« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde med kredsformændene 24. februar 1912
Den 24. Febr. 1912 Kl. 10 afholdtes Formandsmøde i Valgmenighedens Forsamlingssal, Forhaabningsholmsalle 18. Mødt var af Fællesstyrelsen Damerne Riising Rasmussen, Scheuer, Carstensen, Olsen, Knudsen, Berg-Nielsen, Hostrup, Tolderlund, Petersen (og senere Wilkens) samt Herrerne Munch-Petersen og Esmann. Desuden var Jutta Bojsen Møller og Th. Daugaard tilstede. Den sidste førte Protokollen for Mødets første Halvdel, da Protokolføreren var forhindret i straks at være tilstede. Som Repræsentanter fra Kredsene var mødt: Fru Christensen, Aalborg Anna Andersen, Aarup Petrine Jensen, Aarhus B. Jørgensen, Assens Fru Esmann, Balslev, Eiby Helga Winther Rasmussen, Esbjerg Rosalie Elsaas, Frederikssund Kamma M. Arntoft, Faaborg Elise Bayer, Fredericia Hedevig Sonne Hald, Frederikshavn Sophie Schiøler, Glostrup M. Mørk, Hillerød Helga Scheving, Hjørring K.M. Nielsen, Helsingør Ingrid Larsen, Herning Bodil Buch Jepsen, Horsens Maria Michelsen, Hvidbjerg Anna Warming, Jungshoved Mary Boisen, Kerteminde Laura Wilkens, København Ida Holck, Maribo Ida Mynster, Marvede, Hyllinge Charlotte Eilersgaard, Middelfart Bettig Graversen, Nyborg Ol. Olsen, Nykøbing Falster Margrethe Hansen, Nykøbing Sjælland Dorothea Petersen, Næstved Fru Isager, Ry Thyra Jensen, Sakskøbing Elise Møller Bjerre, Sorø Anna Skov, Møen Anna Redder, Svendborg Fru Vindeballe, Tistrup Laura Lind, Udby Kirstine Strandbygaard, Ulfborg Fru Lemming Mortensen, Viborg Efter Tilmeldingsfristens Udløb er anmeldt: Nielsen, Daver – Jensen, Gelsted, - Hansen, Holstebro, Schmidt, Odense, - Gregersen, Silkeborg. – Ved Navneopraabet viser det sig, at Thisted og Kolding Kr. er repræsenteret men har intet Mandatbrev indsendt. Dagsorden. 1) Beretning om Arbejdet siden i Sommer. 2) Det praktiske Arbejde i Kredsene. 3) Forbedring af det huslige Arbejde. 4) De bortfaldne Statstilskud og den deraf følgende økonomiske Stilling for Medlemsbladet og Fælleskassen. 5) Agitationsugen 1912. 6) Meddelelse om D.K.s 40Aars Historie, som foreligger trykt. 7) Eventuelt. Anna Redder, Svendborg, valgtes til Dirigent. – Punkt 1: Formanden aflægger en sammentrængt Beretning, hvori hun nævner 1) Arbejdet for den politiske Valgret, navnlig Agitationsugen, 2) Spareugen, 3) Frederikshavnskredsens Kursus i Samfundslære, 4) Arbejdet i Udv. Ang. Kv. Adgang til Embeder, 5) Udv. Ang. Børnelovgivningen, 6) Tanken om at drøfte Planen om kv. Ungdomsskoler o.s.v. I Tilslutning til Formandens Beretning meddeler Maribokredsen, at man der allerede for 2 Aar siden har – som nu Frederikshavn – afholdt Kursus i Samfundslære. Det var ikke let at faa Deltagerne til at spørge. Frederikshavn: Heller ikke hos os til at begynde med, nu langt bedre. – Foretagendet har i alle Retninger været en Succes. Om Spareugen udtales følgende: Hillerød: Henstiller, at den udgaar i Fremtiden. Maribo: Tiltræder, men gør opmærksom paa, at man i Fremtiden bør være forsigtigere overfor Afstemninger ved Fællesmødet. – Vi bærer alle Skylden, hvis Sagen har lidt under denne Spareform. De to Kredse (København og Viborg), der har praktiseret den besteste Form, hvortil Forslag blev omdelt paa Mødet i Nykøbing, har kun fulgt et Fællesmødes Beslutning, der stillede dem frit. Lad os være varsomme med, hvad vi vedtager, men lad os frem for alt være solidariske. Viborg fremstiller sig som en af ”Synderne”, men kan ikke se, hvori den har syndet. E. Carstensen: Støtter Viborg. Den Misfornøjelse med Viborg og Københanvs-Kredsens Optræden i denne Sag, der rundt om i Kredsene er kommen til Orde, er komplet uforstaaelig. – De fleste af Kredsene har jo ved deres Tillidsmænd været med til at vedtage dette Forslag paa Fællesmødet. ”Vær ikke bange for Latteren”: Mangen god Sag har været udsat for at blive udlet. København (Fru Wilkens, der er Medlem af Kredsstyrelsen, er ikke mødt, - Fru Berg-Nielsen udtaler derfor): Af Sparsommeligheds Hensyn undlod Københavns Kredsen at kassere det Restoplag af det trykte Forslag, men blev omdelt paa Mødet i Nykøbing. Derved kom Kredsen til at forsynde sig mod Fællesmødets Beslutning, da dette havde forkastet Ordet ”Forsagelsesuge”, som fandtes paa Forslaget. – Ved at Kredsen beklager denne Fejl. Th. Daugaard: K-Kredsen har i den paagældende Spareuge faaet ca. 60 ny Medlemmer. – De Masse-Udmeldelser, som spaaedes rundt om fra, er ikke indgaaet til Hovedkontoret. Viborg: Vi fik 9 nye Indmeldelser. Marvede-Hyllinge: Lad os ikke bruge det System, som de to Kredse har praktiseret i Spareugen, men lad os alligevel holde fast ved en Sparetid – en Tid, hvor Medlemmerne opfordres til paa en eller anden Maade at støtte Sagen med Penge. Maribo, Udby, Gelsted o. fl.: Vi ønsker ingen Spareuge: En Afstemning foretages, hvorved det (for Protokolføreren) ikke tydeligt fremgaar, om det gælder 1) Spareugen i sin Helhed (eller) 2) Den af de to Kredse anvendte Sparemaade. Den af disse to Ting, der gjaldt, blev enstemmig nedstemt. – Punkt 2. Scheuer: Fru Johanne Andersen, der havde lovet at indlede dette Punkt, er desværre blevet syg. – Man indskrænker sig derefter til en Forhandling om Distrikterne, - en Ordning, som de fleste Kredse synes at paaskønne. Foredragslisten, som man ogsaa mener er formaalstjenlig, og i øvrigt om det daglige Arbejde. Berg-Nielsen anbefaler Foredrag om Næringsmiddellære. Viborg: Er det til hver Kreds, der i H.t. Distriktsbestemmelserne betales 10 Kr. ved et Distriktsmødes Afholdelse? Scheuer: Det er kun 10 Kr. til Hjælp til Mødets Afholdelse, der er tale om. Hillerød: Der er for faa Penge i Kredsene. Sorø: Tjen Penge ved en god Aftenunderholdning. – Vi har haft Jerndorf til Oplæsning. Vi tjente godt. Thisted: Koner paa Landet kan F.eks. hvert Aar lægge en Gris, et Hold Kyllinger eller lign. Til og lade Indtægten gaa til D.K. Hjørring: Brug lokale Talere. De er billige og rejser hos os ogsaa gratis ud i Landkredsene, naar blot Rejsen dækkes. Hostrup: Tror Kredsene er ved at forse sig paa Afholdelsen af Foredrag. Det personlige Arbejde for Sagen er langt vigtigere. – Ved Husagitation kunde der udrettes en Del. Frokostpause. Forhandlingerne optages igen ved et Tiden. Fru Wilkens er nu kommen tilstede som Protokolfører. – Det efterfølgende er dog indført i Protokollen af Th. Daugaard efter Fru Wilkens Noter. – Punkt 6 (rykkes frem, da Fru Bojsen-Møller, der skal indlede, maa forlade Mødet). Fru B.-M. Køb denne Historie, som herved fremlægges! Den er en udmærket Haandbog, egner sig til Oplæsning på Medlemsmøderne. – Skylder Fru Lemche Tak for den. Scheuer: Bogen bør ikke benyttes til Oplæsning, den bør ejes af ethvert Medlem. Esmann: Fællesstyrelsen har sat Prisen til Kr. 2,00. Man har i dag til mig udtalt, at denne Pris var urimelig lav. Er der Stemning for at sætte Prisen til Kr. 3,00? Scheuer: Det er med Vilje, at man har sat den lave Pris. Medlemmerne er derved sat i Stand til at købe Bogen, der ikke bør laanes Medlemmerne imellem. Prisen Kr. 2,00 bliver uforandret. Det Antal Eksemplarer, som det har været muligt at skaffe hen til Mødet, sælges straks. Punkt 3. Esther Carstensen indleder og bemærker, at det, hun her siger, ikke maa opfattes som et Udtryk for Fællesstyrelsens Opfattelse, men kun som Tanker og Planer, som hun kunde ønske at drøfte med Mødet her. Det huslige Arbejde maa frem for alt gøres til et Fag, derved vil det værdsættes højere. – Der maa System i det, man maa kunne uddannes i det efter en gangske bestemt Plan, saaledes som man nu kan uddannes i andre Fag. Det er et meget vigtigt Samfundsspørgsmaal, som ikke bør forsømmes, og det er et Fag, som absolut kun bør søges af dem, der føler særlig Lyst og Anlæg til det. Vore Huses Indretning er mere end upraktisk. Her bør den forstandige fremsynte Husmoder være med til at skabe Forbedring. Der er allerede en Del Lettelser nu i Modsætning til tidligere, - blot Kvinderne vilde benytte sig af dem, men Kvinderne er konservative. – Taleren fremdrager en Masse Eksempler paa, hvor upraktisk en hel Del Ting er og hvor praktisk og meget nemmere det sikkert kunde blive, hvis man først fik Hul paa Bylden. Det er et Fremtidsprojekt, men det er vigtigt, at Kvinderne tager det op. Det vil først komme Byerne til gode, men sikkert ogsaa senere Landet. Bør derfor overvejes og overtænkes af alle Kvinder, saaledes at man faar Udviklingen ind i det rette Spor. Anser Mødet det for heldigt at føre dette Spørgsmaal frem i Kolding til Fællesmødet, og skal det være for aabne eller lukkede Døre? Efter Udtalelser fra Repræsentanter for: Hillerød, Maribo, Thisted, Viborg, Kolding, Odense, Frederikssund samt af Fru Berg Nielsen og Hostrup, der alle anbefaler at Tankerne drøftes paa Fællesmødet, - samt efter Udtalelse af Fru Knudsen, der anbefaler at overveje nøje, hvad man tilsigter, vedtoges det, at Fru C. skal fremlægge Spørgsmaalet paa et lukket Møde i Kolding, muligvis med Udeladelse af Tanken om Centralkøkkener, som Taleren har nævnt, men som man synes at finde for yderliggaaende. Punkt 4. Kassereren: Det er muligt, at vi iaar beholder de 1000 Kr., som vi hidtil har faaet af Staten, og hvoraf 500 er gaaet til Kv. og Smf. – Men vi ka ikke vente at beholde det. (Ogsaa Tilskuddene til praktiske Opgaver er betydelig nedsat). – Hvad vil D.K. saa gøre for at dække denne Sum? I andre Lande kan der indsamles Penge til Sagen: I England (i Millionvis), i Sverige: 40.000 alene til Afholdelse af en Kongres i 1911. – Kan danske Kvinder slet intet ofre for deres Sag? De 1000 Kr. kan rejses ved, at der betales 15 Øre mere om Aaret for hvert Medlem: Var dette uoverkommeligt? Der rejses ingen Diskussion. Kun Fru Berg-Nielsen bemærker, at man dog tør have Haab om at beholde hele Summen til de praktiske Opgaver. – Punkt 5. Agitationsugen maa – saafremt Statstilskudet fratages os og Medlemmerne ikke dækker det – lægges efter en anden Maalestok. Den kostede Fælleskassen 700 Kr. i 1911. – Et lignende Beløb kan umulig afses iaar, hvor vi ogsaa har Udgiften til Historien. Fru Knudsen anbefaler i denne Forbindelse at samle Penge ind ved Hjælp af en lille Sparebøsse, som Fællesstyrelsen har ladet fremstille og som findes fremlagt paa Mødet. Punkt 6. (se foran.). Punkt 7. Marvede-Hyllinge: Der bør ikke i Medlemsbladet staa, at det ikke behøver at være Formanden, der skal komme til Formandsmødet. Formandens Stilling er vanskelig i Forvejen; det bør ikke se ud, som om hun ikke er nødvendig. (Herpaa har Red. Svaret i Bladet NO. 5/1912. Der oplæses Hilsener fra Thyra Dorf og Johanne Andersen. Mødet hæves Kl. 4.