forsamlingen om, at man kunde ganske rigtigt henvende sig til Indenrigsministeriet og forelægge det Sagen, hvis Magistrat og Borgere var enige.
Derefter gik Sagen i Udvalg.
